Dato:           

Kontor:         Regional sundhed

J.nr.:             2006-1130-22

Sagsbeh.:   KWO

Fil-navn:       Dokument 2

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 565 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 13. september 2006

 

Spørgsmål 565:

"Kan ministeren oplyse, om der handles med ydernumre?"

 

Svar:

”Jf. min besvarelse af spørgsmål 564 kan jeg oplyse, at det er amtet der, i henhold til amtets praksisplan, efter ansøgning tildeler hhv. praktiserende læger og fysioterapeuter et ydernummer.

 

En læge eller fysioterapeut, der ønsker at nedsætte sig i praksis kan enten overtage eller indtræde i en eksisterende praksis/klinik eller ansøge amtet om ret til at etablere en ny praksis/klinik, dvs. ansøge om nynedsættelse i forhold til den eksisterende behandlingskapacitet. Køb og salg af eksisterende praksis/klinik er ikke reguleret i overenskomsten, som alene fastsætter regler for adgangen til at praktisere på det pågældende overenskomstområde.  

 

I forbindelse med overtagelse af en eksisterende praksis/klinik vil den nye ejer betale en pris for overtagelse af lokaler, udstyr og inventar m.v. I overtagelsesprisen vil oftest også indgå en ”goodwill”, som iberegner i praksis-/klinikprisen, at der med købet umiddelbart følger muligheder for en potentiel indtjening i en lang årrække. En allerede etableret praksis med et tilknyttet antal patienter repræsenterer således en indtjening på et niveau, som en ny behandler ikke uden videre selv kan opnå ved at starte en lægepraksis/fysioterapeutklinik uden patienter tilknyttet.
 

Fastsættelse af goodwill er ikke reguleret i overenskomsten, men aftales mellem køber og sælger. Til orientering kan oplyses, at Praktiserende Lægers Organisation har vedtaget et sæt regler for beregning af goodwill i forbindelse med praksisoverdragelse”.