Stormgade 2-6 1470 København K T 33 95 13 10 F 33 95 13 11 www.minff.dk [email protected] Folketinget - Sundhedsudvalget MINISTEREN Den 2. marts 2006 J.nr.: 428 -3 Folketingets sundhedsudvalg har i skrivelse af 7. februar 2006 (SUU alm. del - Spørgsmål 255) anmodet om min besvarelse af følgende spørgsmål: Spørgsmål 255: ”Ministeren  bedes kommentere henvendelsen af 22. januar 2006 fra SlankeDoktor.dk vedrørende varedeklarationer på fødevarer, jf. alm. del    – ministerens holdning til indførelse af tilsvarende fødevaredeklarationer som de amerikanske.” Svar: Jeg skal indledningsvis oplyse, at mærkning af fødevarer, herunder angivelse af næringsdeklarationer er EU  -harmoniserede retsområder. Heraf følger, at reglerne skal anvendes på samme måde i alle EU  -medlemslande, herunder Storbritannien og Danmark. Det medfører endvidere, at et lovgivningsarbejde som det foreslåede skal foregå i EU regi. En revision af EU-mærkningsreglerne, herunder reglerne for angivelse af næringsdeklarationer, er annonceret fra EU  -Kommissionen. Det forventes, at EU- Kommissionen i 2007 udsender forslag til revision af de gældende regler. De fælles EU  -mærkningsregler kræver i dag, at mærkningen skal være let læselig og klart synlig. Denne regel er indsat for at undgå, at der skal fastsættes specifikke krav til bogstavstørrelser, farve  og baggrund for de enkelte mærkningsoplysninger, afpasset efter pakningens størrelse m.v. Et sådant regelsæt vil være overordentligt omfattende og pålægge virksomhederne store omkostninger. Det er vigtigt at afveje alle lovgivningsmæssige krav til mærkning   i forhold til mærkningens overskuelighed, omkostningerne for virksomhederne og værdien af oplysningerne for forbrugeren. Det har imidlertid vist sig, at forbrugernes forventninger til mærkningens læsbarhed og synlighed for ofte ikke opfyldes, hvorfor dette spørgsmål er et af emnerne ved den kommende revision af mærkningsreglerne. Med hensyn til angivelse af alle ingredienser og deres mængde kan jeg oplyse, at som reglerne er nu, skal alle ingredienser, med nogle få undtagelser, angives. De få undtagelser   der er for ingrediensmærkning vil næppe have nogen ernæringsmæssig værdi. Et krav om at alle ingredienser uanset betydning skal mængdeangives, vil gøre indpakningen uoverskuelig for forbrugerne, og vil i øvrigt udgøre en uforholdsmæssig omkostning for pro ducenterne. Som det er i dag, skal ingredienser mængdeangives, hvis de er væsentlige for at karakterisere

Side 2/2 varen, eller hvis de bruges i anprisningsmæssig sammenhæng af producenten. Det vil sige, at der skal mængdeangives i de tilfælde, hvor mængden må forv entes at påvirke forbrugernes valg af fødevarer. Det ernæringsmæssige aspekt i forhold til mængdeangivelse af fødevarer bør løses gennem næringsdeklarationen. En anvendelse af næringsdeklaration er i henhold til nuværende regler frivillig, med mindre man fremhæver ernæringsmæssige egenskaber ved fødevarerne. Det skal i den forbindelse gøres opmærksom på, at der er en udbredt frivillig anvendelse af næringsdeklaration på færdigpakkede fødevarer i Danmark sammenlignet med andre medlemslande i EU. Ved den kommende revision af næringsdeklarationsreglerne skal det således drøftes, hvorvidt næringsdeklarationen skal gøres obligatorisk. Regeringen er positiv overfor en lovpligtig næringsdeklaration, hvor dette skønnes at være relevant, således at forbrugeren kan træffe de rigtige valg for at sammensætte en sund kost. Det er meget vigtigt, at næringsdeklarationen er relevant, enkel og forståelig for forbrugeren. Man har i nordisk regi med aktiv deltagelse fra Danmark i gennem flere år haft fokus på dette område f or at afklare, hvordan næringsdeklarationen skal gøres mere forbrugervenlig. Det nordiske arbejde har blandt andet haft til hensigt at påvirke den kommende revision af EU - reglerne. Blandt andet kan henvises til den nordiske rapport ”Nutrition Labelling: No rdic Recommendations Based on Consumer Opinions, TemaNord 2004:508.” Derudover arbejder regeringen for at etablere et ernæringsmærke - som en frivillig ordning – med henblik på at hjælpe forbrugeren til at sammensætte en ernæringsrigtig kost ved at synliggøre det ernæringsmæssig fornuftige valg i indkøbssituationen. Ernæringsmærket skal således supplere og ikke erstatte de faktuelle oplysninger, som gives i næringsdeklarationen. Lars Barfoed / Lars Korsholm