Besvarelse af spørgsmål nr. 418 (Alm. del), som Sundhedsudvalget har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 9. juni 2006

 

Spørgsmål 418:

"Ministeren bedes kommentere vedlagte artikel ”Unge danske piger vil omskæres” i Ekstra Bladet den 9. juni 2006, herunder bedes oplyst, om ministeren er indstillet på at gennemføre de nødvendige lovændringer, der forbyder sådanne art operationer på piger under 18 år?"

 

Svar:

Indledningsvis skal jeg oplyse, at jeg ikke har noget nærmere kendskab til de konkrete indgreb, som blev omtalt i Ekstra Bladet den 9. juni 2006.

 

Om omskæring af kvinder fremgår det i straffelovens § 245 a, at den, som ved et legemsangreb med eller uden samtykke bortskærer eller på anden måde fjerner kvindelige ydre kønsorganer helt eller delvis, straffes med fængsel indtil 6 år. Det er dog i forarbejderne til bestemmelsen forudsat, at overtrædelser af bestemmelsen kun kan straffes, hvis overtrædelsen må anses som retsstridig. En lægeligt begrundet bortskæring vil således ikke være strafbar, hvad enten den medicinske indikation er fysisk eller psykisk.

 

I forbindelse med Sundhedsstyrelsens udredning om kosmetisk behandling, der netop er sendt i høring, har styrelsen forespurgt Justitsministeriet, hvorvidt forbudet i straffeloven mod kvindelig omskæring også omfatter operative indgreb på de kvindelige kønsorganer på kosmetisk indikation. Dette har Justitsministeriet svaret bekræftende på. Bestemmelsen omfatter alle indgreb på de kvindelig kønsorganer, der ikke har et terapeutisk formål. Det vil sige, at kosmetiske operative indgreb på kvindelige kønsorganer er strafbart i henhold til straffelovens § 245a.

 

Af artiklen i Ekstra-Bladet fremgår det, at kirurgerne på de plastikkirurgiske klinikker oplyser, at de kun foretager reduktion af indre skamlæber, hvis der er en medicinsk begrundelse for indgrebet.

 

Det er sundhedspersonens ansvar, at der er en lægelig begrundelse for indgrebet. Lever sundhedspersonen ikke op til det ansvar, kan patienten eller dennes pårørende klage til Patientklagenævnet eller anmelde sundhedspersonen til politiet for brud på straffelovens § 245 a, og Sundhedsstyrelsen kan som tilsynsmyndighed gribe ind med forskellige foranstaltninger – i yderste konsekvens med hel eller delvis autorisationsfratagelse – over for sundhedspersonen.

 

På den baggrund finder jeg ikke, at der er behov for yderligere lovgivningsmæssige tiltag på området.