Side 1 af 14 Dokument:  C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ249958.DOC Folketingets Sundhedsudvalg Dato: 22. februar 2006 Under  henvisning  til  Folketingets  Sundhedsudvalgs  brev  af  25.  januar 2006   følger    hermed   –    i   5   eksemplarer   –    socialministerens   svar   på spørgsmål nr.   234 (SUU Alm. del). Spørgsmål nr.   234: ” Med henvisning til henvendelsen  af  18. oktober 2005 fra Dansk Psykolog Forening  om  kriterierne  m.v.  for  private  uddannelser  til  psykoterapeut,  jf. alm.  del  -  bilag  99,  og  foreningens  foretræde  for  udvalget  den  11.  januar 2006,  bedes  ministeren  oplyse  i  hvilket  omfang,  der er taget hensyn til  be- mærkningerne fra de nordiske professorer. Ministeren bedes i oversigtsform redegøre for hvilke konkret e bemærkninger og forslag fra profe  ssorerne, der er  imødekommet  henholdsvis  ikke  imødekommet,  herunder  bedes  oplyst begrundelsen for de forslag og bemærkninger, der er blevet afvist.  ” Svar: Nedenfor findes en oversigt over de forslag/bemærkninger, som h  hv. profes- sor  Lars-Göran  Ö    st,  Stockholm  Universitet,  og  professor  Michael  Helge Rø nnestad, Universitetet i Oslo, fremsatte i deres høringssvar  fra marts 2004 om  udkast  til  kvalitetskriterier  for  private  uddannelser  til  psykoterapeut, samt arbejdsgruppens behandling af disse. Som det kan læses ud fra oversigten  , er langt de fleste af forslagene imød e- kommet helt eller delvist. Efter indarbejdelsen af professorernes bemærkninger og forslag i slutningen af  marts  2004,  blev  kvalitetskriterierne  sine  steder  yderligere  finjusteret  i perioden  frem  til  maj  2004  -  bl.a.  som  følge  af  høringsrunden  blandt  fo  r- eninger og uddannelser. Oplægget om kvalitetskriterier   blev primo maj 2004 forelagt   for   socialministeren,   undervisningsministeren   og   indenrigs-   og sundhedsministeren til godkendelse. Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] MAC/ J.nr. 649-1808

Side 2 af 14 C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ249958.DOC Bemærkninger/forslag   i   høring   s- svaret fra den svenske professor Arbejdsgruppens    behandling    af forslagene Forslag  om,  at  der  ud  over  et  over- ordnet  mål  med  uddannelsen  og så skal  være  beskrevet  formål  og  in   d- hold af et antal delkurser. Blev imødekommet. Forslag  om,  at  ansøgere  med  anden grunduddannelse  end  psykiater  eller psykolog  bør  tage  en  1 -1½  års  for- beredelseskursus    inden    optagelsen på u ddannelsen. Delvist imødekommet, idet  der blev indføjet en sætning om, at    ansøgerne skal  dokumentere,  at  de  har  en  vis viden om psykologiske og terapeuti- ske teorier og principper. Endvidere blev kravet til uddannelsernes læn  g- de ændret fra 3 år til 4 år. Fraråder at der indføres en proced  u- re om, at alle ansøgere skal til opt a- gelsessamtale. Blev imødek ommet. Anbefaler   at   de   etiske   regler   skal være  ens for alle uddannelser,  og  at de  etiske  regler  skal  formuleres  af Psykologforeningen   og   Psykiatrisk Selskab. Blev   i   1.   omgang   imødekommet, men  arbejdsgruppen  ændrede  efte  r- følgende    dette,    da    gruppen    ikke mente at have hjemmel til at stille et sådant krav. Bemærkning    om,  at  kravet  til antal- let  af  undervisningstimer/lektioner  i teori og metode er lavere end i Sve- rige. Blev   imødekommet .   Det   samlede omfang  af  uddannelsen  blev  hævet fra  minimum  650  timer  til  800  ti- mer,  og  antallet  af  timer  i  teori  og metode   blev   hævet   fra   minimum 300   timer   til   450   timer.   Samtidig ændrede  arbejdsgruppen  varigheden af uddannelsen fra 3 år til 4 år. Bemærkning  om  at  under  det  sve  n- ske uddannelsesforløb skal de stud e- rende   have   klienter   i   behandling under supervision. Arbejdsgruppen var positiv over  for forslaget,    men    det    længste  ,    som arbejdsgruppen     mente     at     kunne komme  med  hensyn  til  praktik,  var kravet   om   færdighed  stræning   med supervision  under  uddannelsesforlø- bet  samt  kravet  om  en  klinisk  eksa- men (laboratorieprøve). I   beskrivelsen   af   undervisningens teori  og  metode  efterlyses  metodik og  empiri  fra  psykoterapiforskning, evidensbaserede psykoterapimetoder m.m. Blev imødekommet. Bemærkninger til undervisernes kompetencer,     uddannelsesmæ  ssigt, Blev imødekommet.

