Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

MSL/ J.nr. 20-1362

Folketingets Sundhedsudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 10. juli 2006

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Sundhedsudvalgs brev af 13. juni 2006 følger hermed – i 5 eksemplarer – socialministerens svar på spørgsmål nr. 429 (SUU Alm. del).

 

­

 

Spørgsmål nr. 429:

 

”Kan ministeren bekræfte, at kommunalbestyrelsen er forpligtet til at tilknytte en læge som sundhedsfaglig rådgiver og vil ministeren oplyse, hvilke kommuner, der har opfyldt henholdsvis ikke opfyldt dette krav?”

 

Svar:

 

Til besvarelse af spørgsmålet har jeg modtaget bidrag fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst følgende:

 

”Indenrigs- og Sundhedsministeriet er ikke bekendt med, at kommunalbestyrelser – efter regler i ministeriets lovgivning – i forbindelse med plejehjemstilsyn skulle være forpligtet til at tilknytte en læge som sundhedsfaglig rådgiver.

 

Derimod kan ministeriet oplyse, at det af § 4 i lovbekendtgørelse nr. 805 af 13. september 2001 om embedslægeinstitutioner m.v. følger, at embedslægeinstitutionen er rådgiver for statslige myndigheder samt amtskommunale og kommunale myndigheder i amtsrådskredsen i lægelige, hygiejniske, miljømæssige og socialmedicinske forhold. Kommunalbestyrelsen har således mulighed for at søge rådgivning hos embedslægeinstitutionen vedrørende sundhedsfaglige spørgsmål.”

 

 

Eva Kjer Hansen

 

 

/Morten Starch Lauritsen