Besvarelse af spørgsmål nr. 364 (Alm. del), som Folketinget - Sundhedsudvalget har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 4. maj 2006

 

Spørgsmål 364

"Hvad er begrundelsen for, at fodbehandling til den omhandlede patientgruppe ikke er omfattet af sygesikringstilskud, når andre grupper som patienter med sukkersyge, arvæv efter strålebehandling, nedgroede tånegle, får sygesikringstilskud til fodbehandling - er denne forskelsbehandling begrundet i en forskel i graden af generne, sygdommens karakter m.v?"

 

Svar:

”Jeg kan bekræfte, at tilskud efter sygesikringsloven til fodbehandling ydes til personer, der ifølge lægelig diagnose har fået konstateret sukkersyge, symptomgivende unguis incarnatus (nedgroede tånegle) eller arvæv efter strålebehandling, jf bekendtgørelsen nr. 112 af 22. februar 2006 om tilskud efter sygesikringsloven til fodbehandling. Sygesikringens tilskud udgør typisk 60 pct. af de fastsatte honorarer til fodbehandling for sukkersygepatienter og 50 pct. for de to øvrige grupper.

 

Ordningen om tilskud til fodbehandling med tilskud efter sygesikringsloven gjaldt oprindeligt alene for diabetespatienter. I 1990 udvidedes ordningen til at omfatte patienter med nedgroede tånegle efter en forsøgsordning. I 1998 blev tilskuddet til personer med arvæv efter strålebehandling indført ved en ændring af bekendtgørelsen om tilskud efter sygesikringsloven til fodbehandling samt ved en ændring af overenskomsten mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Landsforeningen af Statsautoriserede Fodterapeuter.

 

De økonomiske ressourcer, der er til rådighed på sygesikringsområdet, er begrænsede. Udvider man det offentlige tilskud til fodterapeutisk behandling til nye patientgrupper, vil det enten forudsætte, at området tilføres flere ressourcer, eller at de nuværende ressourcer til området omfordeles. Jeg har ikke overvejelser om at udvide kredsen af tilskudsberettigede.”