Besvarelse  af  spørgsmål  nr.    80  (Alm.  del),  som  Folke- tingets   Sundhedsudvalg   har   stillet   til   indenrigs-   og sundhedsministeren den 10. november 2005 Spørgsmål    80: "Ministeren  bedes  kommentere  vedlagte  debatindlæg  ”Asylansøgere:  B  e- grænset adgang til sundhedsvæsnet” fra Politiken den 30. oktober 2005.  " Svar: Jeg kan oplyse, at asylansøgere, som alle andre  uden fast bopæl her i la n- det, i henhold til sygehusloven og for opholdsamtskommunens regning har adgang til gratis akut sygehusbehandling og fø dselshjælp m.v. i tilfælde af ulykke, pludselig opstået sygdom, fødsel m.v. eller pludselig forværring af kronisk lidelse. Denne adgang omfatter behandling indtil akutfasen er over- stået. Anden behandling i sundhedsvæsenet er ikke gratis for personer uden fast bopæl i Danmark. Det  følger  imidlertid  af   udlændingeloven,   at  asylansøgere  og   udlænding e med  ulovligt  ophold  i  Danmark  får  udgifterne til  underhold  og  nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændi   ngestyrelsen. Integrationsministeriet oplyser herom: ”Efter  praksis  defineres nødvendig  sundhedsbehandling  således,  at  sun d- hedsbehandlingen skal være nødv  endig (dvs. ikke kosmetisk eller forebyg- gende),  uopsættelig  (dvs.  ikke  kan  afvente  afklaring  af  spørgsmålet  om opholdstilladelse i Danmark) og smertelindrende. Asylansøgerbørn gives samme adgang til sundhedsbehandling som herb  o- ende børn. Med  hensyn  til  voksne  asylansøgere  fremgår  følgende  bl.a.  af  Udlændi   n- gestyrelsens retningslinier af 4. maj 2005: ”….,    at der er tale om smertebehandling eller behandling, der ikke kan vente, da tilstanden ellers kan indebære ikke ubet   y- delige risici for varige mén, udvikling eller svær progression af sygdom eller kronificering af tilstanden.” Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 12. december 2005 Kontor: 2.s.kt. J.nr.: 2005-1200-93 Sagsbeh.: TK Fil-navn: Dokument 3

2 Det er som udgangspunkt en betingelse for, at Udlændingestyrelsen dæ  k- ker  en  udlæ ndings  sundhedsbehandling,  at  der  er  indhentet  forudgående godkendelse  for  betaling  af  behandlingen  hos  Udlændingestyrelsen.  Ved behandlingen  af  en  ansøgning  om godkendelse  af  ikke -akut  sundhedsbe- handling foretager Udlændingestyrelsen en skønsmæssig vurdering af, om sundhedsbehandlingen er nødvendig, dvs. om behandlingen kan anses  for at være nødve  ndig, uopsættelig og smertelindrende. Udlændingestyrelsen har  en  lægefaglig  og  en  tandlægefaglig  konsulent  tilknyttet  til  at  vurdere ansøgninge rne. Der  er  dog  visse  former  for  nødvendig  og  ikke -akut  sundhedsbehandling, som efter praksis kan iværksættes og finan  sieres af operatørerne på asy l- centrene: Besøg hos alment praktiserende læge eller vagtlæge, Første tre konsultationer hos psykolog eller psykiater, Første fem konsultationer ved behandling hos følgende speciall  æ- ger: øre -, næse - og halslæge, fysiurger og  dermatologer og øjenl æ- ger, Smertelindrende tandbehandlinger op til 3.000 kr., Konsultationer hos jordemoder og ambulant foretagelse af røntgen, scanning, gastroskopi, urografi, MR-scanninger i tilknytning til ud- redning og behandling, hvortil Udlændingestyr elsen godkendelse ikke kræves. Dette gælder uanset pris og a  ntallet af undersøgelser pr. asylansøger. Der skal således – for så vidt angår disse sundhedsydelser– ikke ansøges om forudgående godkendelse hos Udlændingestyrelsen.” Integrationsministeriet har endvidere oplyst, ”at Rådets direktiv om fastlæg- gelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlem s- staterne  blev  vedtaget  den  27.  januar  2003,  og  medlemslandene  skulle efterkomme direktivet senest den 6. februar 2005. På grund af forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender deltog Danmark ikke i ve dtagelsen af direktivet og er ikke bundet heraf. Det fremgår af direktivets artikel 15, at medlemsstaterne skal sørge for, at asylansøgerne får den nødvendige lægebehandling, og at denn   e lægeb e- handling som minimum skal omfatte akut lægehjælp og absolut nødvendig behandling  af  sygdomme.  Medlemsstaterne  skal  desuden  yde  den  nø d- vendige  lægebehandling  eller  anden  form  for  behandling  til  asylans ø gere med  særlige  behov  jf.  direktivets  artikel   17.  Medlemsstaterne  skal  i  den nationale lovgivning om blandt andet lægebehandling tage hensyn til situ a- tionen  for  sårbare  personer,  som  blandt  andet  mindreårige,  uledsagede mindreårige,  handicappede,  gravide,  ældre,  enlige  forældre  med  mindr e- årige børn og  personer, der har været udsat for tortur, voldtægt eller anden form for grov vold af psykisk, fysisk eller seksuel karakter. Hvorvidt en asyl-

3 ansøger fra en af disse grupper har et særligt behov afgøres efter en ind   i- viduel vurdering af deres situation. Endelig kan medlemsstaterne ifølge artikel 13 (3) og (4) kræve, at asyla  n- søgerne  dækker  eller  bidrager til  dækningen  af omkostningerne for  læg    e- behandling,  såfremt  de  råder  over  tilstrækkelige  midler.  Medlemsstaterne kan  vælge  at  gøre  lægebehandlinger  betinge   t  af,  at  asylansøgerne  ikke selv  har  tilstrækkelige  midler  til  at  dække  omkostningerne  herfor,  lig  esom der kan kræves tilbagebetaling, hvis det efterfølgende viser sig, at en asy  l- ansøger havde tilstrækkel  ige midler.”