Besvarelse  af  spørgsmål  nr.    92  (Alm.  del),  som  Folke- tingets   Sundhedsudvalg   har   stillet   til   indenrigs-   og sundhedsministeren den 11. november 2005 Spørgsmål    92: "Ministeren  bedes  kommentere  henvendelsen  af  6.  november  2005  fra Landsforeningen  Sind  vedrørende   den  kommende  revision  af  psykiatrilo- ven, jf. alm.del – bilag 85." Svar: Jeg kan  indledningsvist oplyse,  at  Indenrigs-  og  Sundhedsministeriet  som led i forberedelsen af revisionen af psykiatriloven har holdt møder med en række   patient -   og   pårørendeorganisationer,   herunder   Land sforeningen SIND.  Organisationerne fremlagde  på møderne deres  synspunkter  vedr ø- rende revisionen af loven. På ministeriets møde med SIND den 30. marts 2005 blev  eventuelle æ n- dringer af loven drøftet  med udgangspunkt i SINDs arbejdspapir. Det er min opfattelse, at en række af de forslag til ændringer af loven, som SIND og de øvrige  patient -  og  pårørendeforeninger  fremsatte  på  møderne  og  i  forbin- delse med den indledende hø ring, som blev foretaget i forhold til en bred kreds af interessenter indenfor psykiatrien, er afspejlet i det udkast til lov- forslag om revision af psykiatriloven, som har være t sendt i hø ring. Jeg vil i det følgende kommentere nogle af de punkter, som SIND berører i henvendelsen, men kan i øvrigt henvi se til udkastet til lovforslaget om revi- sion af psykiatriloven. Vedrørende spørgsmålet om tvungen opfølgning kan jeg henvise til min besvarelse af alm. del spørgsmål nr. 91 fra  Folketingets Sundhedsudvalg,  hvor  jeg  kommenterer  SINDs  henvendelse  vedrørende dette spørg smål. I  henvendelsen  til  Indenrigs-  og  Sundhedsministeriet  forud  for  mødet  den 30. marts 2005 anførte  SIND blandt andet, at loven bør skifte navn  fra det nuværende ”Lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien”    til ”Lov om behandling af Sindslidende”. Lovens  titel  skal  imidlertid  efter  de gældende  lovtekniske retningslinier a f- spejle  indholdet  i  loven.  Psykiatriloven  regulerer  en  række  mulige  tvang s- indgreb,  hvilket  således bør  afspejles  i  lovens  titel.  Regeringen  finder  på den anden side ikke grundlag for særligt at fremhæve ”frihedsberøvelse” i titlen, men foreslår i det udkast til lovforslag, som har været s endt i høring , Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: Kontor: 3.s.kt. J.nr.: 2003-12140-54 Sagsbeh.: SEB Fil-navn: Dokument 2

2 at  tit  len forenkles  ved  at  ordet  ”frihedsberøvelse”  udgår  af  titlen,  så  loven fremover alene skal hedde ”Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien”. SIND  anfører  endvidere,  at  definitionen  af  tvang  skal  udvides,  således  at den også dækker begrebet skjult tvang. I udkastet til lovforslaget om revisi- on af loven foreslås det, at lovens tvangsdefinition ændres. Efter den  gæ l- dende  bestemmelse  i  psykiatrilovens  §  1,  stk.  2, defineres  anvendelse  af tvang som foranstaltninger, som patienten modsætte r sig. I udkastet til ny § 1, stk. 2, foreslås fastsat,  at der ved tvang i henhold til loven forstås anvendelse af foranstaltninger, for hvilke der ikke foreligger et informeret samtykke, jf. kap. 5 i sundhedsloven. Hermed bringes psykiatri- lovens grænser  for, hvornår en given foranstaltning er frivillig, eller hvornår der modsat er tale om tvang, i overensstemmelse med samtykkereglerne i lov om patienters retsstilling (pr. 1. januar 2007 – sundhedsloven). Det er min opfattelse, at den ændrede definition v il medføre en styrkelse af patie n- ternes retssikkerhed. Jeg har noteret mig, at SIND og en række a ndre af de parter, som har afgivet høringssvar , støtter  dette ændringsforslag. I forhold til regulering af den såkaldte ”skjulte tvang” foreslår regeringen, at der  indføres  regler ,  som  sikrer,  at  der,  som  efterlyst  af  SIND,  på  enhver psykiatrisk afdeling findes en skriftlig husorden, som er tilgængelig for pat i- enterne, og at den skriftlige husorden skal udleveres til patienten i forbin- delse med indlægge lse. Husordenen  skal  indeholde  generelle  regler  om  patienternes  udfoldelses- muligheder under indlæggelsen, f.eks. regler om adgangen til at telefonere, regler om rygning i afdelingen, besøgsforhold, overvåget besøg, m.v., samt om  konsekvenserne  af,  at  husordenen  ikke  overholdes.  