Besvarelse af samrådspørgsmål F (Alm. del), som Fo l- ketingets  Sundhedsudvalg  har  stillet  til  indenrigs-  og sundhedsministeren den 27. oktober 2005 Spørgsmål F: ”Ministeren  bedes  redegøre  for  status  vedrørende  udviklingen  af  de  ele   k- troniske patientjournaler (EPJ) i alle landets amter herunder EPJs bidrag til kvalitetsudvikling  i  sundhedssektoren,  udviklingen  og  implementeringen af den  fælles  standard  G -EPJ,  samt  hvornår  regeringen  forventer,  at  EPJ dækker alle landets hospitalssenge, og hvilke initiativer ministeren agter at tage for at sikre dette.” Svar: Generelt Den  filosofi,  man  har  fulgt  her  i  landet  vedr.  elektroniske  patientjournaler, har ligget fast i hovedtræk siden 1999. Dens sigte er at skabe et samme n- hængende  system  af  elektroniske  patientjournaler,  som  effektivt  kan  u n- derstøtte  kval itetsbetonet  klinisk  arbejde,  og  som  kan  kommunikere  med hinanden og levere data til kvalitetsdatabaser, centrale registre o.s.v. Hvis det gøres hensigtsmæssigt på grundlag af fælles    spilleregler og standarder, kan det gøres, uden at sygehusene skal have samme system fra samme leverandør. Det er en ambitiøs strategi, jeg har overtaget fra mine forgængere. Og helt ærlig. Noget af det første, jeg gjorde, var at sætte spørgsmålstegn ved den. Jeg har nøje overvejet, om vi burde skifte til en mere udpræget top  -down tilgang. Men jeg har ikke ment, det var rigtigt. Dels var man allerede, da jeg kom  til  godt  i  gang  med  arbejdet.  Den  første  version  af  EPJ -standarden forelå. Et sporskifte ville rumme en betydelig risiko. Jeg måtte jo også re- spektere den rollefordeling, der er på sygehusområdet, hvor det jo er am- terne, der er ansvarlige for driften. Jeg havde ikke – og har ikke - med den gældende   lovgivning   muli ghed  for   at   påtvinge   amterne   et   bestemt   it- system.  Og  det  ville  som  sagt  være  i strid  med  den  måde  vort  system er indrettet på.   Det daværende sundhed sudvalg fik en grundig orientering om den strategi, man  har fulgt  på  området  og  arbejdet med  at gennemføre  den  ved  et  a r- rangement i Sundhedsstyrelsen i 2002. Desværre  har opgaven været mere kompleks og har taget læng  ere tid, end alle havde forventet.  Det gælder både arbejdet med den fælles sta ndard og indførelsen i sygehusvæsenet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 2. november 2005 Kontor: 2.s.kt. J.nr.: 2005-12106-161 Sagsbeh.: hlj Fil-navn: Dokument 5

2 De første versioner af den fælles sta  ndard – ”Grundstruktur for elektroniske patientjournaler”  – eller blot ”GEPJ” udkom i 2000. Men der har været b e- hov for afprøvninger og fo rbedringer. Den seneste version (GEPJ 2.2) er på grundlag  af  et  udkast  fra  maj  i  år  blevet  udmeldt  af  Sundhedsstyrelsen  i august måned i år. Denne version er der så vidt jeg ved fuld opbakning til fra alle parter, og den er fastfrosset for en periode som grundlag for kom- mende udbud. Derfor vil hele sygehusvæsnet ikke være dækket af elektronisk patientjou   r- naler ved udgangen af dette år, sådan som vi for nogle år siden regnede med. Vi følger nøje udviklingen gennem det, der hedder EPJ Observatoriet, som vi jo har sat til som uafhængige konsulenter  at monitorere EPJ indsatsen år for år, og som er min mulighed for løbende at få et kritisk blik på processen ude fra. Den seneste opgørelse fra maj i år viser, at 28 pct. af sengene er med. De forskellige amters skøn viser, at en meget stor del af sygehusv æ- senet  vil  være  dækket  i  2008.  Al  tså  langt  hurtigere  end  i  2015  eller -20, som det har været hævdet   – efter min mening på et helt forfejlet grundlag. Det skal jeg komme tilbage til om et øj eblik. Status for EPJs bidrag til kvalitetsudvikling Til spørgsmålet om EPJs bidrag til kvalitetsudviklingen i sundhedssektoren skal jeg indledningsvis bemærke , at det fra starten har været et afgørende sigte  med  udviklingen  af  elektroniske  patientjournaler  i  Danmark,  at  de skulle være  effektive midler til at understøtte og dokumentere en system a- tisk kvalitetssikring af sundhedsvæsenets ydelser.  