Dato:            16. juni 2006

Kontor:         Internationalt kt.

J.nr.:             2006-16200-59

Sagsbeh.:   IHO

Fil-navn:       Svar SUU spm. 387

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 387 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 16. maj 2006

 

Spørgsmål 387:

"Ministeren bedes kommentere vedlagte artikel fra MetroXpress den 11. maj 2006 ”Det offentlige betaler for privatlægers fejl og sjusk".”

 

Svar:

Artiklen angår amternes pligt til at yde erstatning efter patientforsikringsloven for private sygehuse, klinikker mv. samt for privatpraktiserende, autoriserede sundhedspersoner med praksis i det pågældende amt. Særlig omtales erstatning for fejlslagne kosmetiske indgreb foretaget på plastikkirurgiske privatklinikker.

 

Generelt kan jeg oplyse, at skader forårsaget i forbindelse med undersøgelse, behandling eller lignende foretaget af privatpraktiserende autoriserede sundhedspersoner eller på private sygehuse m.v. blev inddraget under patientforsikringslovens dækningsområde ved lov nr. 430 af 10. juni 2003. Lovforslaget var et af de forslag om ændringer på klage- og erstatningsområdet samt om indførelse af et rapporteringssystem for utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet, som regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti opnåede enighed om i starten af 2003, og forslaget blev vedtaget med et bredt flertal i Folketinget. Formålet med at udvide patientforsikringslovens dækningsområde var at styrke patienternes retssikkerhed, herunder at forbedre og forenkle skadelidte patienters adgang til erstatning for skader forvoldt i den primære sundhedssektor og uden for det offentlige sundhedsvæsen.

 

Udvidelsen af dækningsområdet er gennemført ved, at amtskommunerne i forhold til skadelidte patienter overtager erstatningsansvaret for samtlige privatpraktiserende autoriserede sundhedspersoner og private sygehuse m.v. For skadelidte patienter indebærer dette, at de undgår at skulle gøre et erstatningskrav gældende direkte over for den enkelte skadeforvoldende privatpraktiserende sundhedsperson eller det enkelte private sygehus, og patienterne garanteres herved, at en tilkendt erstatning kan udbetales.

 

Jeg skal gøre opmærksom på, at erstatningsudbetaling fra f. eks. et amt ikke er uden konsekvenser for eventuelle privatpraktiserende sundhedspersoner og private sygehuse m.v. Patientforsikringsordningens udformning sikrer, at Sundhedsstyrelsen orienteres og får mulighed for at reagere, såfremt der er privatpraktiserende autoriserede sundhedspersoner eller private sygehuse m.v., som ikke følger retningslinierne for udøvelse af sundhedsfaglig virksomhed, idet gentagne tilfælde af erstatningsudbetaling for skade forvoldt af en privatpraktiserende autoriseret sundhedsperson eller af et privat sygehus m.v. ifølge loven skal indberettes til Sundhedsstyrelsen med henblik på en vurdering af, om der er grundlag for at iværksætte tilsynsmæssige foranstaltninger.

 

Endvidere skal jeg påpege, at patientforsikringsordningens udformning ikke overlader erstatningsansvaret for privatpraktiserende sundhedspersoner og private sygehuse m.v. endeligt til amterne, såfremt skaden er forvoldt med fortsæt eller ved grov uagtsomhed. I disse situationer har amterne mulighed for at kræve erstatningsbeløbet tilbagebetalt fra den person, som har forvoldt skaden (gøre regres).

 

Hertil skal det yderligere bemærkes, at staten har kompenseret amterne for de udgifter, som udvidelsen af patientforsikringslovens dækningsområde har medført for amterne.

 

Særligt vedrørende skader opstået i forbindelse med kosmetiske indgreb giver den i spørgsmålet omtalte artikel mig anledning til at bemærke, at jeg vægter patientretssikkerheden højt og finder, at patienter, der lider skade i forbindelse med kosmetiske indgreb, skal sikres samme ret til erstatning som andre skadelidte patienter, herunder at erstatningsordningen skal være lige så enkel for disse patienter som for andre. Området for kosmetiske behandlinger har dog vist sig at være specielt, men jeg finder, at eventuelle problematiske forhold i branchen for kosmetiske indgreb bør reguleres igennem lovgivningen om autorisation af det implicerede sundhedspersonale samt reglerne om tilsyn. Dette er også baggrunden for, at den nye lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, som Folketinget enstemmigt vedtog den 9. maj 2006, af hensyn til brugernes helbreds- og sundhedsforhold bl.a. indeholder nye regler om kosmetisk behandling, hvorefter Sundhedsstyrelsen kan føre øget tilsyn og foretage en mere specifik faglig regulering inden for det kosmetiske område.