Besvarelse af spørgsmål nr.    256 (Alm. del), som Sund- hedsudvalget    har    stillet    til    indenrigs-    og    sund- hedsministeren den 7. februar 2006 Spørgsmål    256: "Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 26. januar 2006 fra Dansk Parkinsonforening  vedrørende  vederlagsfri  fysioterapi,  jf.  alm.  del   –  bilag 255." Svar: ”Dansk Parkinsonforening har ved brev af 26. januar 2006 på ny rettet hen- vendelse  til  Folketingets  Sundhedsudvalg  om  parkinsonpatienters  adgang til vederlagsfri fysioterapi. Foreningen udtrykker i brevet bekymring for parkinsonpatienters adgang til vederlagsfri  fysioterapi  med  Sundhedsstyrelsens  ny  retningslinier  fra  1. oktober  2005  om  fysisk  handikappede  personers  adgang  til  vederlagsfri fysioterapi. Foreningen udtrykker tillige bekymring for, at parkinsonpatienter ikke tilgodeses dispensationsmæssigt på samme måde som sammenligne- lige handikapgrupper. Som  det  er  fremgået  af  mine  svar  på  Sundhedsudvalgets  spørgsmål  nr. 151 og 178, er der med Sundhedsstyrelsens reviderede retningslinier fra 1. oktober 2005 tale om en justering, således at den praksis for afgræns ning af personkredsen, der er omfattet af ordningen, bliver synlig for alle involve- rede parter. Parkinsons sygdom er en af de diagnoser, der er omfattet af diagnoselisten i Sundhedsstyrelsens retningslinier for vederlagsfri fysioterapi. Det indebæ- rer, at en borger med Parkinsons sygdom er omfattet af ordningen om ve- derlagsfri fysioterapi, såfremt denne borger opfylder henvisningskriterierne, herunder at borgeren skal have et svært fysisk handikap.  I retningslinierne fra  oktober  2005  er  der  indføjet  følgende  negative  afgrænsning,  som  fo   r- tolkning  af  handikapgrad:  ”En  patient,  som  kan  klare  sig  selv  indendørs  i døgnets  24  timer  uden hjælp  eller  hjælpemidler  til  den  daglige  pe   rsonlige livsførelse,  har ikke et svært fysisk hand ikap”. Denne fortolkning er anvendt gennem mange år af Diagnosekomiteen, som er  sammensat  af  repræsentanter  fra  Sygesikringens  Forhandlingsu dvalg, Sundhedsstyrelsen og Danske Fysioterapeuter, og som løbende tager sti l- ling til en lang række sager vedrørende afgrænsning af personkredsen, der er omfattet af ordningen om vederlagsfri fysioterapi. Som jeg også oplyste i Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 6. marts 2006 Kontor: Regional sundhed J.nr.: 2004-1134-22 Sagsbeh.: JA Fil-navn: fys\svar-SUU-256-06

2 mit svar på Sundhedsudvalgets spørgsmål 151  og 178, er det denne igen- nem mange år centralt anvendte fortolkning af begrebet svært fysisk handi- kap, som er skrevet ind i Sundhedsstyrelsens reviderede retningslinier fra 1. oktober 2005 og i Landsoverenskomsten om vederlagsfri fysioterapi fra januar 2005. Som  jeg  også  tidligere  har  oplyst, er  det  Sundhedsstyrelsens  erfaring,  at der i praksis hos såvel henvisende læge som hos den praktiserende fysio- terapeut  har  været  anlagt   forskellige  fortolkninger  af,  hvornår  en  person opfylder kriteriet for at have et svært fysisk handikap. Jeg  vil  i  denne  forbindelse  gerne  præcisere,   at  retningslinierne  for  fysisk handikappede  personers  adgang  til  vederlagsfri  fysioterapi  udelukkende fastlæg ger, hvornår en person er berettiget til at få fysioterapi betaltfuldt ud af  den  offentlige  sygesikring.  Retningslinierne  fastlægger  derimod  ikke, hvornår der er indikation for fysioterapeutisk behandling. Sundhedsstyrelsen har samtidig hermed oplyst, at det hos mange personer kan  være  indiceret  at  indlede  fysioterapeutisk  behandling  tidligt  i  forl ø bet med henblik på at vedligeholde eller forhale en forringelse af funktionsev- nen. I  de  tilfælde,  hvor  der  er  faglig  indikation  for  fysioterapeutisk  behandl ing, men hvor patienten ikke opfylder henvisningskriterier for vederlagsfri fysio- terapi, vil patienten efter lægehenvisning være berettiget til fysioterape  utisk behandling  hos  en  privatpraktiserende  fysioterapeut  med  tilskud  fra  den offentlige sygesikring.