Hepatitis Foreningen Vesterbrogade 43, 1 1620 København V
|
vedr. samarbejde om oplysningsindsats
Mange tak for et rigtig godt møde d. 5. juli - det var meget inspirerende.
Vi ser frem til et samarbejde med Hepatitis Foreningen omkring de to hovedtemaer, vi diskuterede pÃ¥ mødet: stofmisbrug og etniske minoriteter. Grundlaget er, som det fremgik af mødeindkaldelsen, â€Beretning af 16. september 2005 om hepatitis B-vaccination mm. fra Folketingets Sundhedsudvalgâ€.
Sundhedsstyrelsen ønsker på nuværende tidspunkt at bidrage til sikre, at de aktiviteter, I allerede udfører, kan fortsætte og videreudvikles. Vi vil derfor gerne give jer mulighed for at lønne arbejdskraft til at få løftet opgaverne omkring misbrugere og udvalgte etniske grupper i forhold til hepatitis mv.
Konkret kan vi tilbyde en beløbsramme på indtil 500.000,- kr. pr. år over 4 år (2006-2009). Disse midler kan anvendes til personale, materialer, uddannelsesaktiviteter, annoncer mv. alt afhængig af, hvilke forslag, I kommer med.
Vi vil derfor bede jer meget konkret beskrive, hvad beløbsrammen pÃ¥ indtil 500.000 kr. for 2006 kan anvendes til og skitsere, hvordan I mener, den kan anvendes i de følgende tre Ã¥r (fx udgifter til sekretærbistand i x-antal timer pr. uge, osv.).Â
Desuden vil vi bede jer beskrive de oplysningsaktiviteter, I vil udføre inden for de to hovedtemaer. I forlængelse af hvad vi talte om på mødet, er her nogle idéer:
* Opkvalificering af personale på behandlingsinstitutioner og div. opholdsteder (f. eks væresteder/hjemløseinstitutioner) for stofmisbrugere omkring kulturmødet, information om smitteveje og forebyggelse – med særligt fokus på det ikke-sundhedsfaglige personale. Dette kunne f.eks. være et tilbud om undervisning på relevante eksisterende efteruddannelses tilbud vedr. stofmisbrug på f.eks. de sociale højskoler eller tilbud om undervisning for det socialfaglige personale på institutionerne/opholdstederne.
*Fremmedsprogede stofmisbrugere udgør en tiltagende større del af stofmisbrugerne og en særlig indsats i forhold til rådgivning og oplysning kunne være meget relevant.
* Udarbejdelse af informationsindsats målrettet 1-2 grupper af etniske minoriteter baseret på jeres erfaringer - som ikke nødvendigvis kræver en dyr tryksag, men et arbejde med at få budskaberne ud via de relevante indvandrermedier og andre kanaler (som f.eks. rejsebureauerne) og/eller tilskud til lokale indvandrerforeninger, der kan bringe budskaberne videre. Dvs. som I allerede gør i arbejdet med de tyrkiske indvandrere. Informationsindsatsen vedrører oplysning om smitteforhold og forebyggelse herunder hepatitis A og B vaccination.
*Rådgivning pr. telefon og e-mail. På sigt en udbygning af Hepatitislinjen til at kunne rådgive på flere sprog.
Vi forestiller os i første omgang en beskrivelse på 1-2 sider, som I bedes sende til centerchef Else Smith, [email protected] med kopi til undertegnede på [email protected]
Herefter vil vi nærmere kunne aftale indholdet af samarbejdet om oplysningsindsatsen.
Med venlig hilsen