"Kan ministeren bekræfte, at man kan antage, at cirka 6-7 pct. af tilfældene af otis media, mellemørebetændelse, kan reduceres ved indførelse af pneumokokvaccination af børn under 2år. Ministeren bedes endvidere oplyse om den samfundsmæssige gevinst ved en sådan reduktion i behandlingen af mellemørebetændelse hos den praktiserende læge?"
Spørgsmålet vil ifølge Sundhedsstyrelsen bedst kunne besvares, når det i min besvarelse af spørgsmål nr. 447 nævnte notat fra Statens Serum Institut foreligger. Jeg vil derfor vende tilbage til spørgsmålet – senest efter mødet i Sundhedsstyrelsens Vaccinationsudvalg i slutningen af september måned 2006.