Først og fremmest ved, at den – som det hedder – begrebsmodel, som strukturen er bygget op om, afspejler den kliniske proces, sådan som den bør være tilrettelagt. Forleden  blev  det  på  konferencen  i  forbindelse  med  offentliggørelsen  af EPJ-Observatoriets Statusrapport for 2005 blandt andet fremhæ vet, at EPJ har vist sig at medføre direkte kvalitetsforbedringer f.eks. i form af færre fej  l i  medicineringen.  Elektroniske  patientjournaler  vil  endvidere  kunne  give bedre information om service og kvalitet til patienten. I takt med at EPJ indføres vil flere forskellige papirjournaler blive ersta ttet af en elektronisk journal, som altid vil væ re til stede, hvor man skal bruge den. Det skal være slut med at lede efter journaler, så beslutningsgrundlaget for klinikernes handlinger altid vil være til stede og opdateret. EPJ giver også en række redskaber til bedre kommunikation mellem afde- linger. Det vil føre til mere præcis og hurtig kommunikation til fordel for p  a- tientforløbene. Et nyt og mere avanceret redskab til booking vil også være en hjælp i p atientforløbene. Endelig vil EPJ være grundlaget for automatiske indberetninger til de klin i- ske databaser.

3 I EPJ-Observatoriets statusrapport for 2005, har sygehusejerne haft mulig- hed for at indikere, hvilke gevinster de anser for de mest betydningsfulde. Det fremgår blandt andet af svarene, at nytteværdien af EPJ, i form af for- bedret beslutningsgrundlag og forbedret sikkerhed mod at begå fejl priorite- res højest af sygehusejerne. Også forbedret kvalitet i behandling og pleje ligger meget højt. Sygehusejerne mener dog, at det tager mellem 2 og 4 år at realisere gevinsterne ved indførelse af EPJ. Status for udviklingen og implementeringen af den fælles standard G -EPJ Der har været arbejdet på den fælles standard i en årrække.   De første ve r- sioner af GEPJ udkom i 2000 og 2001. I 2003 og 2004 blev der publiceret en række opdateringer af GEPJ. Disse var  baseret på en række workshops med leverandø rer og repræsentanter  for sygehusvæsenet  samt flere kon- krete projekter, som testede forskellige dele af GEPJ. Erfaringerne blev konsolideret i version 2.0, som udkom i marts 2004. Den seneste version (GEPJ 2.2) er på grundlag af et udkast fra maj i år blevet udmeldt af Sundhedsstyrelsen i august måned i år.I den har Sundhedssty- relsen indarbejdet en lang række  æn dringsforslag fra en høringsrunde. Der er mig bekendt bred støtte til GEPJ fra amternes side, og  det er aftalt, at GEPJ, version 2.2 fastfryses i en periode. Det betyder, at de amter, der går i udbud fra nu af, skal gøre det på ba ggrund af GEPJ-version 2.2. Status for målsætning om EPJ-dækning af alle landets hospitalssenge Indførelsen af elektroniske p atientjournaler er blevet forsinket i forhold til de oprindelige forventninger, fordi opgaven er mere kompleks, end vi oprinde- ligt forestillede os. Det gælder både for så vidt angår udviklingen af grund- strukturen  for  den  elektroniske  patientjournal,  som  tog  længere  tid  end planlagt,  og  selve  implementeringsfasen.  Men  nu  ligger  grundstrukturen klar og lægges til grund for det videre arbejde . Amterne  har  selv  en  forventning  om,  at  der  vil  være  EPJ  i  stort  set  hele sygehusvæsenet  i 2008. Amterne lægger vægt p  å, at udviklingsprocessen vil blive speedet kraftigt op. Jeg vil i den forbindelse gerne knytte et par kommentarer til den prognose, som  fremgår  af  EPJ-Observatoriets  statusrapport  for  2005.  Omtalen  har efter min mening været helt ude af proportioner. De t har været hævdet  , at vi først får landsdækkende elektronisk  e patientjournaler i løbet af 15 år. Prognosen, som gav anledning til al postyret, er baseret på en matematisk model for udbredelsen af nyudviklede teknologier, og forholder sig i virke-

