Besvarelse af spørgsmål nr. 360 (alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 4. maj 2006

 

Spørgsmål 360:

"Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 16. marts 2006 fra Gigtforeningen om tilskud til fodbehandling til personer med svær leddegigt, jf. alm. del - bilag 401."

 

Svar:

”Gigtforeningen har i henvendelse af 16. marts 2006 på ny taget spørgsmålet op om tilskud efter sygesikringsloven til fodbehandling til patienter med svær leddegigt. Foreningen vurderer heri, at en tilskudsordning vil koste omkring 22,5 mio. kr. årligt. Ved beregningen har foreningen forudsat, at ca. halvdelen af de godt 35.000 leddegigtpatienter vil have behov for fodbehandling.

 

Som det vil være Folketingets Sundhedsudvalg og Gigtforeningen bekendt har dette spørgsmål været drøftet før.

 

Sundhedsstyrelsen har oplyst, at inflammatorisk gigt er en betegnelse, der benyttes for flere ledsygdomme, hvoraf en gruppe af patienterne vil have behov for fodterapi. Hvor mange det er, ved Sundhedsstyrelsen ikke, da der ikke foreligger forskning, som entydigt kan understøtte en afgrænsning i forhold til offentligt tilskud til fodbehandling til de patienter med kronisk leddegigt, der har behov for hjælp. Afgrænsningen kan således ifølge styrelsen som udgangspunkt alene finde sted ved en klinisk vurdering i hvert enkelt tilfælde, og det er ikke muligt at bidrage med et skøn over, hvor mange personer det i givet fald vil dreje sig om. Sundhedsstyrelsen har herudover oplyst, at fodproblemer er udbredt i befolkningen også uden for gruppen af patienter med inflammatorisk gigt.

 

Jeg kan oplyse, at tilskud efter sygesikringsloven til fodbehandling ydes i dag til personer, der ifølge lægelig diagnose har fået konstateret sukkersyge, symptomgivende unguis incarnatus (nedgroede tånegle) eller arvæv efter strålebehandling, jf bekendtgørelsen nr. 112 af 22. februar 2006 om tilskud efter sygesikringsloven til fodbehandling. Sygesikringens tilskud udgør typisk 60 pct. af de fastsatte honorarer for sukkersygepatienter og 50 pct. for de to øvrige grupper.

 

I bekendtgørelsen fastlægges, hvilke grupper af personer som er berettiget til fodbehandling med tilskud efter sygesikringsloven. Imidlertid er der mulighed for at få fodterapibehandling hos en autoriseret fodterapeut uden tilskud. Bekendtgørelsen fastlægger således ikke, hvornår der er indikation for fodbehandling, men alene hvornår behandling kan gives med offentligt tilskud efter lægehenvisning.

 

Sygesikringens udgifter til fodbehandling udgjorde i 2004 ca. 87 mio. kr.

Det skønnes, at den sygesikringsrelaterede omsætning udgør omkring 40 pct. af den samlede omsætning for en gennemsnitlig fodterapiprakis.

 

Der er således mange, som modtager fodbehandling også uden tilskud fra sygesikringen.  

 

Jeg kan oplyse, at kommunerne efter den sociale lovgivning har mulighed for at yde tilskud til fodbehandling. Som det fremgår af besvarelsen af Sundhedsudvalgets spørgsmål 363, vil patienter, som er omfattet af disse ordninger efter den sociale lovgivning, kunne få dækket dele af deres udgifter igennem dem.”