Lægemiddelindustri foreningen (Lif) har i brev af 6. februar 2006 til indenrigs- og sund-
hedsminister Lars Løkke Rasmussen gjort opmærksom på, at foreningen er bekendt
med, at der i apotekssektoren planlæg ges initiativer til oprettelsen af en ny type rabat-
ordning. Efter foreningens oplysninger vil en sammenslutning af apotekere tilbyde at
sælge et udvalgt sort iment af receptpligtige lægemidler mod at apotekerne modtager
en særlig rabat på de pågældende produkter. Lifs brev er samtidig sendt til Folketin-
gets Sundhedsudvalg.
Lif gør i brevet opmærksom på, at en sådan rabatordning efter foreningens opfattelse
er stærkt betænkelig, hvis ikke direkte ulovlig. Det oplyses, at Lif er bekendt med na v-
nene på de involverede grossister, kæder og apotekere.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har på den baggrund d.d. anmodet Lægemiddelst y-
relsen om at foretage en nærmere belysning af den omtalte overvejede ordning med
henblik på styrelsens vurdering af lovligheden heraf. Til brug herfor skal Indenrigs- og
Sundhedsministeriet anmode Lif om at sende navnene på de involverede grossister,
kæder og apotekere til Lægemiddelstyrelsen samt en kopi heraf til Indenrigs - og Sund-
hedsministeriet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har orienteret Danmarks Apotekerforening om brev-
vekslingen.
Med venlig hilsen
Paul Schüder
Kopi:
Lægemiddelstyrelsen
Danmarks Apotekerforening
Dato:
10. februar 2006
Kontor:
Lægemiddel
J.nr.:
2006-13009-326
Sagsbeh.:
KST
Fil-navn:
brev - lif rabatter.doc
Lægemiddelindustriforeningen
Strødamsvej 50A
Postboks 829
2100 København Ø
. / .