Folketingets Sundhedsudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 10. juli 2006

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Sundhedsudvalgs brev af 13. juni 2006 følger hermed – i 5 eksemplarer – socialministerens svar på spørgsmål nr. 425 (SUU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 425:

 

”Med henvisning til, at der i de kommende år ventes en stigende andel af ældre blandt befolkningen, bedes ministeren redegøre for behovet for uddannelse af flere personer inden for de relevante faggrupper, som er beskæftiget på plejehjemmene, og om der sker en god nok udnyttelse af de nuværende personaleressourcer, eller om der er behov for ændringer heri?”

 

 

Svar:

 

For bevarelse af den del af spørgsmålet, der handler om behovet for uddannelse af relevant personale på plejehjem, har jeg modtaget bidrag fra Undervisningsministeriet.

 

Undervisningsministeriet har oplyst følgende:

 

”Fra 1996 har det været den enkelte kommune/amtskommune, der bl.a. gennem dimensionering af social- og sundhedsuddannelserne har bestemt, i hvilket omfang bistands-, pleje- og omsorgsopgaver skal udføres af uddannet eller ikke-uddannet personale. Ansvaret for uddannelseskapaciteten på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, der bl.a. omfatter uddannelsen til social- og sundhedshjælper og overbygningsuddannelsen til social- og sundhedsassistent, er således placeret hos det enkelte amt med tilhørende kommuner. Det er amtsrådet og kommunalbestyrelserne, der i henhold til § 23 i lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser skal dimensionere praktikpladserne i uddannelserne i overensstemmelse med dels egne behov, dels det samlede behov for færdiguddannede i amtet.

 

Uddannelserne gennemføres på grundlag af en ansættelsesaftale mellem eleven og et amtsråd, en kommunalbestyrelse eller bestyrelsen for HS. Uddannelsen til social- og sundhedshjælper kan endvidere gennemføres på grundlag af en ansættelsesaftale mellem en elev og en privat leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v.

 

Personer med anden etnisk baggrund end dansk søger optagelse i uddannelserne på lige fod med danske ansøgere. Vurderer skolen, at en ansøger, der i øvrigt opfylder kravene for at blive optaget til uddannelsen, ikke besidder de nødvendige grundlæggende danskkundskaber for at gennemføre skoleundervisningen og praktikperioderne, kan skolen kræve en prøve i dansk.

 

Herudover kan der tilrettelægges et særligt grundforløb med bl.a. undervisning i dansk sprog, kultur- og samfundsforståelse med henblik på efterfølgende optagelse i social- og sundhedshjælperuddannelsen. Det særlige grundforløb tilrettelægges i samarbejde med eleven og elevens bopælskommune.

 

Der sker følgende ændringer på social- og sundhedsuddannelserne pr. 1. januar 2007:

 

På baggrund af at amtskommunerne nedlægges, overføres social- og sundhedsskolerne fra amtskommunerne til etablering som selvejende institutioner med statsligt drifts- og institutionsansvar. Efter en overgangsperiode harmoniseres skolerne styringsmæssigt med de øvrige erhvervsrettede ungdomsuddannelsesinstitutioner.

 

Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen skal stille praktikpladser til rådighed for de institutioner, der er godkendt til at udbyde grundlæggende social- og sundhedsuddannelser i regionen. Antallet af praktikpladser skal modsvare behovet for færdiguddannede i regionen. Undervisningsministeren fastsætter og fordeler et årligt antal uddannelsespladser til grundforløbet og uddannelserne i overensstemmelse med behovet for færdiguddannede.

Der indføres ”ny mesterlære” på social- og sundhedsområdet, dvs. at offentlige og private arbejdsgivere kan ansætte elever til social- og sundhedshjælperuddannelsen i et antal svarende til højst halvdelen af det antal praktikpladser, som regionsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen har stillet til rådighed for institutionerne i regionen. De øvrige elever optages af uddannelsesinstitutionen.”

 

Jeg skal henholde mig til Undervisningsministeriets besvarelse.

 

Der spørges endvidere til, om der sker en god nok udnyttelse af personaleressourcerne i plejehjemmene, eller om der er behov for ændringer heri.

 

Det er kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for at drive landets plejehjem m.v. på en måde, så de ældre altid får den nødvendige pleje og omsorg, og uden at gå på kompromis med kvaliteten. Heri ligger også et ansvar for – i et nært samarbejde med ledelsen på de enkelte plejehjem m.v. - at tilrettelægge plejen, så personalets kompetencer kan udnyttes optimalt, og der er plads til et kreativt og inspirerende arbejdsmiljø.

 

Et attraktivt arbejdsmiljø er afgørende for at begrænse sygefraværet og medarbejderudskiftningen og ikke mindst, at få flere til at vælge social- og sundhedsuddannelserne fremover. En god ressourceudnyttelse forudsætter, at disse forhold er i orden.

 

Socialministeriet har siden 2002 sat fokus på image og rekruttering på ældreområdet i samarbejde med KL og FOA. Kampagnen er blandt andet mundet ud i udarbejdelse af inspirationsmateriale, der fortæller om nogle af de tiltag, der er foretaget for at skabe gode og attraktive arbejdspladser.

 

Socialministeriet og Servicestyrelsen forbereder desuden en landsdækkende kampagne, der over en toårig periode skal sætte fokus på, hvordan kommunerne kan tiltrække og fastholde personalet på ældreområdet. Med kampagnen ønsker regeringen at bidrage til, at der i højere grad kommer positivt fokus på job- og udviklingsmuligheder inden for ældresektoren. 

 

Desuden har Socialministeriet gennem flere år iværksat initiativer med henblik på at bidrage til relevant efter- og videreuddannelse af ledere såvel som udførende personale. Kompetenceudvikling og efteruddannelse medvirker til at give faglig identitet og et godt arbejdsmiljø.

 

Endelig arbejder Arbejdsmiljøinstituttet i øjeblikket på et projekt, der har til formål at gøre arbejdsvilkårene for social- og sundhedshjælpere og assistenter mere attraktive.

 

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 426.

 

 

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

 

 

/Morten Starch Lauritsen