Besvarelse af spørgsmål nr. 470 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 27. juni 2006

 

Spørgsmål 470:

"I Sundhedsstyrelsens rapport ”Anbefalinger for spædbarnets ernæring” konkluderes det at ”amning er en uovertruffen måde at ernære et spædbarn på”. Med baggrund i denne konklusion bedes ministeren redegøre for, hvad de sundhedsmæssige konsekvenser for børn, der ikke ammes i henhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, er set i sammenligning med børn, der udsættes for passiv rygning?"

 

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet nedenstående udtalelse fra Sundhedsstyrelsen, som jeg kan henholde mig til:

 

”Børn, der bliver ammet, har nogle helbredsmæssige fordele sammenlignet med børn, der ikke bliver ammet. Der er tale om små forskelle, og for det enkelte barn er det kun en beskeden effekt. Man kan derfor ikke slutte, at børn, der ikke ammes, er i en speciel risiko Men alt i alt gør det en forskel, når man sammenligner større befolkningsgrupper.

 

Modermælk indeholder en række stoffer, som ikke findes i modermælkserstatning, og som spiller biologisk aktive roller. Det drejer sig bl.a. om naturlige hormoner, vækstfaktorer, specielle proteiner og en række immunfaktorer, der stimulerer barnets immunsystem.

 

De vigtigste positive effekter af amning er, at barnet beskyttes mod infektionssygdomme, så længe det bliver ammet. Der ser også ud til at være positive langtidseffekter, hvoraf den vigtigste er en lille positiv effekt på barnets udvikling, målt som intelligenskvotient. Det drejer sig kun om et par point på en IQ skala, der har et gennemsnit på 100, men effekten ser ud til at holde, selvom man kontrollerer for andre faktorer, der kunne påvirke sammenhængen.

 

En række sygdomme, der har med immunsystemet at gøre, ser også ud til at være lidt hyppigere hos børn, der ikke ammes. Det gælder bl.a. sukkersyge udviklet i barnealderen, visse tarmsygdomme og visse former for allergi, specielt allergisk betinget astma. Der er dog også enkelte undersøgelser, som går i modsat retning og peger på, at amning kan øge hyppigheden af allergi, især astmaeksem, specielt hvis der ikke er allergi i familien.

 

Der er også studier, der tyder på, at risikoen for fedme ikke er så hyppig, hvis man ammes. Konklusionen fra flere store oversigter, der har samlet resultaterne fra mange andre studier, er, at amning beskytter mod senere overvægt, men at effekten er beskeden. Det skal tilføjes, at man ikke derudfra kan konkludere, at børn, der ikke ammes, har en betydelig risiko for at blive overvægtige. 

 

Børn, der udsættes for passiv rygning har øget risiko for at få mellemørebetændelse og luftvejsinfektioner (forkølelser og astmatisk bronkitis) samt for at udvikle egentlig astma. Det vides også, at børn, der udsættes for passiv rygning i fostertilstanden såvel som efter fødslen, i gennemsnit får dårligere lungefunktion. Desuden har børn, der under graviditeten og efter fødslen udsættes for passiv rygning, også en større risiko for vuggedød.

 

Undersøgelser tyder på, at børn, der udsættes for passiv rygning, har en øget risiko for at udvikle kolik, allergi, meningitis og måske en øget risiko for nedsat intellektuel formåen ved skolestart, men det er ikke undersøgt til bunds.

 

På den baggrund anbefaler Sundhedsstyrelsen, at spædbørn ammes og fraråder, at (spæd)børn udsættes for passiv rygning. Dette er i overensstemmelse med internationale anbefalinger, herunder fra WHO og EU.”