Foreløbig b esvarelse af spørgsmål nr. 263 (Alm. del),
som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til inden-
rigs- og sundhedsministeren den 14. februar 2006
Spørgsmål 263:
"Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 6. februar 2006 fra Læ-
gemiddelindustriforeningen vedrørende forbud mod rabatter på apoteksfo r-
beholdte lægemid ler, jf. alm. del bilag 272."
Svar:
Lægemiddelindustriforeningen (Lif) har den 6. februar 2006 skrevet til mig
vedrørende rabatter på apoteksforbeholdte lægemidler. Lif gør opmærksom
på, at foreningen er bekendt med, at der i apotekssektoren planlægges
initiativer til oprettelsen af en ny type rabatordning. Efter Lifs oplysninger vil
en sammenslutning af apotekere tilbyde at sælge et udvalgt sortiment af
receptpligtige lægemidler , mod at apotekerne modtager en særlig rabat på
de pågældende produkter. Lif bemærker , at en sådan rabatordning efter
foreningens opfattelse er stærkt betænkelig, hvis ikke direkte ulovlig.
Jeg kan hertil oplyse, at det fremgår af § 8, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 793
af 10. september 2001 om reklame for lægemidler , som bl.a. ænd ret ved
bekendtgø relse nr. 58 af 6. februar 2002, at der ikke i reklameøjemed eller i
øvrig t for at fremme salget af et lægemiddel må ydes medicinalpersoner
økonomiske fordele, herunder rabatter, bonusbetalinger og lignende. Det
følger af bekendtgørelsens § 8, stk. 4, at forbuddet ikke omfatter rabatter,
der modsvares af en omkostningsbesparelse hos leverandøren (omkos t-
ningsbegrundede rabatter).
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har umiddelbart fundet grundlag for at
antage, at den af Lif beskrevne overvejede ordning kan være i strid med
reglerne i reklamebekendtgørelsen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har
derfor den 10. februar 2006 bedt Lægemiddelstyrelsen om at foretage en
nærmere belysning af den omtalte ordning med henblik på styrelsens vur-
dering af lovligheden heraf. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har til brug
herfor bedt Lif oplyse Lægemiddelstyrelsen om navnene på de involverede
grossister, kæder og apotekere. Lif har i brev af 14. februar 2006 oplyst, at
de involverede parter er apotekskæden Apotekeren samt grossisten K.V.
Tjellesen. Indenrigs- og Sundhedsministeriets breve til Lægemiddelstyre l-
sen og Lif samt Lifs besvarelse er vedlagt.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Dato:
24. februar 2006
Kontor:
Lægemiddelkontoret
J.nr.:
2006-13009-326
Sagsbeh.:
KST
Fil-navn:
spm. 263 - besvarelse.doc
. / .