Side 3 af 14 C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ249958.DOC erfaringsmæssigt     og     formidling  s- mæssigt. Forslag om, at der skal være mindst en  prøve  per  termin.  Desuden  fo r- slag  om,  at  supervisor  skal  lave  en bedømmelse  af  de  studerendes  ter a- peutiske  kompetencer  en  gang  ved afslutningen af hvert semester. Blev i første omgang imødekommet. Efterfølgende blødte arbejdsgruppen kravet om 1 prøve pr. kvartal lidt op igen,  bl.a.  på  baggrund  af komme n- tarer  og  forslag  fra  psykoterapeut- foreningerne  og  nogle  af  uddannel- serne. Bemærkning   om   at   det   kan   vær e vanskeligt    at    finde    tilstrækkeligt mange eksterne censorer. Arbejdsgruppen fastholdt  kravet  om eksterne censorer. Forslag  om  en  mere  detaljeret  be- skrivelse af de fysiske faciliteter. Blev imødekommet. Bemærkninger om den interne kval  i- tetssikring. Ikke  imødekommet,  da  bemæ   rknin- gerne relaterer sig til, at der behand- les  egentlige  klienter  under  uddan- nelsen, hvilket ikke er relevant inden for  de  private  psykoterapeutuddan- nelser i Danmark. Forslag  om,  at  der  skal  udpeges  en eksaminator,  der  bl.a.  har  det  over- ordnede    ansvar    for    kvaliteten    af eksaminerne. Blev imødekommet. Forslag om, at der skal være et ku  r- susråd. Blev imødekommet. Bemærkninger/forslag     i   høring s- svaret fra den norske professor Arbejdsgruppens    behandling    af forslagene Foreslår  krav  om  prak tik  under  ud- dannelsen. Arbejdsgruppen var positiv over  for forslaget,    men    det    længste,    som arbejdsgruppen     mente     at     kunne komme  med  hensyn  til  praktik,  var kravet   om   færdighed  stræning   med supervision  under  uddannelsesforlø- bet samt  kravet  om  en  klinisk  eksa- men (laboratorieprøve). Foreslår at teoriundervisningens omfang   også   skal   defineres   med hensyn til sidetal. Blev   ikke   imødekommet,   idet   a r- bejdsgruppen   ikke   mente,   at   dette krav var nødvendigt. Bemærkninger om, at   psykoterapeu- ter bør for valte kundskab om mo- derne psykoterapiforskning. Psyko- terapeuter bør  også kend e til det empirisk grundlag for forståelse af Blev imødekommet.

Side 4 af 14 C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ249958.DOC psykoterapiproces, og hvordan dette knyttes til terapiens resultat. Overordnede forslag til underviseres og vejlederes erfaring. Blev imødekommet. Eva Kjer Hansen /Peter Juul Bilag vedlagt: Høringssvar fra Michael Helge Rønnestad, Universitetet i Oslo Høringssvar fra Lars -Göran Ö    st, Stockholms Universitet Udkastet til kvalitetskriterier af 27. februar 2004, der blev sendt til vurdering hos de nordiske professorer

