Besvarelse   af   samråd spørgsmål E   (Alm.   del),   som Folketingets  Sundhedsudvalg  har  stillet  til  indenrigs- og sundhedsministeren den 13. oktober 2005 Spørgsmål    E: "Ministeren bedes redegøre for, om oplysningerne i Kræftplan II vedrøre   n- de udgiftsstørrelsen til kræftlægemidler i sygehussektoren er korrekte, he   r- under bedes redegjort for, om det oplyste udgiftstal kun omfatter udgifter til decideret kræftmedicin, eller i hvilket omfang der eventuelt indgår udgifter til andre lægemidler i tallet. " Svar: Det fremgår af Kræftplan II fra juni 2005, at udgifterne til kræftlægemidler i sygehussektoren  i  perioden  fra  1999  til  2004  er  steget  fra  346  mio.  kr.  til knap 1,2 mia. kr. For cirka 2 uger siden kom det frem, at denne oplysning i Kræftplan II  byg- ger på en misforståelse. På den baggrund bad jeg straks Lægemiddelsty- relsen om en redegørelse. Lægemiddelstyrels en har oplyst, at de tal, man har oplyst til brug for Kræf t- plan II, stammer fra Lægemiddelstyrelsens Lægemiddelstatistik og indeho  l- der udgifterne til alle lægemidler i den såkaldte ATC-gruppe L. Denne gruppe lægemidler  opgøres på Lægemiddelstyrelsens hje  mmeside under  overskriften  ”Cancermidler  m.m.”.  Gruppen  dække r  imidlertid  ikke kun lægemidler til kræftbehandling, men   også visse former for gigtmedicin, sclerosemedicin samt medicin til behandling af leverbetændelse og medicin til transplantationer. En mere retvisende opgørelse viser, at vi i 1999 havde et fo rbrug på 187 mio.  kr.  til  kræftlægemidler,  mens  vi  i  2004  har  konstateret  et  fo  rbrug  på 805 mio. kr. inklusiv den magistrelle produktion af kræftmedicin på sygehu- senes egne apoteker. Væksten er altså godt 600 mio. kr. og ikke godt 800 mio. Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg er  ærgerlig  over, at Lægemiddelstyre l- sen har afgivet et forkert tal om udgifterne til kræftmed icin til arbejdet med kræftplan II . Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 15. november 2005 Kontor: 2.s.kt. J.nr.: 2005-12101-81 Sagsbeh.: hlj Fil-navn: Dokument 5

2 Jeg har noteret, at Lægemiddelstyrelsen nu vil  se på, om deres procedurer er gode nok, eller om noget skal være ande rledes. Det er vigtigt for mig at pointere, at der er tale om en ren bagudrettet opgø- relsesfejl.  De  nye  tal  er  ikke  udtryk  for,  at  patienterne  har  fået  mindre ny kræft medicin, end vi troede. Patienterne har fået de nye kræftlægemidler  , vi har besluttet på grundlag af dokumentationen for deres effekt. Det er også vigtigt for mig at understrege, at de oprindelige tal ikke er brugt til  at  træffe   politiske  beslutninger  ud  fra.  Tallene  er  udelukkende  blevet brugt til at gøre status for udgifterne til de senere års kræftbehandling  . I den forstand har det ikke haft nogen konsekvens. Som opfølgning på Kræftplan II har vi   i aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forbedring af behandlingen af kræft aftalt at afsætte yderlig  e- re 200 mio. kr. til ny kræftmed icin i 2006. De 200 mio. kr. er ikke baseret på de fejlagtige tal for udviklingen i udgifterne til kræftmedicin , som fremgår af kræftplanen , men på forventninger til, hvad der er på vej af ny medicin in- den for det kommende år.  Og det har vi så givet et bud på i aftalen med Dansk Folkeparti og fulgt det op i økonomiaftalen med amterne   . Set  i  bakspejlet  kan  det  undre,  at  fejlen  ikke  er  blevet  opdaget  tidligere. Tallene for udviklingen i udgifterne til kræftmedicin  er gået til Sundhedssty- relsen, som har lagt dem frem i Kræftstyregruppen . Det har ikke givet an- ledning til indvendinger over, at tallene skulle være helt forkerte . I Kræftst y- regruppen sidder ellers ud over Sundhedsstyrelsen og repræsentanter for ministeriet  en  række  lægelige  eksperter  på  kræftområdet,  Amtsrådsfo r- eningen,  flere  amtssundhedsdirektører  m.fl.   med  ved  bordet.  Man  skulle derfor  synes,  at  muligheden  for  at  opdage  fejlen  har  været  til  stede.   Jeg beklager og synes som sagt, det er ærgerligt , at det ikke skete. Tilbage står dog som det væsentligste , at de nye tal ikke ændrer billedet af en  stærk t  stigende  indsats  på  det  kræftmedicinske  område.  Som  nævnt over  600  mio.  fra  1999  til  2004.  Faktisk  er  stigningstakten  i  udgifterne  til kræftlægemidler    større   i  denne  periode  efter  de  nye  og  korrekte  tal  end efter  de  forkerte.  Udgifterne  til  kræftmedicin  er  efter  d e  rigtige  tal  steget med hele 330 pct. fra 1999 til 2004 – og ikke kun 246 pct., som de forkerte tal viste.