|
|
Bornholms Centralsygehus |
Notat
Til:Â Â Â Â Â Â Â Â Indenrigs- sundhedsministeriet
           Att/ Hans Lynggaard Jørgensen
Fra:Â Â Â Â Â Â Sygehuschef Brian Lerche
Cc:       Sundhedsdirektør Leila Lindén
Dato:Â Â Â Â 04-05-2006
Vedr.:   Operationer for brystkræft på Bornholm i perioden 2000-2004
På baggrund af presseomtale af anvendte operationstyper for brystkræft på Bornholms Centralsygehus (BCS), herunder anvendelsen af brystbevarende kirurgi, har Indenrigs- og sundhedsministeriet, på baggrund af en forespørgsel fra Folketingets sundhedsudvalg, ønsket en redegørelse.
Den første nationale kræftplan, år 2000, anbefalede, at det af hensyn til kvaliteten i kræftbehandlingerne ville være nødvendigt at samle kræftoperationer på en række kirurgiske specialafdelinger.
Ved årsskiftet 2003/2004 blev brystkræftkirurgi med kurativt (helbredende) sigte flyttet fra BCS til Rigshospitalet (RH). I yderst beskedent omfang er den palliative (lindrende) brystkirurgi videreført i enkeltstående tilfælde.
Redegørelsen dækker således perioden 2000 til årsskiftet 2003/2004
Redegørelsens datamateriale er baseret på indberetninger til LPR og trukket via E-sundhed. Datamaterialet udgør dermed den formelt relevante og registrerede operationsaktivitet for brystkræft på BCS. Data er konfereret med den ledende kirurgiske overlæge
|
|
|
2000 |
2001 |
2002 |
2003 |
2004 |
|
RH |
Mastektomi* |
0 |
1 |
4 |
1 |
13 |
|
Brystbevarende |
1 |
0 |
1 |
8 |
13 |
|
|
BCS |
Mastektomi* |
24 |
30 |
44 |
38 |
8 |
|
Brystbevarende |
3 |
1 |
5 |
2 |
2 |
*Mastektomi: Fjernelse af brystet
Stigningen i antal brystkræftoperationer efter år 2000 skyldes formentlig indførelse af mammografiscreening samme år.
I år 2004 er opereret et antal allerede planlagte patienter i de første måneder af året.
Siden 1980’erne har det været videnskabeligt dokumenteret at der, i relevante tilfælde, ikke er forskel på overlevelsen,  hvad enten man vælger at fjerne hele brystet eller den mere skånsomme brystbevarende operation. Kosmetisk, men også psykologisk, er der betydende forskel mellem de to operationsmetoder.
Såfremt patientens kræftsygdom opfylder kravene for den brystbevarende kirurgi, skal kvinden informeres om mulige operationsmetoder, herunder fordele/ulemper, nødvendig supplerende behandling, kontrol mm. Kvinden kan således, efter den nødvendige information, vælge enten den brystbevarende operation eller den mere radikale fjernelse af brystet.
I de tilfælde hvor kræftsygdommen har en udbredelse/størrelse, hvor der ikke kan tilbydes brystbevarende kirurgi, vil kvinden ikke blive tilbudt denne operation.
I år 2000 var, på landsplan, ca. 30 % af brystkræftoperationerne brystbevarende, i 2004/2005 var det op mod 50-60 % af indgrebene der var brystbevarende.
Der er en afvigelse i andelen af mastectomier (fjernelse af hele brystet) på Bornholms Centralsygehus i forhold til landsgennemsnittet, som det fremgår af datamaterialet. Dette kan skyldes flere forhold, herunder eksempelvis . informationens omfang og indhold eller kvindens valg.
Efter at operationerne er flyttet til RH, vælger de bornholmske kvinder det brystbevarende indgreb i samme omfang som kvinder i det øvrige land.
På baggrund af en kritisk gennemgang af operationsaktiviteten på BCS ift. anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, nationale/internationale videnskabelige selskaber, antal operationer mm., besluttede den ny sygehusledelse (februar 2003) i samarbejde den ny ledelse (oktober 2003) på kirurgisk afdeling at overflytte bl.a. brystkræftoperationer til specialafdeling på RH ved årsskiftet 2003/2004.
Der er således på BCS ikke foretaget brystkræftoperationer med kurativt sigte i mere end to år !
Den nuværende operationsaktivitet er under fortsat evaluering idet BCS på alle områder og med fuld politisk opbakning ønsker at efterleve anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og de videnskabelige selskaber.
21. april 2006
Brian Lerche, sygehuschef