Side 5 af 14 C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ249958.DOC Värdering av Kriterier for en certifiering av private ud- dannelser til psykoterapeut Formål Jag anser att det bör formuleras ett mål med utbildningen men att detta också bryts  ned  i  ett  antal  delmål,  vilk et  gör  det lättare att evaluera  i  vilken  grad kursdeltagarna uppnått utbildningens mål. Utbildningen  bör  kunna  beskrivas  i  ett  antal  delkurser  av  olika  omfattning, t.ex. Psykiatrisk diagnostik och psykopatologi, Psykoterapeutiska teorier och metoder,  Etik,  lagstiftning  och  föreskrifter  rörande  psykoterapeuter,  V   e- tenskapsteori  och  forskningsmetodik  i  psykoterapi,  Psykoterapiforskning, Psykoterapi under handledning, och Egen psykoterapi. För varje delkurs bör det finnas en kursplan som beskriver kursens mål,  innehåll och omfattning, hur undervisning och examination är upplagd, betyg, tillträdeskrav och övr   i- ga föreskrifter, samt kurslitteratur. Optagelseskriterier Det  är  bra att  antagningskriterierna  är  offentligt  beskrivna.  Utifrån svenska erfarenheter  är  ja g  dock  tveksam  till  att  andra  yrkesgrupper  än  psykologer eller psykiatrer automatiskt uppfyller antagningskraven. Eftersom all psyko- terapiutbildning  bygger  på  psykologiska  teorier  har  andra  yrkesgrupper  i allmänhet  stora  svårigheter  att  tillägna  sig  underv   isningen.  Jag  föreslår  att övriga  yrkesgrupper  får  gå  en  1   -1½  årig  förberedande  utbildning  innan  de kan söka till den aktuella utbildningen. Det  är  en  stor  risk  att  man  bygger  in  mycket  tidskrävande  procedurer  om man säger att alla sökande skall kallas ti  ll ett samtal eller intervju. Antag att en utbildning lockar 100 sökande och att intervjun tar 1 tim. Då åtgår det ca tre  arbetsveckor  för  att  genomföra  intervjuerna.  Det  första  syftet – utbil   d- ningsmässig och praktisk bakgrund  – bör kunna evalueras via int    yg. Att be- döma de sökandes etiska tillgång och hållning för att praktisera psykoterapi förefaller mycket svårt  i  ett  samtal  men  kommer att kunna evalueras under utbildningens gång. Utdannelsens struktur og indhold Jag ställer mig något tveksam till att de  n enskilda utbildningen skall ha for- mulerat  etiska  regler  för  att  utöva  psykoterapi.  Det borde  gå  att ha  geme   n- samma etiska regler för alla former av psykoterapi och att dessa formuleras av Psykologföreningen och Psykiatrisk Selskab.

Side 6 af 14 C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ249958.DOC Utbildningen föreslås    omfatta ett minimum av  650 timmar,  fördelat på 300 timmar teori och metod, 150 timmar egenterapi, och 200 timmar supervision. I den svenska utbildningen är kraven högre för teori och metod, 460 timmar, medan de är desamma för egenterapi och supervision. Hä   r skall dock påp e- kas att antalet timmar gäller för egenterapi resp. supervision i grupp om m  a- ximalt 4 deltagare. Om det sker individuellt är kravet 75 tim för egenterapi och 100 tim för supervision. Jag är oklar över vad som avses med färdighetsträning i att utöva psykoter a- pi. Under sista punkten står det att detta skall ske i samband med undervi s- ningen i teori och metod. Om detta innebär att det är en inbakad del i teori och metodundervisningen undrar jag om det behöver beskrivas som en egen punkt.  I  Sverige  är  kravet  att  man  kontinuerligt  under  utbildningens  gång skall ha patienter i behandling och att detta arbete blir föremål för supervis   i- on. Antalet patienter brukar också bestämmas, så har vi t.ex. i utbildningen i Kognitiv beteendeterapi kravet att deltagarna skall behandla minst 7 patien- ter med olika störningar (diagnoser). I beskrivningen av undervisningens teori och metod saknar jag metodik och empiri från psykoterapiforskning, evidensbaserade psykoterapimetoder m.m. Även  om  teorierna  är  viktiga  så      behandlar  vi  ju  aldrig  våra  patienter  med teorier utan med behandlingsmetoder och dessa skall vara evidensbaserade. Undervisarna Kravet på undervisarna är för ospecifikt. Dessa bör ha minst den kompetens som man får efter genomgång av den aktuella utbild  ningen samt därefter ha arbetat minst 2 år. Det är bra att ställa krav på pedagogisk kompetens, men jag  tror  inte  att  man  behöver  ha  genomgått  en  universitetspedagogisk  kurs eller liknande för att vara en bra pedagog. Eksamen/prøver Jag  föreslår  att  det  s  kall  vara  minst  ett  prov  per  termin  v.g.  teoretiska kunskaper.  Dessutom  skall  handledaren  (supervisoren)  göra  en  bedömning av  kursdeltagarens  terapeutiska  kompetens  en  gång  i  slutet  av  varje  termin för  att  på  det  sättet  kunna  ge  feedback  om  starka  och  svag   a  sidor  och  att eventuellt underkänna en deltagare p.g.a. bristande kompetens. Jag har uta r- betat sådana kompetenskriterier för kognitiv beteendeterapi och kan på beg   ä- ran skicka över dessa. Eksterne censorer Det  är  nog  bra  med  externa  bedömare  men  jag  undr  ar  om  det  finns  till- räckligt antal sådana för att det skall bli praktiskt genomförbart.