4 ligheden slet ikke til de konkrete tiltag amterne og snart regionerne beslut- ter for at føre EPJ udviklingen helt igennem . Modellen  bygger  på  en fremskrivning fra  årene 2001-2005,  dvs.  inden  de store investeringer i fx H:S, Fyns Amt og Københavns Amt er foretaget . Der er  i  disse  sygehusejeres  budgetter  afsat  flere  hundrede  millioner  til  EPJ- udvikling  og  implementering  i  årene fra  2004/2005.  Disse  investeringer er ikke afspejlet i modellen. Jeg synes det er ærgerligt, at  denne regneøvelse  forplumrer billedet af en positiv udvikling på området. EPJ Observatoriet har i øvrigt med en pre s- semeddelelse  og  på  anden  måde  prøvet  at  trænge  igennem  i  medierne med det budskab, at rapporten er langt mere nuanceret og på lange stræk ganske positiv. Ganske forgæves må man konstatere. Nye initiativer I samrådsspørgsmålet er der endelig spurgt til, hvilke initiativer jeg agter at tage for at sikre, udbredelsen af EPJ. Indførelsen  af  landsdækkende  elektroniske  patientjournaler  er  blevet  fo  r- sinket, fordi  opgaven  er mere kompleks,  end  vi  oprindeligt forestillede  os. Det  gælder  både  for  så  vidt  angår  udviklingen  af  grundstrukturen  for  den elektroniske patientjournal, som tog længere tid end planlagt, og selve i m- plementeringsfasen.  Men  nu  ligger  grundstrukturen  fast  i  en  periode  som grundlag for den videre udvikling. Den  grundlæggende   filosofi  for  indførelsen  af  EPJ   har  som  nævnt  l igget fast siden 1999. Den er videreført  i Den nationale IT-strategi for sundheds- væsenet 2003   -2007. Men samtidig tilpasser vi løbende gennemførelsen. I  nden for det seneste år er etableret en egentlig EPJ-styregruppe med deltagelse af både centrale og decentrale myndigheder. Amterne samarbejder mere og mere indbyrdes om f.eks. kravspecifikationer til udbud. Og vi skal fortsat løbende overveje, om der er behov for nye initiativer, f.eks. fælles databaser og andre facilit e- ter. Senest er amterne og H:S begyndt at indarbejde standardbehandlings- programmer  for  bestemte  større  patientgrupper  i  EPJ.   Med  sådanne  pro- grammer skrevet ind i EPJ kan man både støtte kval iteten i patientbehand- lingen og effektivisere registreringen. Det er muligt, denne opgave bør l ø- ses i fællesskab.    Vi skal selvfølgelig hele tiden overveje, om den politik , vi har valgt, er rigtig. Men jeg mener ikke, at vi i dag kan pege på en alternativ strategi, som vil bringe os hurtigere og bedre i mål, navnlig i lyset af det arbejde, der er la- vet.

5 EPJ-Observatoriets  statusrapport  har  to  overordnede  konklusioner.  Den første er, at udviklingen generelt er positiv  – også når vi sammenligner med andre lande. Den anden er, at der kan være behov for en strammere st y- ring  af  projektet.  Det  er jeg  enig  i.  Rammerne  herfor  er  allerede  etableret med oprettelsen af styregruppen for EPJ, og jeg forventer, at styregruppen påtager  sig  denne  opgave.  Samtidig  får Sundhedsstyrelsen  fra  1.  januar 2007 i kraft af de nye bestemmelser i sundhedsloven større bef ø jelse til at træffe bindende afgøre  lser, hvis der skulle opstå uenighed. Det vil medvirke til en mere effektiv koordinering af det samlede projekt. EPJ-Observatoriets  statusrapport  giver  mig  anledning  til  at  drøfte  med Sundhedsstyrelsen,  hvordan  styrelsen  i  samspil  med  styregruppen  skal agere på grundlag af de nye beføjelser. Det er som sagt en kompleks problemstilling, vi har med at gøre.  Jeg sy- nes, at det i lyset af den seneste tids diskussion, kunne være en god idé,  at vi drøfter nærmere i dette udvalg,   hvordan Sundhedsstyrelsen agerer under de nye beføjelser . Og jeg medvirker gerne til et møde, hvor der  bliver lejlig- hed til så at sige at folde strategien ud, for jeg synes, det er vigtigt, at den har en bred opbakning. Det  vil  utvivlsom  gavne  sagen  meget,  hvis  vi  i  fællesskab  kan  give  nogle klare signaler til sygehusejerne om vores fremtidige forventninger. Det kan også  være  grundlag  for  fremadrettet  at  få  en  mere  fast  procedure  for orientering af Sundhedsudvalget om, hvordan arbejdet går.