Dato:            24. marts 2006

Kontor:         Sundhedsdokumentation

J.nr.:             2005-1020-46

Sagsbeh.:   BRA

Fil-navn:       Dokument 2


 

 

 

 

Besvarelse af spørgsmål nr. 237 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 25. januar 2006

 

Spørgsmål 237:

"Med henvisning til Raben Rosenbergs foretræde for udvalget den 19. januar 2006 om hjernesamlingen på Psykiatrisk Hospital i Århus, jf. alm.del – bilag 230, bedes ministeren oplyse, hvilke regler der gælder for indsamling af væv til den pågældende samling med henblik på at indgå i forskning nu, eller til opbevaring i samlingen til brug for fremtidig forskning."

 

Svar:

Først bemærkes, at professor Raben Rosenberg har oplyst, at der ingen planer er om at udvide hjernesamlingen ved supplering med nye hjerner. Indsamling af hjerner ophørte i 1982.

 

Såfremt der skulle opstå ønsker om at indsamle hjerner til supplering af samlingen i Århus, vil dette spørgsmål retligt set skulle behandles således:

 

En biobank er en struktureret samling af menneskeligt biologisk materiale, der er tilgængeligt efter bestemte kriterier, og hvor oplysninger, der er bundet i det biologiske materiale, kan henføres til enkeltpersoner.

 

Hjernesamlingen i Århus er en biobank. Det forhold at det biologiske materiale i banken består af hjerner, og ikke, som det typisk vil være tilfældet, af mindre dele af det menneskelige legeme, som f.eks. snit af sygt væv, ændrer intet heri.

 

En biobank er et manuelt register i persondatalovens forstand, og skal således, når der er tale om en offentlig biobank, anmeldes til Datatilsynet efter lovens § 43. Efter § 45 afgiver Datatilsynet en udtalelse, der angiver rammerne for den persondataretlige behandling af det biologiske materiale i banken.

 

Hjernesamlingen i Århus er anmeldt til Datatilsynet efter persondatalovens § 43 som biobank til forskningsformål.

 

En eventuel supplering af samlingen indebærer etablering af en ny biobank, der således skal anmeldes særskilt til Datatilsynet efter ovennævnte regler i persondataloven.

 

Vedrørende forskning i materiale fra hjernesamlingen henvises til besvarelsen af spørgsmål 238.