Besvarelse af spørgsmål nr. 399 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 29. maj 2006

 

Spørgsmål 399:

"Med henvisning til artiklen ”Danmark halter bagefter med organdonation” i ”Ugeskrift for Læger” fra den 22. maj 2006 hvoraf det fremgår, at Danmark i sammenligning med andre europæiske lande sakker agterud, når det gælder antallet af organdonationer, bedes ministeren besvarer følgende spørgsmål:

 

a)      Vil ministeren arbejde for en ordning, der betyder, at det enkelte hospital og den enkelte hospitalsafdeling ikke selv skal betale alle udgifterne, nÃ¥r de beslutter sig for at tage organer ud til organdonationer?

 

b)      Hvordan forholder ministeren sig til Nyreforeningens og Hjerteforeningens forslag om et nationalt center for organdonation, der kan koordinere indsatsen nationalt?”

 

Svar:

Nyreforeningen og Hjerteforeningen nævner i forbindelse med deres forslag om organisering af organdonation og transplantation, at det, at en sygehusafdeling selv skal betale udgifterne i forbindelse med at have en organdonor, herunder udtagelse af organer, giver et forkert incitament mht. at finde mulige organdonorer. Blandt andet på den baggrund foreslås dels en anden organisering, dels ændring af det økonomiske incitament.

 

Der foregår et tæt samarbejde mellem amterne/regionerne og Sundhedsstyrelsen om den mere konkrete udformning af takststrukturen i sygehusvæsenet. Jeg vil tage initiativ til, at det ved et af de kommende møder drøftes, hvorvidt man kan finde en mere hensigtsmæssig takststruktur vedrørende organdonation, således at takststrukturen ikke giver anledning til et forkert incitament i forhold til organdonation.

 

Vedrørende de to patientforeningers forslag til ændret organisering har jeg tidligere i min besvarelse af 2. juni 2006 af spørgsmål nr. S 5048 oplyst, at jeg er enig i, at der ikke bør være organisatoriske forhold, som betyder, at donororganer ikke anvendes. Jeg mener imidlertid også, at det snarere end at oprette statslige organisationer på området er vigtigt, at sygehusene og sygehusejerne står sammen om at organisere området, således at dette ikke sker. Det var derfor også med interesse, at jeg konstaterede, at Skejby Sygehus i et samarbejde med Nordjyllands Amt, Viborg Amt, Ringkjøbing Amt og Århus Amt tog initiativ til ”Projekt indsats for organdonation”. Jeg har forstået, at projektets resultater er formidlet til Århus Amt og Amtsrådsforeningen, ligesom jeg har forstået, at projektet for kort tid siden har resulteret i en konkret henvendelse til Amtsrådsforeningen/Danske Regioner med forslag til organisationsændringer på transplantationsområdet. Jeg går ud fra, at regionerne med baggrund i ovennævnte henvendelse overvejer tilrettelæggelsen af denne opgave og udnytter de potentialer, der er i, at der fra 1. januar 2007 er færre samarbejdsparter og dermed mulighed for en mere centraliseret organisering. Jeg vil naturligvis nøje følge regionernes planlægning på området.