Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Kontor:Â Â Â Â Â Â Â Â Regional sundhed J.nr.:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 2006-1132-58 Fil-navn:Â Â Â Â Â Â Dokument 1
|
"Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 21. april 2006 fra Foreningen af Speciallæger vedrørende regional sundhedsplanlægning, jf. alm. del – bilag 473."
Foreningen af Speciallæger (FAS) peger i henvendelsen af 21. april 2006 til Folketingets Sundhedsudvalg bl.a. på vigtigheden af, at regionerne inddrager de praktiserende speciallægers kompetencer og kapacitet i regionernes planlægning på det samlede sundhedsområde, herunder ikke mindst planlægningen på sygehusområdet.
Med kommunalreformen og sundhedsloven sker en markant styrkelse af planlægningsgrundlaget. Amterne bliver afløst af 5 stærke regioner. Dermed skabes mere bæredygtige planlægningsenheder. Regionerne er, ligesom amterne i dag, forpligtet til at udarbejde en samlet plan for tilrettelæggelsen af deres virksomhed på sundhedsområdet.
Jeg er fuldstændig enig med FAS i, at det er en væsentlig opgave for de kommende regioner – og for forberedelsesudvalgene i løbet af 2006 – at inddrage de praktiserende speciallægers kompetencer og kapacitet i sundhedsplanlægningen. Kun dermed sikres en optimal udnyttelse af de samlede, specialiserede, lægelige ressourcer i den enkelte region. På tilsvarende vis kan kun en regional planlægning af hele den speciallægelige indsats effektivt understøtte sammenhængende behandlingsforløb på tværs af sygehusvæsen og praksissektor.
Sundhedsvæsenet får med regionerne et ensartet organisatorisk og finansieringsmæssigt grundlag i alle dele af landet. Hensigten hermed er bl.a. at styrke sammenligningsgrundlaget, så gode løsninger kan udbredes hurtigere. Det gælder også i forhold til arbejdsdelingen mellem almen praksis, speciallægepraksis og sygehusvæsenet. Jeg ser således frem til, at de enkelte regioner i fremtiden får et bedre grundlag, end amterne hidtil har haft, for at vurdere, hvilken arbejdsdeling, der er den optimale i den pågældende region.
  Â