Besvarelse af spørgsmål nr. 274-279 (alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 27. februar 2006.

 

Spørgsmål 279:

"I sin besvarelse af spørgsmål nr. 197 og 202 oplyser ministeren, at bekendtgørelsen giver mulighed for at ”fastsætte grænser for personer, der udsættes for ioniserende stråling fra naturlige strålekilder, men har for nærværende vurderet, at der ikke er behov herfor”

 

Kan ministeren bekræfte, at bekendtgørelsens formulering lyder som en udvidet bemyndigelse, men at den til trods herfor anvendes som en begrænsning i formulering af § 11 stk. 1, som entydigt fastslår, at en individuel dosisovervågning skal finde sted for personer, ”der vil kunne modtage” doser, der ligger over 6 mSv, og § 12, stk. 1, som ligeså entydigt fastslår, at der skal foretages en vurdering af bestrålingen på arbejdspladsen, ”hvis der er mulighed for, at den effektive dosis kan overstige 1 mSv pr. år”.

 

Svar:

Jeg har til brug for min besvarelse indhentet en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen, Statens Institut for Strålehygiejne, der har oplyst følgende, til hvilket jeg kan henholde mig:

 

”Der henvises til svaret på spørgsmål 276.”