Besvarelse  af  spørgsmål  nr.    90  (Alm.  del),  som  Folke- tingets   Sundhedsudvalg   har   stillet   til   indenrigs-   og sundhedsministeren den 11. november 2005 Spørgsmål    90: "Ministeren  bedes  kommentere  henvendelsen  af  15.  oktober  2005  fra Landsforeningen  SIND  vedrørende  sindslidendes  udgifter  til  tandlægere  g- ninger, jf. alm. del - bilag 70." Svar: ”Jeg  har  i  anledning  af spørgsm ålet  indhentet  en  udtalelse fra  Sundheds- styrelsen, som oplyser fø lgende: ”Landsforeningen angiver i sin henvendelse, at mange psykofarmaka giver mundtørhed, og at sindslidende de rmed – på grund af deres behov for at indtage  megen  medicin  –  er  i  risiko  for  at  udvikle  tandskader.  Landsfor- eningen mener på denne baggrund, at sindslidende, på linie med patienter, der kan få tilskud i henhold til tandplejelovens § 6d, bør gives mulighed for at få dækket deres merudgifter til tandbehandling. Sundhedsstyrelsen kan oplyse,  at  der  hos  sindslidende  personer generelt ses en øget forekomst af ubehandlede tandsygdomme og en forøget tan  d- sygdomserfaring. Disse forhold kan til dels relateres til bivirkninger ved den psykofarmakologiske  behandling,  idet  psykiatriske  patienter  ofte  indtager en lang række lægemidler med kendte og veldokumenterede bivirkni  nger i form  af  nedsat  spytsekretion.  Sundhedsstyrelsen  er  således  enig  med Landsforeningens  oplysning  om,  at  sindslidende  kan  være  i  risiko  for  at udvikle tandskader på grund af medicinindtag. Sindslidende personer, som opsøger tandlæge med henblik på behandling af deres tandsæt, kan de   r- med have større udgifter til tandlægeregninger end resten af befolkni  ngen. Sundhedsstyrelsen kan imidlertid oplyse, at den øgede forekomst   af tand- sygdomme   hos   sindslidende   personer   ligeledes   kan   relateres   til   den psykiatriske lidelse udtrykt ved en uhensigtsmæssig tan dsundhedsadfærd i form  af  en  uregelmæssig  mundhygiejne  og  uregelmæssige  tandlægeb   e- søg.  Undersøge  lser  har  blandt  andet  vist,  at  mere  end  en  tredjedel  af hjemmeboende,  psykiatriske  patienter  ikke går  regelmæssigt til  tandlæge. De  regelmæssige  tandlæge  besøg  hos  de  resterende  to  tredjedele  består formentlig i udstrakt grad i besøg med henblik på smertebehandling. Sæ  r- ligt patienter med hyppige indlæggelser forsømmer regelmæssige tandl   æ- gebesøg  - formodentlig på grund af den stadige pendling i behandlingssy- stemet. Psykiatriske patienters mangelfulde tandlægebesøgsvaner er rel  a- Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: Kontor: 3.s.kt. J.nr.: 2005-11710-24 Sagsbeh.: KWO Fil-navn: Dokument 2

2 teret til varigheden af sindslidelsen, således at patienter med en langvarig sindslidelse mindre hyppigt søger tandlæge på eget initiativ. En mindre dansk undersøgelse skønner, at en gruppe af psykisk syge som følge af lægemiddelinduceret mundtørhed har et tre gange større behan d- lingsbehov af deres tænder end ti lsvarende gruppe af raske. Personer med sindslidelser er som nævnt sjældent   selv i stand til at få kon- takt  med  det  etablerede  tandplejesystem  og  bevare  kontinuiteten  i  deres tandpleje, dvs. der ofte er tale om uregelmæssige eller manglende tandl æ- ge-besøgsva ner. Endvidere har personkredsen særlige problemer af odo n- tologisk og kooperationsmæssig art. Med  ændringen  af  lov  om  tandpleje  (amtstandpleje  mv.)  i  år  2000  (med ikrafttræden 1. januar 2002) blev der derf or – på grundlag af amtstandple- jeudvalgets arbejde - etableret et tandplejetilbud til blandt andet sindsliden- de  personer,  jf.  lovens  §  6b.  Ordningen  er  ensbetydende  med,  at  sindsli- dende  personer  med  forøget  behov  for  et  opsøgende,  regelmæssigt  og vedvarende tandplejetilbud af både forebyggende og konserverende karak- ter  nu  er  givet  et  samlet  tandplejetilbud  (amtstandpleje)  -  ikke  blot  en  til- skudsordning. Sundhedsstyrelsen  har  i  sine  retningslinier  præciseret,  at  især  patienter med langvarige psykiatriske lidelser vil have et svingende funktionsniveau og  derfor  i  perioder  være  utilgæ  ngelige  for  tandpleje.  Det  er  derfor  ikke mindst over for denne gruppe vigtigt, at tilbudet er opsøgende, og at patie n- ten regelmæssigt tilbydes tandpleje, som så kan ydes, når vedkommende er parat til at modtage denne. Personer, der langvarigt bor på amtskommunale botilbud eller andre botil- bud oprettet efter aftale med amtskommunen, samt patienter, der er indlagt på  eller  tilknyttet  psykiatriske  hospitalsafdelinger,  herunder  distriktspsykia- triske ordninger kan henvises direkte til amtstandpleje. Amtsrådet kan beslutte, hvorvidt amtstandplejen skal være vederlagsfri for modtagerne, eller om der skal være medbetaling. Ved medbetaling kan der i år 2006 maksimalt afkræves en betaling på 1.480 kr. årligt. Amtstandple- jen er indført  blandt andet med det formål, i videst mulige omfang behand- lingsmæssigt  og  økonomisk,  at  sidestille  amtstandplejens  patien  tgrupper med  den  øvrige  befolkning.  Den  egenbetaling,  amtsrådet  kan  opkræve, svarer  derfor  til  den  gennemsnitlige  egenbetaling  i  voksentandplejen.  Der vil være mulighed for at få tilskud til dækning af egenbetaling efter social - og pensionslovgivningen, det vil sige efter konkret trangsvurdering. Efter  Sundhedsstyrelsens  opfattelse  er  der  således  med  amtstandplejen etableret  en  ordning,  der  på  bedste  vis  tilgodeser  det forøgede  tandplej e- behov, der eksisterer hos gruppen af personer med sindslidelser”. Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens svar”.