Besvarelse  af  spørg  smål  nr.   95  (SUU  Alm.  del),  som Sundhedsudvalget  har  stillet  til  indenrigs-  og  sund- hedsministeren den 16. november 2005 Spørgsmål    95: "Er ministeren enig med International Food Science Centre i, jf. alm.del – bilag  67,  at  der  er  behov  for  en  skærpet  bevidsthed  om  inddragelsen  af omega-3 fedtsyre i kosten, og indgår omega-3 fedtsyrer i kostanbefalinger- ne fra bl.a. Sundhedsstyrelsen, diætister m.fl.?” Svar: Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet  bedt om et bidrag fra mini- steren for familie- og forbrugeranliggender. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender har bedt Danmarks Fødev a- reforskning (DFVF) og Fødevarestyrelsen om at kommentere ovennæv  nte henvendelse. Jeg skal derfor henvise til følgende udtalelse fra DFVF vedr ø- rende fedt og fedtkvalitet i den danske kost: ”Som udgangspunkt har bestræbelserne i de seneste mange år gået på at nedbringe  fedtindholdet  i  den  danske  befolknings  kost.  De  fleste  menne- sker ved i dag, at hvis man vil spise sundt, er det en god ide kun at spise fede madvarer i begrænset omfang. Denne viden afspejler sig i resultaterne fra  den  seneste  undersøgelse  af  danskernes  kost¹.  Fedtet  i  den  danske gennemsnitskost  er  faldet  betydeligt  og  udgør  nu  35%  af  energien  mod 44% og 39% i henholdsvis 1985 og 1995. Det går således i den rigtige ret- ning, om end der stadig er et stykke vej til de 30%, som er det anbefalede gennemsnitsniveau². De Nordiske Næringsstofanbefalinger er retningslinier for sammensætning af en kost, som kan danne basis for et godt helbred , og  i  forbindelse  med  udarbejdelse  af  disse  har  man  gennemgået  den  vi- denskabelige litteratur om fedtstoffernes indflydelse på helbredet. Næring s- stofanbefalingerne danner grundlaget for myndigheders og ernæringsopl y- seres informationer om sund kost. Imidlertid drejer det sig ikke kun om mængden af fedt, men også om kvali- teten af det fedt, vi spiser. Her tænkes på den ernæringsmæssige    kvalitet, dvs. sammensætningen af fedtet opdelt i mættede og umættede fedtsyrer. Det  mættede  fedt  bør  ifølge  næringsstofanbefalinger  kun  udgøre  10%  af energien,  men  ifølge  den  seneste  kostundersøgelse  kommer  ca.  16%  fra 1 Danskernes kostvaner 2000-2002. Hovedresultater. Danmarks Fødevareforskning, 2005. 2 Nordiske Næringsstofanbefalinger 2004. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: Kontor: 5.s.kt. J.nr.: 2005-1421-85 Sagsbeh.: SHH Fil-navn: spørgsmål/spm 95 omega 3

2 denne kategori. Der er kun sket et mindre fald i indtaget af mættet fedt fra 19% i 1985 og 17% i 1995. Hovedårsagen hertil er dels, at indtaget af smør, ost og andre fede mejer i- produkter i Danmark er meget højt, og dels at fedt i komælk har et højt in   d- hold af mættet fedt. Det er derfor, at  gode råd om at spare på fedtet i ko- sten altid efterfølges af en tilføjelse om, at det bør ske ved at spare på de fødevarer,  der  har  et  højt  indhold  af  mættet  fedt.  Senest  er  disse  forhold udmøntet  i  et  af  de kostråd,  som  Danmarks  Fødevareforskning  og  Ern  æ- ringsrådet sammen har udarbejdet³. Rådet lyder ”Spar på fedtet – især fra mejeriprodukter og kød”. Dette råd er formuleret i erkendelse af, at det st o- re problem med kostens fedtkvalitet er det høje niveau af mættet fedt, sn  a- rere end at indholdet af umættet  fedt er for lavt. Umættet fedt  opdeles  i  enkeltumættede  og flerumættede fedtsyrer.  