Besvarelse  af  spørgsmål  nr.    79  (Alm.  del),  som  Folke- tingets   Sundhedsudvalg   har   stillet   til   indenrigs-   og sundhedsministeren den 10. november 2005 Spørgsmål    79: "Ministeren  bedes  kommentere  vedlagte  artikler  fra  Politiken  den  7.  no- vember 2005 vedrørende kritik af Patientklagenævnet   ". Svar: Der er i artiklerne fra Politiken den 7. november 2005 fremsat forskellig kri- tik af Patientklagenævnet. Der rejses bl.a. kritik af sammensætningen af Patientklagenævnet, heru  n- der at især lægerne holder hånden over hinanden , og at der foregår ”kam- merateri”.  Jeg  kan  oplyse,  at  sammensætningen  i  Patientklagenævnet  er netop således, at lægfolk sammen med formanden er i flertal ved afgøre l- sen af sagerne. Patientklagenævnet består af en formand (dommer ), samt to beskikkede lægmænd udpeget af organisationer og myndigheder og to fagligt uddannede personer, afhængig af sagens faglige karakter. Formanden skal opfylde de almindelige betingelser for at kunne beskikkes som landsdommer. De to lægfolk må ikke være medlem af noget komm u- nalt råd, og der er således sikret imod, at lægmændene  kan repræsentere f.eks. sygehusejere. Folketingets Ombudsmand foretog i 2001 en egen drift-undersøgelse af 60 sager fra nævnet og udtalte i den forbindelse, at nævnets drift er velordnet og i alt væsentligt tilfredsstillende. Jeg kan endvidere oplyse, at der i forretningsordenen for Patientklagenæ v- net,  §  17,  er  fastsat  nogle  meget  skrappe  habilitetskrav,  der  er  med  til  at sikre, at medlemmerne ikke har en sådan interesse i eller tilknytning til sa- gerne, så de ikke bør beskæftige sig med dem. Vedrørende kritikken  af antallet  af formandsafgørelser,  ca.  en tredjedel af samtlige  sager,  kan  jeg  oplyse,  at  der  i  forretningsordenen  for  Patientkla- genævnet,  §  3,  stk.2,  er  hjemmel  til,  at  formanden  kan  bemyndiges  til  at træffe afgørelser i sager, der ikke skønnes at frembyde tvivl. Formandsa   f- gørelserne  er  med  til  at  sikre  en  hurtigere  sagsb ehandling  –  og  hermed effektivisering – og proceduren er meget betryggende, da der kun kan træ f- fes formandsafgørelser i de sager, der er utvivlsomme. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: Kontor: 1.s.kt. J.nr.: 2005-16110-43 Sagsbeh.: MER Fil-navn: SSU-alm-delspm 79

2 Det kritiseres i artiklerne, at der ikke findes en mulighed for at anke Patient- klagenævnets afgørelser.   Jeg finder ikke, at Patientklagenævnets afgøre  l- ser  har  en  sådan  karakter,  at  et  helt  nyt  ankesystem  bør  etableres.  En eventuel  administrativ  ankeinstans  vil  medføre  en  længere  sagsbehan  d- lingstid. Der er mulighed for at indbringe nævnets afgørelser for dom  stole- ne. En revision af klagesystemet inden for sundhedsvæsenet er ikke aktuel for tiden. Der er indgået en politisk aftale, af 31. januar 2003, på området, og jeg finder det derfor hensigtsmæssigt at afvente og indsamle erfaringer fra de ændringer, som d enne politiske aftale måtte medføre, før en reform af klagesystemet overvejes endeligt og eventuelt sættes i gang. Jeg  finder  i  øvrigt,  at  fokus  fremover  generelt  bør  koncentreres  om  kval  i- tetssikring, der er en fremadrettet aktivitet, frem for klagesystemer. Jeg  kan  oplyse,  at  efter  patientsikkerhedsloven,  som  trådte  i  kraft  den  1. januar 2004, skal sundhedspersoner, der bliver opmærksom på en utilsigtet hændelse i forbindelse med en patients behan dling eller ophold på sygehus rapportere  hændelsen  til  en   patientsikkerhedsenhed  i  den  pågældende amtskommune. Amtskommunen analyserer hændelsen med henblik på at finde ud af for det første hvilke systemsvigt, som var årsag til, at hændelsen opstod, og for det andet, hvordan det kan forebygges, at lignende hænde l- ser sker igen. Konklusionerne  fra  analysen  munder  ud  i  umiddelbare  lokale,  generelle tiltag, som for eksempel ændrede retningslinier, arbejdsgange eller organ i- sering på den enkelte afdeling, sygehuset eller flere sygehuse i amtskom- munen  samt  i  en  vidererapportering  til  Sundhedsstyrelsen.  Systemet  får således  et  stadig  større  grundlag  at  uddrage  læring  af,  så  meningsløse gentagelser af hændelserne kan forebygges.   Med  hensyn  til  bemærkningerne  vedrørende  sagsbehandlingstiden  i  Pat  i- entklagenævnet, skal j eg bemærke, at der er tale om en instans, der skal træffe  afgørelser  i  relation  til  borgerne.  Sagsbehandlingstiden  er  bl.a.  b  e- grundet  i  antallet  af  sager  og  sagernes  karakter.  Det  er  meget forskelligt, hvor  komplekse  sagerne  er.  Jeg  er  til  stadighed  opmærk som  på  sagsbe- handlingstiden i Patientklagenævnet. I artiklen, vedrørende en mislykket  kosmetisk øjenoperation, er der særligt fokus på privatpraktiserende plastikkirurger. Jeg tager dette som udtryk for, at vi er på rette vej med de opstramninger vedrøren de tilsynet med kosme- tiske indgreb, der fremgår i det netop udsendte lovforslag vedrørende aut o- risation m.v. af sundhedspersoner. Jeg stiller mig uforstående over for, at der skulle forekomme breve i Pati- entklagenævnet  mellem  en  ind klaget  sundhedsperson  og  konsulenten  i

3 sagen,  med  personlige  hilsner.  Dette  er  uantageligt  af  mange  grunde,  og jeg vil henlede Patientklagenævnets sekretariat s opmærksomhed på dette.