Besvarelse af spørgsmål nr. 354 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 26. april 2006

 

Spørgsmål 354:

"Ministeren bedes kommentere vedlagte artikel ”Ingen erstatning for psykiske skader” fra Jyllands-Posten den 13. april 2006, samt oplyse, hvad ministeren agter at foretage sig vedrørende den uklarhed, som overlæge Jens Krog Christoffersen fra Patientforsikringen ifølge artiklen har påpeget og skrevet til ministeren om."

 

Svar:

Med ikrafttrædelsen i 1996 af lov nr. 1120 af 20. december 1995 om erstatning for lægemiddelskader blev der som bekendt med et bredt politisk flertal indført en erstatningsordning, som forbedrer patienters mulighed for at få erstatning for skader, som skyldes egenskaber ved lægemidler, der er anvendt ved undersøgelse, behandling eller lignende. Herved påtog staten sig et særligt erstatningsansvar, som går videre end retten til erstatning efter reglerne om produktansvar. En rent psykisk skade berettiger dog ikke til erstatning efter lægemiddelskadeloven, medmindre sagen angår forsøgspersoner og donorer, jf. lovens § 1, stk. 1 og stk. 2., 3. pkt.

 

Baggrunden for begrænsningen af dækningsområdet er – som det også fremgik af bemærkningerne til lovforslaget om erstatning for lægemiddelskader – at det i mange tilfælde vil være vanskeligt at fastslå, om skader af rent psykisk karakter er forårsaget af anvendelsen af lægemidlet eller følger af grundsygdommen. Der henvises til Folketingstidende 1995-1996 Tillæg A side 1374.

 

I 2003 blev patientforsikringsordningen udvidet til også at omfatte psykiske skader. I forbindelse med denne ændring, der ligeledes blev vedtaget med et bredt politisk flertal, ophævede man ikke den undtagelse for så vidt angår psykiske skader forårsaget af lægemidler, der i 1995 var blevet fastlagt i loven om erstatning for lægemiddelskader.

 

Det er min vurdering, at de hensyn, som var udslagsgivende for, at dækningsområdet i forbindelse med lægemiddelskadelovens vedtagelse blev begrænset til fysiske skader, fortsat er tungtvejende. Dette indebærer imidlertid ikke, at det slet ikke er muligt at få erstatning for sådanne skader, men alene, at spørgsmålet herom må rejses ved og afgøres af domstolene efter de almindelige regler om produktansvar.

 

Jeg kan i øvrigt oplyse, at den i artiklen nævnte henvendelse fra Patientforsikringen til ministeriet fandt sted i forbindelse med vedtagelsen af ændringslov nr. 430 af 10. juni 2003, hvormed psykiske skader blev omfattet af patientforsikringsloven.