Besvarelse af spørgsmål nr. 473 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 27. juni 2006

 

Spørgsmål 473:

"Ministeren bedes redegøre for hvilke danske undersøgelser og analyser, Sundhedsstyrelsen baserer sine anbefalinger for amning på, hvornår disse undersøgelser/analyser er udarbejdet, og om Sundhedsstyrelsens anbefalinger tager tilstedeværelsen af forureningsstoffer i modermælken i betragtning."

 

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet nedenstående udtalelse fra Sundhedsstyrelsen, som jeg kan henholde mig til:

 

”Sundhedsstyrelsen baserer sine anbefalinger på den internationale videnskabelige litteratur. De mulige positive eller negative effekter af amning forventes ikke at være anderledes i Danmark end i andre vesteuropæiske lande. Hvor der foreligger danske undersøgelser, bliver de altid inddraget. Følgende nye undersøgelser kan nævnes:

Nielsen AM, Rasmussen S, Christoffersen MN. Danske spædbørns sygelighed i de første levemåneder. Ugeskr Laeger 2002;164:5644-8., der bl.a. viste at ammede børn sjældnere havde mellemørebetændelse, hvæsende vejrtrækning og mave-tarmbesvær.

Benn CS, Wohlfahrt J, Aaby P et al. Breastfeeding and risk of atopic dermatitis, by parental history of allergy, during the first 18 months of life. Am J Epidemiol 2004;160:217-23., der viste at astma eksem var en smule hyppigere hos ammede børn, hvis der ikke var allergi i familien, men ydede nogen beskyttelse hvis der var allergi i familien.

 

Mortensen EL, Michaelsen KF, Sanders SA, Reinisch JM. The association between duration of breastfeeding and adult intelligence. JAMA 2002; 287: 2365-71., der viste at IQ som voksen var nogle point højere, hvis man var blevet ammet.

 

Sundhedsstyrelsen holder sig løbende orienteret om udviklingen på området ved at holde møde 2-4 gange årligt med vores Kontaktgruppe for spædbarnsernæring, hvor der sidder sundhedspersonale med teoretisk og praktisk erfaring med spædbarnsernæring.

 

Sundhedsstyrelsen har ydet økonomisk tilskud til en gennemgang af den videnskabelige litteratur om amningens betydning for vækst, udvikling og sundhed hos barnet og moderen. Gennemgangen er udarbejdet af Lene Schack-Nielsen og professor Kim Fleischer Michaelsen og er antaget som to oversigtsartikler til Ugeskrift for Læger, som forventes at blive trykt indenfor de kommende måneder.

 

Desuden får Sundhedsstyrelsen hver anden måned tilsendt en omfattende oversigt over nye videnskabelige artikler vedrørende amning og spædbarnsernæring. Oversigten omfatter også forskning om amning og forurening.

 

Tilstedeværelsen af forureningsstoffer i modermælk indgår i styrelsens overvejelser. Et af problemerne ved vurdering af deres betydning er, at man ofte ikke ved, om effekterne skyldes, at barnet har været udsat for forureningsstofferne før eller efter fødslen. I mange tilfælde vil man antage, at eksponeringen under graviditeten, mens organerne dannes, spiller en væsentlig rolle.  Der er derfor bred enighed om, at der skal arbejdes på at formindske niveauet af disse stoffer i vores miljø og ikke begrænse amningen. Det kan oplyses, at ingen lande anbefaler en begrænsning af amningen på grund af forurening. I en omfattende rapport om amning bestilt af det hollandske sundhedsministerie konkluderes det, at de fleste epidemiologiske studier viser, at de positive effekter af gunstige indholdsstoffer i modermælk langt opvejer de mulige negative effekter af forureningsstoffer (Quantification of health effects of breastfeeding, 2005, www.rivm.nl).”