Side 7 af 14 C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ249958.DOC Fysiska faciliteter Det borde beskrivas mera i detalj vilka krav som ställs på fysiska faciliteter, t.ex. videoutrustning, one-way mirror, datorer, tillgång till datab aser för s ö- kande av litteratur m.m. Intern kvalitetsikring Jag skulle vilja lägga till en punkt rörande kvalitetssäkring och det är att för varje patient som får behandling inom ramen för utbildningen ställs en ps   y- kiatrisk   diagnos   före   behandlingen   och   pa tienter   får   besvara   ett   antal självskattningsskalor  före  och  efter  behandlingen,  samt  skatta  sin  tillfred  s- ställelse med behandlingen efteråt. På begäran kan jag närmare beskriva det upplägg vi har i detta avseende på psykologutbildningen i Stockholm. Organisation og ledelse Förutom det som här beskrivs anser jag att det skall utses en examinator. Det skall vara en person som förutom att han/hon är psykoterapeut och handled  a- re i den aktuella terapiformen, har lång erfarenhet också har doktorsexamen. Examinator har det övergripande ansvaret för  att examinationerna håller en hög   kvalitet   men   delegerar   det   praktiska   utförandet   till   kursledare   och enskilda lärare. En annan funktion som examinator har är att en kursdeltag  a- re som är missnöjd med hur en lärare har    bedömt ett prov skall kunna begära att examinator gör en oberoende bedömning. En  annan  viktig  del  i  organisationen  är  ett  kursråd  bestående  av  t.ex.  två deltagare,  en  lärare,  en  handledare,  kursledaren  och  examinator.  Detta  råd deltar  kontinuerligt  (1-2  gånger/termin)  i  planläggning  och  uppföljning  av utbildningen. Lars-Göran Öst Professor i klinisk psykologi, Stockholms universitet

