Besvarelse  af  spørgsmål  nr.    68  (Alm.  del),  som  Folke- tingets   Sundhedsudvalg   har   stillet   til   indenrigs-   og sundhedsministeren den 4. november 2005 Spørgsmål    68: "Med henvisning til henvendelsen fra Gigtforeningen, jf. alm. del – bilag 63, bedes  ministeren  oplyse,  hvor  lang  ventetiden  er  for  en  MR-skanning  for gigtpatienter" Svar: Ventetiden  på MR-skanninger  opgøres   og  offentliggøres   løbende  i  Inde n- rigs- og Sundhedsministeriets Venteinfosystem (www.venteinfo.dk). Vente- tiden udtrykker sygehusenes skønsmæssige vu  rdering af, hvor lang tid den ukomplicerede patient maksimalt kan komme til at vente på en skanning fra henvisningstidspunktet. Den gennemsnitlige, maksimale ventetid på en MR-skanning var pr. okto- ber måned 2005 i alt 11,2 uger. Ventetiden  har  som følge  af regeringens  initiativer  på  sundhedsområdet  - herunder ikke mindst det udvidede, frie sygehusvalg og regeringens merak- tivitetspulje til sygehusene  - været markant faldende de s enere år. Fra juli 2002 til juli 2005 er den gennemsnitlige ventetid på MR-skanninger således faldet fra godt 17 uger til knap 12 uger, svarende til 32 pct. Som patient er der typisk mulighed for at afkorte sin ventetid på undersøg- else eller behandling meget væsentligt, hvis man via det frie sygehusvalg er villig til at benytte et andet end ens lokale sygehus. Eksempelvis er der helt  aktuelt  i  alt fem  offentlige  sygehuse rundt om  i  landet,  der  oplyser  at have en forventet, maksimal ventetid til  MR-skanning på 7 uger eller der- under. Jeg skal for en god ordens skyld understrege, at det ikke via venteinfosy- stemet er muligt at opgøre  ventetiden på MR-skanninger specifikt for gigt- patienter. De oplyste ventetider gælder således alle MR-skanninger uanset diagnose. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 22. november 2005 Kontor: 2.s.kt. J.nr.: 2003-1221-11 Sagsbeh.: CBJ Fil-navn: Cbj1524.doc