Besvarelse af spørgsmål nr. 326 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 3. april 2006

 

Spørgsmål 326:

"Er det korrekt, at ansøgerne ikke mere skal op til en danskprøve, inden de får deres autorisation?"

 

Svar:

Jeg har forstået spørgsmålet således, at det angår afghansk uddannede læger, der søger om dansk lægeautorisation.

 

Det er korrekt, at læger uddannet uden for EU/EØS og Norden (tredjelandslæger) tidligere skulle bestå Danskprøve 2 for at opnå dansk lægeautorisation. Det blev dog vurderet, at dette krav hindrede et hurtigt og smidigt forløb frem mod en dansk lægeautorisation uden nødvendigvis at sikre relevante kompetencer i forhold til virke i det danske sundhedsvæsen.

 

Sundhedsstyrelsen indførte med virkning fra maj 2001 nye retningslinier for tredjelandslægers adgang til dansk autorisation. Med de nye retningslinier blev fokus flyttet fra en mere direkte testning af bl.a. sprog til bredt formulerede kompetencekrav, hvor der i større udstrækning end tidligere lægges vægt på faglige, praktiske og kommunikative evner. Således stilles der også i dag krav om tilstrækkelige danskkundskaber. Ved en evaluering i 2004 er bl.a. styrelsens nye retningslinier fundet hensigtsmæssige.

 

Sundhedsstyrelsen har oplyst, at tredjelandslæger i dag skal gennemføre to prøveansættelser af 3 måneders varighed samt bestå 4 prøver på Københavns Universitet, før lægen kan modtage varig dansk autorisation. Prøverne foregår på dansk og tester således også de sproglige og kommunikative evner. Prøveansættelserne foregår på en klinisk sygehusafdeling, hvor den udenlandske læge evalueres i henhold til den faglige samt sproglige og kommunikative kunnen.

 

Styrelsen stiller ingen sprogkrav til en tredjelandslæge, der søger om midlertidig autorisation. Betingelsen for at udstede midlertidig autorisation er, at lægen har en uddannelse, som styrelsen har vurderet i det væsentlige svarer til en dansk lægeuddannelse, samt har et tilbud om ansættelse på et dansk sygehus. Forud for ansættelse på baggrund af en midlertidig autorisation er det den ansættende myndigheds ansvar at sikre, at tredjelandslægen har tilstrækkelige sproglige og kommunikative forudsætninger for at kunne varetage den konkrete stilling.

 

I denne forbindelse skal jeg henlede opmærksomheden på lægelovens generelle krav om, at enhver læge skal udøve lægegerningen med omhu og samvittighedsfuldhed, herunder at lægen skal kunne føre en forsvarlig kommunikation med patienter, pårørende, andet sygehuspersonale m.fl. Desuden kan jeg oplyse, at der findes forskellige tilbud om sprogkurser, herunder bl.a. særlige kurser i lægedansk med mulighed for individuelt tilrettelagte forløb i forhold til en bestemt arbejdsplads samt kommunal sprogundervisning til voksne udlændinge.