Husordenerne  vil på denne måde medvirke til, at reglerne på de nævnte områder bliver syn- lige for alle patienter på afdelingen og således ikke længere er skjult. Regeringen foreslår endvidere, at en række  former for tiltag, som ikke tidli- gere har været reguleret direkte i loven, lovreguleres.   Det drejer sig blandt andet om personlig skærmning,  som bl.a. SIND har foreslået, undersøgelse af  post,  patientstuer,  ejendele  og  kropsvisitation  m.v.,  som  SIND  støtter  i høringssvaret, samt  personlig hygiejne under anvendelse af tvang. Jeg vil understrege, at en lovregulering af disse forhold ikke vil medføre  en forøget adgang til at anvende tvang.  Det har således hidtil været antaget, at de  nævnte  typer  af  indgreb  har  kunnet  foretages  med  henvisning  til  nø d- rets-  eller  nødværgemæssige  betragtninger  eller  eventuelt  anstaltsmæss    i- ge betragtninger om, hvad hensynet til almindelig ro og orden på afdelingen tilsiger. Regeringen finder imidlertid, at der er tale om så indgribende foranstaltnin- ger i forhold til den enkelte, at de retlige rammer for at foretage de pågæl- dende  indgreb  bør  fremgå  direkte  af  loven .  Herved  styrkes  patienternes retssikkerhed, idet kriterierne for at foretage de pågældende indgreb bliver

3 synlige  ved,  at  de  kommer  til  at  fremgår  direkte  af  loven  og  således  ikke læ ngere er ”skjulte” for patienterne. SIND anfører i  henvendelsen, at der altid bør beskikkes en patientrådgiver, når en patient bliver tvangsfikseret. Jeg er helt enig med SIND i dette syns- punkt. Regeringen foreslår derfor, at patientrådgiverordningen udvides, så der skal beskikkes en patientrådgiver for alle der tvangsfikseres. Regeringen finder imidlertid, at denne obligatoriske beskikkelse af patient- rådgiver skal udbygges yderligere, så ordningen også kommer til at gælde ved fysisk magtanvendelse, personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse,  beskyttelsesfiksering  og  aflåsning  af  patientstue  på  Sikringsafde- lingen under Psykiatrisk Center, Sygehus Vestsjælland. Derudover foreslår regeringen, at alle patienter, der omfattes af de foreslåede nye bestemmel- ser  om  personlig  skærming,  der  uafbrudt  varer  mere  end  24  timer,  aflås- ning af døre i a fdelingen og tvungen opfølgning efter udskrivning, skal have tildelt en patientrådgiver. Med den foreslåede udbygning af patientrådgiverordningen sikres patienten adgang  til  vejledning  og  rådgivning  i  forbindelse  med  alle  de  nævnte tvangsindgreb  uden  selvstændigt  at  skulle  tilkendegive  et  ønske  om  en patientrådgiver i en evt. ophedet og stresset situation. SIND er inde på, at det kunne være en mulighed at gøre jobbet som pat  i- entrådgiver til et borgerligt ombud. Jeg er enig i, at patientrådgiverne har en vigtig  funktion  i  forhold  til  at  sikre  patienternes  retssikkerhed  i  forbindelse med blandt andet behandling af klagesager. Derfor mener jeg også, at det er afgørende, at de personer, der påtager sig hvervet som patientrådgivere, gør det af egen fri vilje og fordi de er indstillet på at engagere sig i hve rvet. Jeg mener ikke, at man ved at pålægge en person hvervet ved borge rligt ombud nø dvendigvis sikrer, disse hensyn varetages bedst muligt.