Dato:            14. juni 2006

Kontor:         Sundhedspolitisk kt.

J.nr.:             2006-12109-688

Sagsbeh.:   HBG

Fil-navn:       s 384 alm. del

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 384 (Alm. del), som Sundhedsudvalget har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 16. maj 2006

 

Spørgsmål 384:

"Ministeren bedes kommentere vedlagte artikel ”Hver tredje sygehuslæge har bijob” i Berlingske Tidende den 8. maj 2006, samt oplyse, om ministeren i samarbejde med beskæftigelsesministeren vil ændre 11 timers reglen, således at den følger den enkelte og ikke som i dag jobbet"

 

Svar:

Jeg vil indledningsvis gerne understrege, at jeg generelt finder det positivt, at læger yder en ekstra indsats gennem en bibeskæftigelse efter arbejdstid, idet det kan medvirke til at nedbringe ventelisterne til sygehusbehandling.

 

Omfanget og arten af lægers bibeskæftigelse må imidlertid ikke give anledning til interesse- eller habilitetskonflikter i forhold til hovedbeskæftigelsen ved sygehusene. Opstår der en sådan situation, har amterne en pligt til at gribe ind.

 

Det er samtidig i alles interesse at få fjernet enhver tvivl om sygehuslægers habilitet i forbindelse med henvisning af patienter til private sygehuse efter den udvidede fritvalgsordning.

 

På de afdelinger, hvor lægerne også arbejder på en privat klinik eller har økonomiske interesser i en sådan, bør det efter min opfattelse ikke være lægen, der henviser patienter efter det udvidede frie sygehusvalg.

 

Amtsrådsforeningen har ud fra samme synspunkt indgået en etisk aftale med Overlægeforeningen og Foreningen af Speciallæger, som skal sikre mod sammenblanding af lægernes offentlige hverv og deres privatøkonomiske interesser.

 

Det er imidlertid op til det enkelte amt at indføre ordninger, som i praksis sikrer dette, fx via central visitation af patienter efter det udvidede frie sygehusvalg. 

 

Det er også allerede sket mange steder. Og da det er i amtets egen interesse, tror jeg, at det sker automatisk, når der opstår sådanne interessekonflikter på en sygehusafdeling. Jeg har derfor ikke planer om at gribe ind i denne sammenhæng.

 

Jeg skal endvidere understrege, at Amtsrådsforeningen, Foreningen af Speciallæger og Foreningen af Yngre Læger i 1997 indgik aftale om chef­lægers, overlægers og afdelingslægers oplysningspligt ved bibeskæftigelse. Formålet var at give amterne bedre mulighed for konkret at vurdere, om omfanget og arten af lægers bibeskæftigelse giver problemer for hovedbeskæftigelsen ved sygehusene. Aftalen blev fornyet uændret i forbindelse med seneste overenskomstaftale.

 

Efter aftalen er lægerne forpligtet til på eget initiativ at underrette ansættelsesmyndigheden om karakteren og omfanget af bibeskæftigelse bl.a. ved privathospitaler og lignende institutioner

 

Jeg har til brug for besvarelsen af den sidste del af spørgsmålet vedrørende 11 timers reglen indhentet bidrag fra beskæftigelsesministeren. Beskæftigelsesministeren oplyser følgende:

 

”Jeg mener ikke, at det er en god idé at ændre 11 timers reglen, så den gælder i forhold til den enkelte lønmodtager og ikke i forhold til det enkelte ansættelsesforhold. Det gælder både i forhold til læger og i forhold til andre lønmodtagere, der er omfattet af arbejdstidsdirektivets regler. I forhandlingerne om ændring af arbejdstidsdirektivet er det netop en dansk mærkesag, at direktivets bestemmelser, herunder hviletidsbestemmelserne, alene skal anskues som gældende i forhold til det enkelte ansættelsesforhold. Det vil blandt andet kræve etablering af et meget omfattende registrerings- og kontrolsystem, hvis en pr. lønmodtagerfortolkning skal håndhæves.

 

Det kan i øvrigt anføres, at meningen med 11 timers reglen er at beskytte lønmodtagernes sikkerhed og sundhed på den måde, at en lønmodtager er sikret mod at blive presset af en arbejdsgiver til ikke at hvile. Når hensynet til patientsikkerheden er tilgodeset i og bør henføres til de lægefaglige regler, og når området i øvrigt er reguleret ved kollektive overenskomster mellem de direkte involverede og ansvarlige parter, ville det nærme sig formynderi, hvis vi ændrede i arbejdsmiljøreglerne for at forhindre en lønmodtager i efter eget valg at arbejde ekstra”.

 

Jeg er enig i beskæftigelsesministerens betragtning.