Besvarelse  af  spørgsmål  nr.    49  (Alm.  del),  som  Folke- tingets   Sundhedsudvalg   har   stillet   til   indenrigs-   og sundhedsministeren den 26. oktober 2005 Spørgsmål    49: "Ministeren  bedes  kommentere  vedlagte  artikler  ”It-professor:  Amterne  er amatører til sygehus -it” og ”Amterne har puttet sig selv i it-leverandørernes lommer” fra Nyhedsmagasinet Ingeniøren d en 21. oktober 2005" Svar: Ingeniøren   bragte 21. oktober 2005 to artikler vedrørende amternes hån d- tering  af  indførel se  af  elektroniske  patientjournaler  (EPJ).  Hovedbudska- berne i artiklerne er: Sundhedsstyrelsens standard for EPJ – GEPJ – matcher ikke ar- bejdsgangene på sygehusene amterne håndterer ikke indførel se af EPJ tilstrækkeligt professi o- nelt, samt at amternes fælles it -arkitekturprincipper (Fælles arkite k- turprincipper for EPJ, Amtsrådsforeningen maj 2005) ikke er til- strækkelig konkr ete amterne bør  stoppe deres nuværende  EPJ-udvikling og vælge én leverandør amterne risikerer at ’havne i lommen’ på en lille håndfuld leverandø- rer af sundheds-IT Det er en række legitime problemstillinger, der bliver trukket frem i Ingeni ø- rens to artikler, og det er samtidig en række problemstillinger, som det fæ  l- lesoffentlige  projektarbejde  vedrørende  indførel  se  af  elektroniske  patient- journaler har været og stadig er opmærksom på. GEPJ og sygehusenes arbejdsgange Sundhedsstyrelsen har siden 2000 udviklet en national specifikation for det behandlingsrelaterede indhold i EPJ, nemlig GEPJ. GEPJ udstikker en na- tional  standard for  det  indhold  af  EPJ,  som  skal  kunne  deles  på  tværs af forskellige EPJ-systemer. Det er vigtigt at slå fast, at GEPJ-standarden ikke er et EPJ-system. GEPJ angiver  derimod  det  overordnede  grundlag,  som  der  kan  bygges  EPJ- systemer ud fra. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 21. december 2005 Kontor: 2.s.kt. J.nr.: 2005-12106-155 Sagsbeh.: MRV Fil-navn: Dokument 1

2 Der er således tale om en sundhedsfaglig standard, der er tværfagligt or i- enteret  om  patientens  problem,  og  som  gennem  konsekvent  struktureret procesorienteret  dokumentation  muliggør   håndtering  af  patientforløb  på tværs  af  se ktorgrænser.   GEPJ  er  således  udarbejdet  gennem  dialog  og test sammen med sygehusejere og klinikere. Det lægger op til et paradigmeskift i sygehusenes arbejdsgange, der trad i- tionelt  er  opbygget  omkring  en  kronologisk,  monofaglig  og  kildeorienteret tilgang til dokumentation i papirjournaler og tidlige forsøg med elektroniske patientjournaler.   EPJ-strategien  understøtter   således  en  organisationsudvikling,  sådan  at arbejdsgangene udnytter den nye teknologi og standardisering, men GEPJ er fleksibel. Det er med GEPJ derfor stadig muligt at få vist data som i dag, dvs. kildeorienteret, monofagligt eller kronologisk, hvis man ønsker det. Det er  et  spørgsmål  om  at udvikle  brugervenlige  præsentationsfo  rmer  og  bru- gergrænseflader Den direkte understøttelse af arbejdsgangene  gennem lokale brugergræ n- seflader og funktionalitetstilpasning afhænger af den enkelte IT -leverandørs evne til at opfylde det enkelte sygehus eller hospitals behov.  