I ge   n- nemsnit udgør enkeltumættet fedt 11% og flerumættet fedt 5% af energien mod  anbefalede  niveauer  på  henholdsvis  10-15%  og  5-10%.  Indholdet  af umættet fedt kan altså godt stige lidt og stadig være inden for de anbefal e- de intervaller. Flerumættet fedt kan yderligere opdeles i to kategorier  – de såkaldte ome- ga-6- og omega-3-fedtsyrer. De kaldes også n-6 og n-3 fedtsyrer eller es- sentielle fedtsyrer. Det anbefales, at de udgør mindst 3% af kostens energ i- indhold,  heri  inkluderet  mindst  0,5%  fra  omega-3-fedtsyrer.  Den  danske gennemsnitskost indeholder 5% af energien i form af essentielle fedtsyrer og ca. 1% fra omega-3-fedtsyrer. Dvs. at kosten har et tilfredsstillende ind- hold af essentielle fedtsyrer. Når  omega-3-  og  omega-6-fedtsyrer  omsættes  i  den  menneskelige  org a- nisme, sker det i indbyrdes konkurrence. Det betyder, at hvis kosten har et meget ubalanceret forhold mellem de to slags fedtsyrer, kan det have uø n- skede effekter. Der hersker videnskabelig usikkerhed om, hvad der er det optimale forhold mellem de to slags fedt. Men der er ikke noget som tyder på, at den danske kost nærmer sig ubalancerede niveauer. Opgaven  fremover  vil  være  at  fortsætte  bestræbelserne  på  at  nedb  ringe indholdet af mættet fedt i den danske kost. I den forbindelse spiller fedtet i mejeriprodukter  en  afgørende  rolle.  Beregninger  foretaget  af  Danmarks Fødevareforskning viser, at gennemsnitsdanskeren skal reducere sit dagl i- ge indtag af mælkefedt med om kring 15 g. Det svarer i runde tal til, at for- bruget af mejeriprodukter skal omlægges mod mere magre fødevarer med et samlet fedtindhold, der er nedbragt med 28.000 t/år. Der kan også opnås ernæringsmæssige  forbedringer  ved  at  erstatte  fede  kødprodukter  me   d magre og ved at bruge bløde margariner og olier i stedet for hårde marg a- riner. I kølvandet på disse kostændringer, som vil have den største sun   d- hedsmæssige betydning, vil der være plads til en mindre øgning af kostens indhold af fødevarer baseret på plan teolier. Resultatet vil blive en kost, hvor 3 Kostrådene 2005, Danmarks Fødeva  reforskning & Ernæringsrådet, 2005.

3 mættet fedt bidrager med ca. 10% af energien og umættet fedt stiger lidt i forhold til det eksisterende niveau.” På baggrund af ovenstående er det min opfattelse, at rådgivningen af be- folkningen om fedt i kosten fortsat primært skal være rettet mod fødevare   r- ne. Forbrugere spiser mad – og det bør ikke være nødvendigt at den enke   l- te skal sætte sig ind i komplekse sammenhænge om nytten af de mange forskellige  næ ringsstoffer  i  fødevarerne.  Ernæringsoplysning  om  sunde madvaner til befolkningen generelt handler derfor om valg af fødevarer sn a- rere end om madens indhold af næringsstoffer. Det gælder også, når der er tale om kvaliteten af kostens fedt. Det er ikke rimeligt, at den almindelige forbruger skal forholde sig til fx omega-3-fedtsyrer eller andre indholdsstof- fer, som kræver stor faglig indsigt. For den særligt interesserede forbruger skal  det  offentliges  viden  om  de  komplekse  sammenhænge  dog  være  ti  l- gæng elig, hvorfor Fødevarestyrelsens hjemmeside  www.altomkost.dk også skal indeholde den nyeste viden om fedtsyrer mv.