Side 8 af 14 C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ249958.DOC Lotte Mac Sosialministeriet Departementet, Holmens Kanal 22, 1060 København K Vurdering  av  ” Utdannelses  struktur  og  indhold”/ ref.  Kriterier  for  en certificiering af private uddannelser til psykoterapeut. Jeg viser til telefonsamtale og formidler ved dette mine vurderinger av ”Uddannelsens   struktur   og   innhold”   slik   dette   er   beskrevet   i   de foreslåtte  ”Kriterier  for  en  cert  ificering  af  private  uddannnelser  til psykoterapeut”. Kriteriene  for  struktur  og  innhold  i  utdanningen  fremtrer  i  hovedsak som  fornuftige  og    gjennomtenkte  og  danner  slik  sett  en  god  ramme for  vurdering  av  godkjenninger  av  private  utdanninger  til  psykotera- peut. Det er dog tre forhold som jeg vil peke på: (1)  Det første omhandler om kriteriesettet  også  bør inneholde et miminumskrav til praksis-omfang under utdanning. Selv om det kanskje ikke er sannsynlig, så vil en kandidat kunne gå gjennom utdanningen og motta veiledning på kun en klient, slik kriteriene nå er formulert. Jeg kan nevne at det norske Institutt for Psykoterapi, som er en svært anerkjent utdannin  g- sinstitusjon, har som mimimumskrav et praksisomfang på 2 klienter minimum 2 ganger pr. uke i utdanningstiden for å si k- re noe praksis-bredde og dybde. Det kan også stilles spørsmål om det skal stilles krav til at praksis skal være av en slik kara  k- ter at kandidaten får erfaringen med klienter med ulike diagn o- ser eller problematikk. Jeg vil tilrå dette. (2)  Det bør vurderes om teoriundervisningens omfang også skal defineres mht. sidetall. Jeg vil tilrå dette. (3)  Det tredje forholdet omhandler den teoretisk undervisningens innhold. Sertifiserte psykoterapeuter bør forvalte kunnskap om moderne psykoterapiforskning; ikke nødvendigvis om det m e- todiske aspektet, heller ikke nødvendigvis om forskjellige b e- handlingsformers komparative effekt (som er et  kontroversielt tema, som for så vidt kan tematiseres), men om den etter hvert omfattende kvalitative og kvantitative prosess-outcome forsk- ningen som foreligger. Psykoterapeuter bør kjenne til det e m- pirisk grunnlaget for forståelse av psykoterapiprosess og hvo r- dan dette knyttes til terapiens resultat.

Side 9 af 14 C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ249958.DOC Selv om jeg hovedsakelig ble bedt om å vurdere utdannelsens struktur og innhold, ble jeg anmodet om se dette i lys av kriteriene for øvrig. Avslutningsvis stiller jeg meg spørsmålet om  undervisere kun skal ha mimimum  2-3  års  praktisk  erfaring.  Jeg  ville  foreslått  dette  øket  til mimimum  5  år.  Jeg  ser  heller  ikke  formulert  krav   til  veilederes  erfa- ring, og mener dette bør gjøres. Med vennlig hilsen, Michael Helge Rønnestad

Side 10 af 14 C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ249958.DOC Socialministeriet 4.Kontor - Udsatte grupper J.nr. 649-1159 mac 27. februar 2004

Side 11 af 14 Dokument:  C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ249958.DOC Kriterier for en certificering af private uddannelser til psykoterapeut En certificering medfører, at uddannelsen til psykoterapeut er berettiget til at udstede et diplom til de studerende, der har gennemgået uddannelsen og har afsluttet den med bestået eksamen. Diplomet er et bevis for, at psykoterape u- ten har fået  sin uddannelse på en certificeret u ddannelse. Der er stor variation i såvel teoretiske udgangspunkter som arbejdsmetoder, så  det  kan  være  vanskeligt  at  sammenligne  psykoterapeutisk  praksis  som psykoterapeutiske  læreprocesser.  Det  er  første  gang,  at  det  o   ffentlige  fast- lægger  kval  itetskriterier  for  uddannelserne  til  psykoterapeut.  Kriterierne  er derfor formuleret så bredt, at de i videst muligt omfang tager hensyn til de forskellige  uddannelsers  individuelle  selvstændighed  med  hensyn  til  teori  - og metodevalg. Den tværministerielle arbejdsgruppe har indtil videre formuleret nedenståe   n- de kriterier, der skal indgå ved vurderingen af, om uddannelsen kan certific e- res. Kriterierne omfatter både en række forudsætninger for forsvarlig drift af en uddannelse og egentlige kvalitetskrav til indholdet af uddannelsen. De nedenstående kriterier tager bl.a. udgangspunkt i de kriterier, der er fo r- muleret af Dansk Psykologforening, Dansk Psykiatrisk Selskab og Sammen- slutning  af  psykoterapeutiske  uddannelser  (SPUD)  samt  SU-konceptet  ud- viklet af Danmarks Evalueringsinstitut. Formål Uddannelsen skal have formuleret et formål . Formål, indhold i uddannelsen, skema og forløb mv. skal være ang i- vet  i en formaliseret studiebeskrivelse, som skal være offentligt ti  l- gængelig for pote  ntielle studerende, undervisere, aktuelle studerende m.fl. Optagelseskriterier Uddannelsen skal have offentligt tilgængelige formulerede optage  l- seskriterier og en beskrivelse af muligheder for dispensation. Ansø- gerne skal have en relevant mellemlang eller lang videregående u d- dannelse af  pædagogisk,  psykologisk  eller  sundhedsfaglig  karakter, som fx psykolog, læge, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver, ergo - el- ler  fysioterapeut  eller  pædagog.  Andre  med  uddannelser  på  tilsv   a- rende niveau kan dog optages efter en konkret vurdering. Herudover skal ansøgeren have efterfølgende praktisk anvendelse af uddanne  l- sen i minimum 3 år eller anden relevant erhvervserfaring.

