Besvarelse af spørgsmål nr. 76 (Alm. del), som Sund-
hedsudvalget har stillet til indenrigs- og sund-
hedsministeren den 7. november 2005
Spørgsmål 76:
"Ministeren bedes kommentere vedlagte henvendelse fra Frede Skaaning,
Odense, vedrørende røgfri miljøer. "
Svar:
Henvendelsen kommer fra en togfører ved DSB, der dagligt føler sig gen e-
ret af rygning i toget, da han jo er tvunget til at arbejde i rygeafdelingen.
Jeg har spurgt Transport- og Energiministeriet, hvilke foranstaltninger DSB
har truffet, for at togførere og andet personale ikke generes af passiv ry g-
ning.
Transport- og Energiministeriet har taget kontakt til DSB, som har oplyst
følgende:
Hvad angår personalet har det ved ansættelsen været bekendt med, at det
skulle billettere og på anden måde yde service til kunder i rygeafsnit. Efter
vedtagelsen af lov om røgfri miljøer har DSB skærpet ansøgeres opmær
k-
somhed om dette forhold.
Yderligere bemærker DSB, at:
I DSBs tog i fjern- og regionaltrafikken er rygning tilladt i afgrænsede dele
af togene. Samtlige indstignings- og gangarealer er røgfri. Pladserne for
rygere er placeret således, at passagerer, der ikke ønsker at ryge eller i
øvrigt gen eres af røgen, kan nå frem til en plads uden at skulle passere et
rygerafsnit.
I tog med pladsreservation er pladsreservationssystemet opbygget således,
at man kommer til sin plads uden at skulle passere et rygerafsnit, forudsat
at man anvender det dørparti, der er anført på pladsbilletten. Det er derfor
muligt at benytte DSBs tog uden at skulle passere et rygerafsnit, og ingen
passagerer bliver derfor udsat for røg, med mindre de selv accepterer det.
Transport- og energiministeren henholder sig til DSBs bemærkninger. Det
samme gør jeg.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Dato:
Kontor:
5.s.kt.
J.nr.:
2005-1433-252
Sagsbeh.:
hn
Fil-navn:
Tobak-FT-spm: FT-spm-76-nov-05-svar