Besvarelse  af  spørgsmål  nr.    26  (Alm.  del),  som  Folke- tingets   Sundhedsudvalg   har   stillet   til   indenrigs-   og sundhedsministeren den 11. oktober 2005 Spørgsmål    26: "Der anmodes om ministerens kommentar til synspunkter om, at bekendt- gørelse nr. 31 af 19. januar 2001 strider mod EU -forordning 1408/71, jf. de fem  fremhævede  punkter  i  henvendelsen  af  23.  se ptember  2005  fra  Gert Degnemark, Hørsholm, 2004 -05, 2. samling, alm. del - bilag 342." Svar: Jeg kan oplyse, at bekendtgørelse nr. 31. af 19. januar 2001  om ret til sy- gehusbehandling  og  fødselshjælp  m.v.    er  ophævet.  Den  gældende  b  e- kendtgørelse,  som  regule rer  adgang  til  sygehusbehandling  i  udlandet,  er bekendtgørelse nr. 1193 af 7. december 2004 om ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. For  så  vidt  angår  spørgsmålet  om,  hvorvidt  reglerne  i  bekendtgørelse  nr. 1193 er i strid med reglerne i EF-forordning 1408/71, mere bestemt artikel 22, stk. 2 i EF-forordningen, skal jeg henvise til mit svar af 10. juni 2005 på spørgsmål nr. 48 (Alm.del). Heraf fremgår blandt andet, at det af artikel 22, stk. 2 i EF-forordningen følger, ”at en tilladelse til behandling i en anden medlemsstat ikke kan nægtes, når 1) den pågældende behandling er opført under de ydelser, der er fastsat i lovgivningen  i  den  medlemsstat,  hvor  vedkommende  er  bosat,  og  2)  så- fremt  denne  behandling  under  hensyn  til  den  pågældendes  aktuelle  h el- bredstilstand og udsigterne for sygdommens udvikling ikke kan ydes inden for den frist, der normalt er nødvendig for at opnå denne behandling i den medlemsstat, hvor han er bosat. ” For så vidt angår art. 22, stk. 2, nr. 1 bemærkes, at det ikke i den danske sundhedslovgivning    præcist     er    fastsat,    hvilken    konkret    undersøge l- se/behandling (ydelser) en person har ret til. Dette afgøres på grundlag af en  konkret  sundhedsfaglig  vurdering  af  den  behandlende  læge.  I  denne vurdering skal inddrages relevante undersøgelser af patienten og relevant tilgængelig lægevidenskabelig viden både nationalt og intern ationalt. For så vidt angår art. 22, stk. 2, nr. 2 bemærkes, at der i den lægelige pri o- ritering  og  fastlæggelse  af  ventetid   i  Danmark  altid  tages  hensyn  til  den enkelte  patients  helbredstilstand  og  udsigterne  til  sygdommens  udvikling. Derudover er det i bekendtgørelse nr. 743 fra 2001 om behandling af pat i- Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 12. december 2005 Kontor: 2.s.kt. J.nr.: 2005-12165-230 Sagsbeh.: tfp Fil-navn: Dokument 2

2 enter  med  livstruende  kræftsygdomme  m.v.  fastsat,  at  patienter  har  ret  til behandling i udlandet, hvis der ikke kan tilbydes behandling i Danmark in- den for de i bekendtgørelsen fastsatte maksimale ventet ider på hhv. 2 og 4 uger. Endvidere giver bekendtgørelse nr. 1193 en patient ret til at vælge behan  d- ling på sygehuse i udlandet, som har en særlig aftale med amte rne. Kravet er, at patienten er henvist til sygehusbehandling, og at der er mere end to måneders ventetid på behandling på sygehuset i patientens bopælsamt og på de sygehuse, amtet plejer at samarbejde med. Dansk  sundhedslovgivning,  herunder  reglerne  i  bekendtgørelse  nr.  1193 om patienters ret til sygehusbehandling i udlandet, anses derfor at være i overensstemmelse med EF-forordning 1408/71. I henvendelsen af 23. september 2005 fra Gert Degnemark rejses endvide- re bl.a. spørgsmålet , om reglerne i bekendtgørelse nr. 1193 er i strid med bestemmelserne i EF-traktaten om fri udveksling af tjenesteydelser, jf. arti- kel 49 og 50 i EF-traktaten. Hertil kan oplyses, at EF-domstolen  i bl.a. den såkaldte Smits/Peerbooms sag (C-157/99) og senere Müller -Fauré og Van Riet-sagen (C 385/99) har fastslået,  at  medlemsstaterne  har  kompetence  til  selv  at  udforme  deres sociale sikringsordninger, og bl.a. fastsætte de betingelser, som giver ret til ydelser.  Medlemsstaterne  skal  dog  overholde  fællesskabsretten  ved  u d- øvelsen  af denne kompetence. Hvis man antager, at de danske hospitalsydelser er en tjenesteydelse i EF- traktatens forstand, har dette imidlertid ikke den virkning, at danske sikrede frit kan søge hospitalsbehandling med offentligt tilskud i udlandet.  Domsto- len  anerkender  i  sine  afgørelser ,  at  der  vedrørende  hospitalsbehandling kan  fremføres   tvingende  almene  hensyn  -  bl.a.  til  planlægningen  af  et  ti l- strækkeligt  og  stabilt  sygehusvæsen,  samt  til  styringen  af  sygehusvæs   e- nets økonomi  - der kan berettige, at medlemslandene i deres lovgivning har en  ordning  med,  at  patienterne  fra  deres  sygeforsikring  skal  indhente  en forudgående godkendelse til at få planlagt hospitalsbehandling i udlandet, for at kunne få dækket udgifterne hertil. Medlemslandenes regler om forudgående godkendelse skal imidlertid være proportionale i forhold til deres formål, bygge på objektive kriterier, der ikke er udtryk for forskelsbehandling, og som er kendt på forhånd. Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 48, kan der efter bekendtgø- relse nr. 1193 i en række tilfælde   henvises til vederlagsfri sygehusbehand- ling i udlandet efter forudgående godkendelse. Betingelserne for at opnå en godkendelse  beror  efter  ministeriets  opfattelse  på  objektive  kriterier,  der ikke er udtryk for forskelsbehandling.

3 Kravet om forudgående godkendelse i den danske sygehuslovgivning skyl- des  særlig  hensynet  til  planlægningen  af  et   offentligt  sygehusvæsen   med lige adgang for alle og med et tilstrækkeligt patientgrundlag, der sikrer o p- bygningen af kvalificeret lægefa glig viden i landet, samt hensynet til styring af økonomien i syg ehusvæsenet. De  danske  regler  ligner  de  nederlandske  regler,  der  var  grundlaget  for Domstolens  afgørelse  i  Smits/Peer booms-sagen  i  juli  2001.  Ligesom  de danske, opstiller de nederlandske regler ikke nogen liste over sygdomsbe- handlinger, der er dækket af sygeforsikringen . Sygeforsikringen omfatter de behandlinger, der er ”sædvanlige” i lægekredse på grundlag af den lægev   i- denskabelige udvikling. Ifølge Domstolen er dette i overensstemmelse med traktaten, hvis vurderingen heraf foretages ud fra, hvad der er tilstrækkeligt afprøvet og go dkendt af den internationale lægevidenskab , og således ikke alene ud fra den nationale lægevide nskab. Reglerne i bekendtgørelse nr. 1193 om patienters ret til sy gehusbehandling i   udlandet   anses   derfor   også  at   være   i   overensstemmelse   med   EF - traktatens bestemmelser om fri udveksling af tjenesteydelser.