Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 27. juni 2006 Kontor:Â Â Â Â Â Â Â Â Sundhedspolitisk kt. J.nr.:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 2006-12100-178 Fil-navn:Â Â Â Â Â Â Cbj1636.doc
|
"Er kontaktpersonordningen efter ministerens opfattelse at betragte som en patientrettighed?"
Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål nr. 378 indgår kontaktpersonordningen på sygehus som del af den økonomiske aftale mellem regeringen og amterne for 2005.
Disse aftaler er udtryk for, at regeringen og sygehusejerne gensidigt aftaler og fastlægger en politisk målsætning om serviceniveauet på bl.a. sygehusområdet for det kommende år. Samtidig fastlægges en økonomisk ramme for sygehusenes drift, som modsvarer den aftalte aktivitet.
Der er således ikke tale om en patientrettighed i den forstand, at opgaven om at tilvejebringe kontaktpersonordninger på alle sygehuse fremgår af lovgivningen – men om, at sygehusejerne politisk har forpligtet sig til at indfri en målsætning om at stille et bestemt serviceniveau til rådighed for patienterne, som de tilsvarende har fået de nødvendige, økonomiske midler til at gennemføre.
  Â
Â