Besvarelse af spørgsmål nr. 246 (Alm. del), som Folke-
tingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og
sundhedsministeren den 31. januar 2006
Spørgsmål 246:
"Agter ministeren at iværksætte initiativer - f.eks. en massiv informations-
kampagne rettet mod målgruppen - på baggrund af undersøgelse om u n-
ges spillevaner, som omtalt i LO´s Ugebrev A4, mandag den 23. januar
2006."
Svar:
Det fremgår af LO´s Ugebrev A4, at LO Ungdom har fået foretaget en un-
dersøgelse af unges spillevaner. Om undersøgelsen oplyses det i artiklen,
at 1181 unge i alderen 16-25 år har besvaret et spørgeskema via interne t-
tet om deres spillevaner. Undersøgelsen viser bl.a., at mange unge - især
unge mænd - spiller regelmæssigt om penge, og at ca. en tredjedel af de
unge, der har svaret, har prø vet at tabe mere end 500 kr. på en dag. Det
fremgår ikke, om undersøgelsen er rep ræsentativ for alle unge.
På baggrund af den nævnte undersøgelse har LO Ungdom i brev af 20.
januar 2006 skrevet til mig og foreslået, at der sættes penge af til en mas-
siv informationskampagne til unge om farerne ved pengespil.
Jeg vedlægger til ud valgets orientering mit svar til LO Ungdom, hvoraf det
bl.a. fremgår, at Skatteministeriet i 2005 iværksatte en videnskabelig,
landsdækkende undersøgelse af omfanget af og årsagerne til ludomani ,
hvis resultater forventes at foreligge i løbet af 2006 og 20 07.
Af mit svar til LO Ungdom fremgår det videre, at det er min opfattelse, at
denne undersøgelse vil kunne bidrage med væsentlig information om,
hvordan indsatsen på området bedst kan tilrettelægges. Jeg mener derfor,
at ludomanibegrænsende tiltag på spilleområdet som f.eks. oplysende
kampagner, herunder overfor unge, bør afvente resultaterne fra Skattemi-
nisteriets undersøgelse og de ænd ringer, som undersøgelsen eventuelt
kan give anledning til på spilleområdet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har således ikke aktuelt overvejelser om
en informationsindsats vedrørende ludomani men forventer at deltage i
drøftelser herom, hvis resultaterne fra Skatteministeriets undersøgelse gi-
ver anledning til det.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Dato:
21. februar 2006
Kontor:
Sundhedspolitisk
J.nr.:
2006-1215-174
Sagsbeh.:
LDN
Fil-navn:
Dokument 1
. / .