Besvarelse af spørgsmål nr. 543 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 8. september 2006

 

Spørgsmål 543:

"Ministeren bedes kommentere vedlagte artikel af 31. august 2006 fra Dagens Medicin ”Gigtpatienter snydes for ny medicin".

 

Svar:

 

Jeg har til brug for besvarelsen anmodet Sundhedsstyrelsen om en udtalelse.

 

Af Sundhedsstyrelsens udtalelse fremgår følgende:

 

”Diagnostik og behandling af leddegigt har været udsat for en medicinsk teknologivurdering. Sundhedsstyrelsens rapport, der blev publiceret i 2002, har været distribueret til alle relevante interessenter, herunder bl.a. amterne, Dansk Reumatologisk Selskab og speciallæger i reumatologi. Hensigten med rapporten er, at den indgår i beslutningsgrundlagene i forbindelse med stillingtagen til, hvordan de nye lægemidler skal anvendes.

 

Institut for Rationel Farmakoterapi har i et nyhedsbrev d. 31. juli 2006 informeret om en metaanalyse, der vedrører at TNFα antistoffer øger risikoen for malignitet og alvorlige infektioner, artiklen er publiceret i JAMA5. I nyhedsbrevet står der afslutningsvist: ”IRF mener, at TNFα-hæmmerne har medført et væsentligt fremskridt i behandlingsmulighederne af RA og andre inflammatoriske sygdomme. Med baggrund i den foreliggende metaanalyse må man dog være observant på risikoen for udvikling af malignitet. Analy-sen gælder for så vidt kun infliximab og adalumimab, men indtil videre må man antage, at også etanercept kan medføre risici.”.

 

Månedsbladet Rationel Farmakoterapi nr. 9, 2006 handler om den bedste behandling af reumatoid artrit, leddegigt under titlen ”Reumatoid artrit - sygdomsmodificerende behandling”. Det fremgår blandt andet, at biologiske gigtlægemidler kun anbefales til de patienter, der har svær sygdom på trods af behandling med traditionelle midler, samt at medicinens langtidsbivirkninger ikke er kendt.

 

MTV-rapporten, nyhedsbrev og månedsblad fra Institut for Rational Farmakoterapi peger på nødvendigheden af erfaringsopsamling og forskning på området. Sundhedsstyrelsen finder det derfor positivt, at årsrapporten fra Danbio, der er en landsdækkende database, som er baseret på frivillig indrapportering fra de behandlende læger på landets reumatologiske afdelinger, nu er publiceret. Databasen kan bidrage med oplysninger om faktuelle indmeldte forhold. Heri ligger dog ikke oplysninger, som kan belyse årsager til eventuelle amtslige forskelle i antallet af patienter, der tilbydes behandling med biologiske lægemidler.

 

Sundhedsstyrelsen støtter tiltag, der styrker et evidensbaseret sundhedsvæsen, herunder brug af retningslinier og indrapportering af kvalitetsdata til nationale databaser. Sundhedsstyrelsen ønsker at præcisere, at det er amterne/H:S´ opgave at organisere behandlingen af patienter med leddegigt med biologiske lægemidler.”

 

Jeg kan henholde mig til det af Sundhedsstyrelsen oplyste, idet jeg for så vidt angår de regionale forskelle i behandlingstilbuddet, som er omtalt i artiklen i Dagens Medicin, skal præcisere, at det er amterne og Hovedstadens Sygehusfællesskab, som inden for de givne rammer har til opgave at sikre kvalitetsudvikling i den løbende drift af det offentlige sygehusvæsen. Dette driftsansvar indbefatter anvendelse af medicinske teknologier - herunder biologiske lægemidler til behandling af patienter med leddegigt - og en løbende sikring af, at indsatsen sker så effektivt og med så høj kvalitet som muligt. Forvaltningen af denne opgave indbefatter en løbende faglig udvikling, herunder stillingtagen til fremkomsten af nye effektive teknologier eller ny viden om eksisterende teknologier og deres anvendelse.