Amterne har forpligtet  sig  til  at  følge   GEPJ-specifikationen  i  udvikling  af  lokale  EPJ- løsninger , og det er her, at det enkelte hospitals specielle behov vedrøre n- de brugergrænseflader, funktionalitet, a rbejdsgange skal varetages. De fælles arkitekturprincipper for EPJ  og amternes håndtering af indførel se af EPJ IT-arkitektur omhandler den grundlæggende organisering af ét eller flere IT - systemer. Det betyder først og fremmest  skabelsen af principper for syste- mernes indbyrdes sammenhænge  samt deres design og udvikling. Arkitek- turdiskussionen  orienterer  sig  derfor  mod  de IT-faglige  spørgsmål  og  ikke mod de sundhedsfaglige spørgsmål, som GEPJ varetager. Amternes rapport om de fælles arkitekturprincipper  for EPJ var første skridt i etableringen af en IT-faglig ramme for udmøn tningen af den fælles EPJ - strategi. Arbejdet har resulteret i en fælles liste af IT -arkitekturkrav til EPJ, som Søren Lauesen , Ingeniørens hovedkilde til de to artikler, har kritiseret. I forlængelse heraf har amterne bedt Søren Lau  esen uddybe sin kritik gen- nem  en  direkte  dialog  med  amterne.  Resultatet  heraf  indgår  i  amternes videre revision af den fælles IT -arkitektoniske ramme for EPJ. Amterne vil herigennem  søge  at  kortlægge  og  vurdere  forholdet  mellem  den  eksist  e- rende IT-arkitektur og den ønskede IT -arkitektur. Amternes arbejde med en fælles IT -arkitektur står dog ikke alene. I forlæn- gelse af den nationale IT-strategi for sundhedsvæsenet 2003 -2007 er der i regi  af  Indenrigs-  og  Sundhedsministeriet  arbejdet  på  et  projekt,  der  skal

3 afklare  de  juridiske,  tekniske,  IT-sikkerhedsmæssige  mv.  problemsti llinger og muligheder vedr. lagring, ajourføring og kommunikation af journaloply s- ninger.  Jeg  afventer  arbejdsgruppens  indstillinger,  og  disse  bør  efter  min opfattelse indgå i de videre overvejelser, hvordan en fælles IT -arkitektur for sundhedsvæsenet og dermed EPJ bør u  dformes og styres. Antallet af leverandører De centrale sundhedsmyndigheder og sygehusejerne har været en ige om at  forfølge  en  flerleverandørstrategi,  som  fører  til  konku   rrence  på  pris  og kvalitet og samtidig hindrer monopoldannelse. Det vigtige i den sammenhæng er, at IT -leverandørerne skal a nvende den samme informationsstruktur – dvs. GEPJ-standarden ved udvikling af EPJ- systemerne. Dette er en forudsætning for, at syst emerne kan udveksle data til hinanden, og at data kan genanvendes. Med hensyn til risikoen for at ”havne i lommen på en lille gruppe leverandø- rer” imødegås dette netop  ved at bygge på fælles standarder som GEPJ og en  fælles  arkitektur  som  det  foreslås  i  ”De  fælles  arkitekturpr incipper  for EPJ”,  hvor  åbenhed  og  offentliggørelse  af  dokumentation  og  standarder vægtes højt for at undgå bindinger til bestemte lev  erandører. Sammenfatning Som jeg tidligere har givet udtryk for, er der behov for en strammere styring af EPJ-projektet som helhed – det er EPJ-Observatoriets konklusion, og jeg er enig heri. Jeg har ikke lagt mig fast på den endelige form for, hvorledes dette  skal  ske  i  praksis.  Dog  får Sundhedsstyrelsen  fra  1.  januar  2007  i kraft af de nye bestemmelser i sundhedsloven større beføjelse til at træ   ffe bindende afgørelser, hvis der skulle opstå uenighed. Det vil medvirke til en mere effektiv koordinering af det samlede projekt. Som jeg også har nævnt tidligere, vil jeg på et passende tidspunkt give Sundhedsudvalget en brede- re status for projektets fremdrift.