Besvarelse af spørgsmål nr. 424 (Alm. del), som Sundhedsudvalget har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 9. juni 2006

 

Spørgsmål 424:

"Der ønskes en redegørelse for de menneskeretsperspektiver, der har været rejst om anonym sæddonation. "

 

Svar:

Jeg går ud fra, at der ønskes bemærkninger til FN’s Børnekonvention, der fremhæves som den internationale konvention, der berører børns retsstilling.

 

Mit ministerium har foretaget en gennemgang af konventionen og er nået frem til følgende analyse:

 

Den relevante artikel i konventionen er art.7: ”Barnet skal registreres umiddelbart efter fødslen og skal fra fødslen have ret til et navn, ret til at opnå statsborgerskab og, så vidt muligt, ret til at kende og blive passet af sine forældre.

Stk.2. Deltagerstaterne skal sikre gennemførelsen af disse rettigheder i overensstemmelse med deres nationale lovgivning og deres forpligtelser ifølge de relevante internationale instrumenter på dette område, især hvis barnet ellers ville blive statsløs.”

 

Af forarbejderne til artikel 7 fremgår, at der ikke på noget tidspunkt har været fremført argumenter om, at anonym donation af æg og sæd ville være i strid med konventionen. Diskussionerne drejede sig i hovedsagen om nationalitetskravet.

 

I 1995 afgav komiteen sin endelige udtalelse om den 1. danske rapport. Heri udtales i det generelle afsnit: ”Angående ethvert barns ret til at kende sin oprindelse, ser komiteen en mulig modsætning mellem konventionens bestemmelser herom og Danmarks politik i forbindelse med kunstig befrugtning.” Dette tema videreføres imidlertid ikke i komiteens forslag og anbefalinger og er ikke indgået i det videre arbejde i Danmark.

 

Den 2. danske rapport til komiteen fra august 1998 omtaler til artikel 7 Børnelovudvalgets betænkning om børns retsstilling, herunder hvilket regelsæt, der tænkes anvendt ved fastlæggelse af faderskab og moderskab i forbindelse med kunstig befrugtning. I den efterfølgende eksamination i komiteen er spørgsmålet om anonym donation ikke omtalt. 

 

Sammenfattende må det konkluderes, at hverken forarbejderne til Børnekonventionen eller de efterfølgende reaktioner fra komiteen for børns rettigheder giver holdepunkter for at antage, at anonym sæd- og ægdonation er i modstrid med konventionen. 

 

Der ses ikke at være andre konventioner af relevans for spørgsmålet om donoranonymitet.