Dato:            26. juli 2006

Kontor:         Sundhedspolitisk kt.

J.nr.:             2006-1510-20

Sagsbeh.:   HBG

Fil-navn:       s 441 alm. del

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 441 (Alm. del), som Sundhedsudvalget har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 20. juni 2006

 

Spørgsmål 441:

"Ministeren bedes kommentere rapporten ’Medicinstuderendes og yngre lægers valg af speciale’ fra DSI Institut for Sundhedsvæsen, jf. alm. del – bilag 552"

 

Svar:

Jeg har med stor interesse læst rapporten ’Medicinstuderendes og yngre lægers valg af speciale’ fra DSI Institut for Sundhedsvæsen. Rapporten er interessant, fordi den ikke alene påpeger, hvori problemerne med rekruttering af yngre læger til psykiatri består, men også peger på nogle mulige løsninger på problemet.

 

Det fremgår af rapporten, at hele 42 % af de medicinstuderende har fravalgt specialet psykiatri allerede inden studiestart. Det vidner om, at mange har en forudindtaget holdning til specialet og peger samtidig på, at det er vigtigt at arbejde med psykiatriens image. Undersøgelsen konkluderer, at det dårlige image bl.a. skyldes, at det kliniske arbejde opfattes som uinteressant, at graden af videnskabelighed anses for at være lav, at behandlingsmetoderne anses for at være ineffektive, samt at patientforløbene er lange, og patienterne svære at helbrede.

 

Undersøgelsen viser endvidere, at de medicinstuderendes kliniske møder med de forskellige specialegrupper påvirker deres senere specialevalg. For så vidt angår psykiatrien møder 79 % af de medicinstuderende specialet i forbindelse med de såkaldte FADL-vagter. Disse vagter har dog en meget negativ indflydelse på de medicinstuderende, idet hele 57 % af de studerende anfører, at de svækker muligheden for, at de vil vælge psykiatrien som speciale, fordi de oftest sidder fastvagt ved de bæltefikserede patienter og ikke har kontakt med lægerne på afdelingen.

 

Jeg synes, at det er nogle interessante anbefalinger, som DSI fremsætter på baggrund af undersøgelsen, og de flugter godt med de initiativer, som regeringen gennemfører med henblik på at forkorte de yngre lægers vej gennem specialuddannelsen.

 

For det første foreslås det i rapporten, at der iværksættes forsøg med psykiatri som en valgmulighed i turnus. Jeg skal i den relation nævne, at ministeriet og Sundhedsstyrelsen i øjeblikket overvejer ændringer i forhold til turnusuddannelsens indhold og længde, og DSI’s anbefaling om at iværksætte forsøg med at lade psykiatri indgå som en valgmulighed i turnus vil indgå i disse overvejelser.

 

I rapporten anbefales det endvidere, at der gøres en indsats over for psykiatriens image på lægestudiet ved at danne foreninger for de studerende med interesse for psykiatrien. Samtidig anbefales det, at der gøres en stor indsats for at forbedre indholdet af FADL-vagterne i psykiatri, da disse har stor betydning for specialets image og rekrutteringsgrundlag.

 

Disse forslag vurderes særdeles relevante og i øvrigt i tråd med regeringens forslag om tidlig præsentation af de forskellige lægevidenskabelige specialer på grunduddannelsen, f.eks. gennem Åbent hus arrangementer, hvor de medicinstuderende præsenteres for de forskellige specialer, og øget profilering af det enkelte speciale og den enkelte sygehusafdeling.

 

I rapporten anbefales det endelig, at der oprettes flere uddannelsesstillinger i psykiatri på de afdelinger, hvor der i dag er oversøgning. Dette er ligeledes et interessant forslag, som er i tråd med regeringens tiltag om at differentiere antallet af introduktionsstillinger, så der oprettes flere for specialer med lav søgning.

 

Samtidig er det min forventning, at de såkaldte ’fast-track’-forløb, som vil blive tilbudt i specialer med rekrutteringsproblemer vil medvirke til at tiltrække flere af de i rapporten omtalte ’målrettede kommende psykiatere’. Et fast-track-forløb er et videreuddannelsesforløb, der kobler introduktionsforløb og hoveduddannelsesforløb direkte. Uddannelsessøgende læger, der påbegynder et introduktionsforløb sikres dermed ansættelse i hoveduddannelsesforløb umiddelbart i forlængelse af introduktionsforløbet. Dermed undgås det, at der opstår forsinkelser i perioden mellem introduktionsuddannelse og hoveduddannelse.