Side 12 af 14 C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ249958.DOC 1 2 Ansøgerne indkaldes til samtale inden afgørelse om optagelse træ f- fes.  Samtalen  skal  både  belyse  ansø  gerens  uddannelsesmæssige  og praktiske baggrund samt ansøgerens etiske tilgang og holdninger til at praktisere psykoterapi mv. Uddannelsens struktur og indhold Det   videnskabelige   udgangspunkt,   dvs.   psykoterapeutisk   retning, metode-   og   væ  rdigrundlag   for   uddannelsen,   skal   dokumenteres. Endvidere  skal  uddannelsen  have  formuleret  etiske  regler  for  ud- øvelse af psykot erapi. Uddannelsen skal tilrettelægges, så den har et sammenhængende fo r- løb af minimum 3 års varighed. Som udgangspunkt skal de studerende være fæ rdige med uddannel- sen senest 6 år efter starten. Muligheder for dispensation for et læ   n- gere studieforløb skal være formuleret i studiebeskr   ivelsen. Uddannelsestiden skal være fastlagt i timetal fordelt på de enkelte år. Uddannelsen skal dokumentere, at det samlede omfang af undervis- ningen svarer til mindst det antal timer, som den europæiske faglige sammenslutning for pågældende terapiretning har fastlagt (European Wide  Organisation),  dog  skal  uddannelsen  i  alt  svare  til  minimum 650 timer/lektioner. Uddannelsen  skal  have  et  klart  beskrevet  forløb,  som  er  i  overen s- stemmelse med uddannelsens formål. Forløbet skal være beskrevet i studiebeskrivelsen. Der    skal    være    lister    med    angivelse    af    pensum    for    hvert fag/emneområde.  For  hvert  fag/emneområde,  som  indgår  i     uddan- nelsen, skal det faglige indhold være beskrevet. Dette skal fremgå af studiebeskrivelsen. Uddannelsen skal indeholde 1) teori og metode, 2) egenerapi, 3) su- pervision og 4) færdighedstræning i at udøve terapi. Undervisningen i teori og metode skal være   svare til minimum 300 timer. I undervisningen i teori skal bl.a. indgå: Pågældende psykoterapeut i- ske retnings historie udvikling i samfundsmæssig sammenhæng. T e- ori  om psykoterapibegrebets historiske udvikling. Teori om relatio- ner til den sociale struktur. Teori om kommunikation. Teori om ud- vikling og personlighedsdannelse. Forståelse af teoriens komplikat i- oner  for  begreber  som  sundhed  og  sygdom.  Teori  om  pågældende psykoterapis mål, muligheder og begrænsninger. Teori om psykot   e- rapeutiske processer. Relevant teori om relationerne i selve psykote- rapien.  Teori  om  den  pågældende  retnings  psykoterapeutiske  b   e- handlingsforståelse. I  undervisningen i metoder og praksis skal bl.a. indgå:  Relevante  behandlingsmetoder  og  teknikker  inden  for  den pågældende   retning.   Anv   endelsesområder.   Undersøgelsesmetoder. Indikation  og  kontraindikation.  Prognose.  Evaluering  og  rapporte- ring. Etik- og værdibegreber i behandling og i kollegi  ale forhold.

