Besvarelse  af  spørgsmål  nr.    35  (alm.  del),  som  Folke- tingets   Sundhedsudvalg   har   stillet   til   indenrigs-   og sundhedsministeren den 14. oktober 2005 Spørgsmål: "Kan ministeren bekræfte oplysninger fra en borger om, at man ved afgive l- se af blod som donor ikke behøver fremvise et identitetskort, og at det er en tommelfingerregel  hos  hospitalspersonalet,  at  man  som  donor  ved  indta- gelse  af  alkohol  fortsat  kan  afgive  blod,  blot  promillen  ikke  er  højere  end grænsen for, hvornår bilkørsel er tilladt? I bekræftende fald bedes ministeren oplyse, a)   om ministeren finder, at patienternes sikkerhed varetages i tilstræ k- keligt omfang? b)   om ministeren vil tage initiativ til, at der bliver strammet op på reg- lerne således, at det sikres, at bloddonorer altid skal fremvise identi- tetskort for at give blod? c)   om ministeren vil tage initiativ til, at der bliver strammet op på reg- lerne  sådan,  at  der  sættes  en  lavere  alkoholgrænse  end  blot,  at man skal kunne køre bil, for at kunne give blod? " Svar: På baggrund af indhentet udtalelse fra Sundhedsstyrelsen kan jeg oplyse, at der ikke gælder et formelt krav om, at bloddonorer skal fremvise legitim a- tion  ("identitetskort")  ved  tapning  i  danske  blodbanker.  Forholdet  mellem danske blodbanker og danske bloddonorer bygger på et gensidigt tillidsfor- hold. For  så  vidt  angår  spørgsmålet  om  bloddonorers  indtagelse  af  alkohol  er Sundhedsstyrelsen ikke bekendt med en tommelfingerregel hos hospitals- personalet om, at blod kan afgives, når blot promillen i blodet ikke er højere end promillegrænsen  ved bilkørsel. Til de anførte  spørgsmål kan jeg derfor oplyse, Ad  a)  at  jeg  finder  sikkerheden  for  modtagere  af  humant  blod  varetaget  i tilstrækkeligt omfang, selv om  donorer ikke skal fremvise identitetskort ved donationen.   Sundhedsstyrelsen  har oplyst,  at  svindel  med  identitet  blandt  bloddonorer forekommer yderst sjældent.  Blodbankscheferne drøftede dette proble m for Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 11. november 2005 Kontor: 4.s.kt. J.nr.: 2005 Sagsbeh.: HBJ Fil-navn: Sp35.doc

2 et års tid siden, og her kunne man kun genkalde ét eksempel i hele landet i en 20-årig periode. Patientsikkerheden varetages ved, at  den afgivne blodportion undersøges ved  hver  eneste  tapning  for  at  undgå  overførsel  af  smitsom   sygdom  fra donor til modtager. Blodtype fastsættes og blodet  undersøges for hep atitis B og C samt HIV. Undersøgelse vil  således ogsåblive gennemført , selv om donor har opgivet forkert identitet. Ad b) at jeg ikke vil tage initiativ til at indføre et krav om fremvisning af id en- titetskort ved bloddonation. Ved  et  obligatorisk  krav  til  donor  om  at  medbringe  legitimation  må  donor med en sjælden blodtype eller vævstype, der er indkaldt til akut tapning fx fra sit arbejde, afvises, hvis denne ikke medbringer sin legitimation. Dette kan udgøre en betydelig risiko for den patient, som har brug for den sjæl  d- ne blodtype eller vævstype. Nogle donorer vil måske helt ophøre med at give blod, hvis de først er bl  e- vet afvist på grund af manglende legitimation. Jeg mener, at legitimation kun har værdi til identifikation af donor, såfremt den  indeholder  et  billede  af  personen.  Da  der  ikke  gælder  et  krav  om,  at danske borgere skal være i besi ddelse af billedlegitimation, ville krav om et identitetskort med foto indebære, at blodbankerne sel v skulle udstede legi- timation. Det vil sige tage billede af donor og få udarbejdet et kort, som det er svært at svindle med. I modsat fald ville personer uden førerbevis, pas eller anden billedlegitimation være udelukket fra at afgive blod. Sundhedsstyrelsen  har  fra  blodbankerne  fået  oplyst,  at  udarbejdelse  af     billedlegitimation  ville  være  forbundet  med  ikke  helt  ubetydelige  o mkost- ninger til fotoudstyr, lokaler til fotografering mv. Ved krav om billedlegitima- tion skulle årligt udstedes kort til ca. 25.000 nye bloddonorer, uanset om de ønsker at afgive  blod én eller flere gange. Jeg kan i øvrigt oplyse, at i de  fleste blodbanker anmodes bloddonorer om at  medbringe  sygesikringsbevis  ved  prøvetagning  og  tapning.  Sygesi k- ringsbevisets  stregkode  og  magnetstribe  indeholder  personnummeret  og maskinel indlæsning reducerer antallet af fejl betydeligt i forhold til manuel indlæ sning.  Endelig  kan  det  anføres,  at  leverandører  af  IT  systemer  til blodbankerne  arbejder  med  biometriske  teknikker  til  identifikation  af  blod- donorer (elektronisk fingeraftryk). Ad c) at jeg ikke vil tage initiativ til at indføre alkoholgrænser ved bloddon  a- tion. I Dansk Selskab for Klinisk Immunologis Transfusionsmedicinske Standar- der er anført , at tydeligt berusede personer ikke tappes. Dette gælder de ls

3 på  grund  af risiko  for  forøget  tilskadekomst  efter  tapningen,  dels  fordi  de ikke kan forventes at give korrekte oplysninger. Blodbankerne har ingen mulighed for at afgøre om  en bloddonor har nydt spiritus, med mindre denne er tydeligt beruset. Skulle donorer med alkohol i blodet udelukkes, ville det kræve , at samtlige donorer blev testet med et alkoholmeter. Da der sker en fortynding af eventuelt alkoholindhold i blodet - både ved opdelingen af blodet i dets forskellige bestanddele under forarbejdningen i blodbanken og ved transfusionen, hvor blodet blandes med patientens eget blod og andet donorblod - udgør en eventuel alkoholmængde i blodet hos  ikke  tydeligt  berusede  bloddonorer  ingen  risiko  for  de  patienter,  der skal modtage blodet.