Besvarelse af spørgsmål nr. 353 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 26. april 2006

 

Spørgsmål 353:

"Ministeren bedes kommentere vedlagte artikel ”Formuer spildes på hjertemedicin” fra Berlingske Tidende den 18. april 2006, samt oplyse, hvordan ministeren vil sikre den fornødne ekspertise, således at patienterne får en ordentlig undersøgelse af en hjertespecialist, idet det antages, at dette formentlig ikke løses i de kommende kommuner."

 

Svar:

Artiklen, som der i spørgsmålet refereres til, tager udgangspunkt i den publikation: ”Hjertestatistik for nye kommuner og regioner”, som er udgivet af Hjerteforeningen i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed.

 

Af publikationen fremgår bl.a., at der er variationer i den samlede dødelighed af hjerte- karsygdomme i forskellige kommuner og regioner.  

 

Ifølge Sundhedsstyrelsen giver publikationen imidlertid ikke oplysninger om årsagerne til de observerede forskelle. Det er således ikke muligt direkte at kæde bagvedliggende faktorer sammen med de observerede forskelle i dødelighed.

 

Sundhedsstyrelsen oplyser, at de observerede forskelle bl.a. kan hænge sammen med forskelle i befolkningssammensætningen, idet der er forskellig forekomst af hjertekarsygdomme afhængig af bl.a. indkomstgrupper og forekomst af risikofaktorer, herunder livsstilsfaktorer som kost og rygning. De geografiske forskelle i sygeligheden er en stor udfordring for forebyggelse og sundhedsfremme, som kommunerne med kommunalreformen får et entydigt ansvar for. Kommunerne får en vigtig rolle i forhold til at identificere mennesker med en risikobetonet livsstil.

 

Jeg kan bekræfte, at kommunerne derimod ikke skal tilbyde behandling af hjertepatienter. Det vil som i dag være en sygehusopgave.

 

Den højt specialiserede hjertebehandling er i det offentlige sygehusvæsen samlet på fem hjertecentre, som behandler patienter fra hele landet. Dette er bl.a. baggrunden for, at der fra region til region er forskel på, hvor mange hjertespecialister der er til rådighed. Bl.a. dansk forskning har vist, at der er gevinster at hente ved at blive transporteret til et center med flere behandlingsmuligheder frem for at blive behandlet lokalt sygehus, der f.eks. ikke kan udføre akut ballonudvidelse eller by-pass.

 

Udviklingen går klart i retning af, at alle hjertepatienter – også akutte – skal have adgang til kardiolog. Det betyder et øget behov for kardiologer uden for de store centre, og det betyder nødvendigvis også, at modtagelsen af akutte hjertepatienter må samles på færre sygehuse end hidtil.  Det vil være en vigtig opgave for de kommende regioner at se på, hvordan man bedst kan organisere den akutte sygehusbehandling, herunder hjertebehandlingen.