Folketingets Sundhedsudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 18. april 2006

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Sundhedsudvalgs brev af 21. marts 2006 følger hermed – i 5 eksemplarer – socialministerens svar på spørgsmål nr. 300 (SUU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 300:

 

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 8. marts 2006 fra Dansk Psykolog Forening vedrørende evalueringsordning for de private uddannelser til psykoterapeut, jf. alm. del - bilag 358, herunder anmodes om ministerens konkrete kommentar til det i henvendelsen anførte om, at ministeren har givet ukorrekte/misvisende oplysninger til udvalget.”

 

 

Svar:

 

I den nye henvendelse fra Dansk Psykolog Forening til Sundhedsudvalget om evalueringsordningen for private uddannelser til psykoterapeut kommenterer foreningen for det første mit svar på spørgsmål 234 til Sundhedsudvalget. Psykologforeningen udtrykker og uddyber deres synspunkter med hensyn til praksiserfaring og videnskabelighed, som foreningen er betænkelige ved ikke er en del af de udarbejdede vejledende kvalitetskriterier for indhold og struktur af private psykoterapeutuddannelser. Endvidere indeholder henvendelsen et afsnit om synspunkter på etik. Foreningen påpeger, at både den svenske og norske professor også foreslog disse ting i deres høringssvar.

 

I mit svar af 5. december 2005 på spørgsmål 94 (SUU Alm. del) kommenterer jeg Psykologforeningens synspunkter med hensyn til praksiserfaring og videnskabelighed. Samtidig orienteres om kriteriernes og evalueringsordningens formål, som på sigt er at højne kvaliteten af indholdet i uddannelserne. Som svar på det opfølgende spørgsmål nr. 234 fra Sundhedsudvalget redegjorde jeg for arbejdsgruppens behandling og beslutning i forbindelse med kommentarerne fra de to nordiske professorer.

 

Det fremgår bl.a. heraf, at arbejdsgruppen med hensyn til ønsket om praksiserfaring var positiv over for forslaget, men det længste, som arbejdsgruppen mente at kunne komme med hensyn til praktik, var kravet om færdighedstræning med supervision under uddannelsesforløbet samt kravet om en klinisk eksamen (laboratorieprøve).

 

Med hensyn til de nordiske professorers forslag om mere videnskabelighed, mener Socialministeriet, at disse forslag blev efterkommet i væsentlig grad. Endelig oplyste jeg i svaret, at forslaget om ens etikregler i første omgang blev imødekommet, men at arbejdsgruppen efterfølgende ændrede dette, da gruppen ikke mente at have hjemmel til at stille et sådant krav.

 

Jeg skal tilføje, at det ikke var formålet med arbejdet at revolutionere de private psykoterapeutuddannelser, men at bidrage til at fremme, at uddannelserne har et forsvarligt fagligt indhold. Det skal også bringes i erindring, at kvalitetskriterierne alene er vejledende, og det er frivilligt for uddannelserne at lade sig evaluere. Det vil sige, at der ikke er retlige sanktioner forbundet med, at private psykoterapeutuddannelser ikke er i overensstemmelse med kvalitetskriterierne.

 

Arbejdsgruppen skulle derfor også arbejde ud fra en balancegang med hensyn til, at kriterierne skulle være ret høje, men dog ikke så høje, at de private uddannelser overhovedet ikke havde en chance for at leve op til dem og derfor ville ignorere kriterierne. Det er tanken, at kvalitetskriterierne er en start på en proces med at kvalitetssikre uddannelserne, bl.a. ved at uddannelserne selv begynder at omorganisere indholdet og strukturen, så de nærmer sig de opstillede minimumskriterier – og selvfølgelig gerne overstiger dem.

 

For det andet indeholder henvendelsen et afsnit om, at socialministeren har givet ukorrekte og misvisende oplysninger til Folketinget og Sundhedsudvalget.

 

Det er en alvorlig beskyldning, Psykologforeningen rejser; en beskyldning, der ikke er hold i. Det er min opfattelse, at den daværende socialminister, jeg og Socialministeriet hele vejen i gennem fra efteråret 2003 og fremefter har givet både folketingsmedlemmer, Socialudvalget og Sundhedsudvalget udførlige svar på henvendelser om de private psykoterapeutuddannelser.

 

Baggrunden for beskyldningen mod mig er, som det fremgår af Dansk Psykolog Forenings henvendelse til Sundhedsudvalget af 18. oktober 2005, et spørgsmål (S 3514) af 23. april 2004 stillet af Anita Knakkergaard (DF) om status for arbejdet med at udforme kvalitetskriterierne.

 

 

 

 

I Socialministeriets svar af 3. maj 2004 redegøres som ønsket af Anita Knakkergaard for processen og status for arbejdet, som på dette tidspunkt var inde i den allersidste fase. Herunder orienteres om høringen af bl.a. de to nordiske professorer, og det omtales generelt, at de kvalitetsforbedrende bemærkninger i vidt omfang blev indarbejdet i udkastet til kvalitetskriterier. Som opfølgning på dette svar blev de godkendte kvalitetskriterier sendt til Folketinget den 9. november 2004.

 

Det andet, jeg gerne vil kommentere, er, at Psykologforeningen skriver, at Socialministeriet har skabt et billede af, at alt er vel forvaret, og den fornødne sikkerhed er opnået for borgerne. Jeg vil gerne anføre, at i svar til Folketinget om kvalitetskriterierne og evalueringsordningen er det pointeret, at formålet med kvalitetskriterierne på sigt er at højne kvaliteten i uddannelserne, så det sikres bedst muligt, at de studerende får et forsvarligt fagligt grundlag, og at borgerne får bedre mulighed for at vurdere den enkelte psykoterapeuts uddannelsesmæssige baggrund. Det har på ingen måde været signaleret, at alt nu er, som det skal være på det private psykoterapeutiske marked.

 

Psykologforeningens bemærkning om, at evalueringsordningen er tæt på at være værre end ingenting, lader jeg ukommenteret.

 

For det tredje anfører Psykologforeningen, at de håber, at kriterierne vil blive ændret i forbindelse med den kommende justering/revision af evalueringskonceptet.

 

Socialministeriet kan oplyse, at erfaringerne med evalueringsordningen, som startede i marts 2005, har vist, at det koncept, som blev udviklet af Danmarks Evalueringsinstitut, ikke er helt hensigtsmæssigt opbygget til brug for evaluering af private psykoterapeutuddannelser. Det er derfor aftalt med Danmarks Evalueringsinstitut, at de i de kommende måneder justerer konceptet, så  bl.a. kriterierne bliver bedre operationaliseret.

 

Socialministeriet vil derfor pointere – som det også fremgår af pressemeddelelsen fra Danmarks Evalueringsinstitut – at selve kvalitetskriterierne ikke bliver ændret, men at kriterierne skal beskrives nærmere, så indholdet af dem bliver tydeligere for alle.

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

 

 

/Peter Juul