Side 13 af 14 C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ249958.DOC 1 3 Der  skal i uddannelsesforløbet være indlagt minimum 150 timer til egenterapi i gruppe, individuelt eller en kombination heraf. Der  skal i uddannelsesforløbet være indlagt minimum 200 timer til supervision i gruppe, individuelt eller en kombination heraf. Der  skal  i  uddannelsesforløbet  være  indlagt  færdighedstræning  i  at udøve terapi. Denne  terapitræning skal foregå under vejledning af en erfaren underviser og skal ske i sammenhæng med undervisningen i teori og metode. Underviserne Underviserne skal have en relevant teoretisk uddannelse og praktisk erfaring  af  minimum  2-3  års  varighed  inden   for  det  fagområde,  de underviser i. Uddannelsen  skal  kunne  dokumentere,  at  underviserne  har  tilfreds- stillende pædagogisk/formidlingsmæssig kompetence. Uddannelsen  skal  dokumentere  undervisernes  ansættelses  -  og  lø n- forhold. For  fastere  tilknyttede  undervisere  skal  der  være  mulighed  for  l  ø- bende faglig udvikling. Undervisningsformer De  anvendte  undervisningsformer  skal  være  begrundede  og  i  ove  r- ensstemmelse  med  formålet  for  uddannelsen  beskrevet  i  studieb e- skrivelsen. Eksamen/prøver Der  skal  være  en  eller  fler  e  eksaminer/prøver,  som  tester  i  hvilken grad den studerende har nået målet i uddannelsen både teoretisk og praktisk (klinisk). Antal, former og formål med eksaminerne skal være beskrevet i st   u- diebeskrivelsen. De  anvendte  eksamensformer  skal  være  begrunded  e  og  i  overens- stemmelse med formålet for uddannelsen. Minimum 1/3 af uddannelsens eksaminer skal være eksternt bedø   m- te. Der skal være en afsluttende eksamen, der består af en teoretisk og en praktisk (klinisk) del, som er eksternt bedømt, dvs. med uafhæ   n- gig  ekstern censor og efter 13-skalaen. Uddannelsen afsluttes med den endelige eksamen. Uddannelsen skal dokumentere, at de studerende får et bevis e.l. efter den afsluttende eksamen. Eksterne censorer Der skal være tilknyttet  uafhængige  eksterne censorer til uddannel- sen.

Side 14 af 14 C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ249958.DOC 1 4 Fysiske faciliteter De  fysiske  forhold  (lokaler  mv.)  skal  være  befordrende  for  unde  r- visning  og  indlæring  og  understøtte  de  undervisningsmæssige  må l- sæ  tninger for uddannelsen. Intern kvalitetssikring Der skal være etableret interne kvalite  tssikringsmekanismer. Sikring og opdatering af uddannelsens indhold skal ske ved systema- tisk kontakt og tilbagemelding fra relevante fagmiljøer. De uafhængige eksterne censorer skal medvirke ved kvalitetssikri  n- gen. Registrering af de studerende Antallet  af  ansøgere  og  optagne  pr.  år  og  det  samlede  antal  stud  e- rende skal angives. Der skal være oversigter over frafaldsprocenten. Der skal være oversigter over den gennemsnitlige studietid. Der  skal  være  oversigter  over  studerende  på  dispensation  inkl.  b   e- grundelse. Organisation og ledelse Der skal være en ansvarlig leder for uddannelsen. De organisatoriske og ledelsesmæssige forhold, herunder kompete  n- cefordelingen, skal være nedskrevet. Der  skal være en administrativ funktion, som kan varetage admin  i- strative     opgaver,     fx     indskrivning     af     nye     studerende,     kur- sus/skemaplanlægning, udstedelse af eksamensbeviser mv. Der skal være en studie  - og erhvervsvejleder. Økonomi Uddannelsen skal kunne dokumentere et stabilt økonomisk grundlag for uddannelsen. Uddannelsen  skal  kunne  dokumentere,  at  indtægterne  i  forbindelse med uddannelsen (elevbetaling, driftstilskud mv.) står i et hensigt s- mæssigt forhold til udgifterne ved driften af uddannelsen. Uddannelsen skal kunne fremlægge dokumentation for behørig rev   i- sion af uddannelsens finansielle forhold.