"Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 11. april 2006 fra Jens V. Bruun, Køge vedrørende anvendelsen af videooptagelse ved kikkertoperationer, jf. alm. del – bilag 420"
Henvendelsen til Sundhedsudvalgets medlemmer indeholder forslag om, at det gøres til et obligatorisk krav at foretage videooptagelser ved kikkertope-rationer.
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet oplysninger fra Sundhedsstyrelsen.
Sundhedsstyrelsen oplyser, at det skal bemærkes, at der ikke er anført egentlig videnskabelig dokumentation som baggrund for forslaget, idet der primært refereres til kliniske erfaringer hos enkelte af Jens V. Bruuns egne patienter. Der refereres desuden til en artikel fra tidsskriftet Pediatrics, hvor videooptagelser er benyttet til at identificere fejl ved genoplivningsprocedurer for børn. Det angives her eksplicit, at videooptagelser blandt andet kan være nyttige, fordi der er tale om sjældent forekommende behandling, som kun få opnår rutine i.
Bekendtgørelse om lægers pligt til at føre ordnede optegnelser (journalføring) (BEK nr. 846 af 13. oktober 2003) fastslår, at en journal skal omfatte lægeerklæringer og røntgenbilleder/beskrivelser samt resultater af undersøgelses- og behandlingsforløb, i det omfang de har betydning for diagnose, behandling, observation mv. Om video- og lydoptagelser mv. fastslås specifikt, at disse er en del af journalen, indtil nødvendige oplysninger herfra er journalført.
Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at en læge, der vælger at videooptage en kikkertoperation, skal journalføre, at dette har fundet sted, ligesom videoen skal opbevares i journalen, indtil nødvendige oplysninger herfra er journalført. Når dette er sket, kan videoen destrueres eller udleveres til patienten.
Hvis videooptagelser gøres til et krav, er det styrelsens vurdering, at optagelsen vil være at anse som en del af journalen og derfor skal opbevares efter de gældende regler for journaler.
Så vidt det er oplyst over for Sundhedsstyrelsen, benyttes video- eller DVD-optagelser i betydeligt omfang ved kikkertoperationer på sygehusene, først og fremmest med henblik på kvalitetsudvikling og undervisning.
Der er imidlertid efter det oplyste ikke dokumentation for værdien af video-optagelser i forhold til diagnose, behandling, observation mv. af den enkelte patient. For så vidt angår knæartroskopier, som omtales i henvendelsen, er det specifikt oplyst til Sundhedsstyrelsen, at medbragte videooptagelser som regel ikke bibringer væsentlige kliniske oplysninger til den videre behandling af patienten. Dette vil ofte være betinget af yderligere undersøgelser, fx MR-skanning.
Der kan således efter Sundhedsstyrelsens vurdering være gode grunde til at anvende videooptagelser som led i kikkertoperationer eller anden klinisk aktivitet med henblik på kvalitetsudvikling og undervisning. Der er imidlertid efter styrelsens opfattelse ikke tilstrækkelig dokumentation for videooptagelsers betydning for diagnostik, behandling eller observation af den enkelte patient til generelt at kræve sådanne anvendt obligatorisk ved kikkertoperationer eller anden klinisk aktivitet.
Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsen vurdering.