Besvarelse af spørgsmål nr.    231 (alm. del –  bilag 247), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til inden- rigs- og sundhedsministeren den 25. januar 2006. Spørgsmål    231: "Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 6. januar 2006 fra Grethe O. Pedersen, Marslev, om konsekvenserne af anbefalingerne om, at spæ d- børn bør sove på ryggen, jf. alm. del   – bilag 247, herunder bedes ministeren oplyse, om der er foretaget nogen undersøgelser/registreringer af, hvilken konsekvens anbefalingerne om rygliggende søvn har haft for spædbørnenes kranier m.v. som nævnt i henvendelsen. I bekræftende fald bedes redegjort for resultatet af sådanne undersøgelser, herunder om o m- fanget af skader/negative konsekvenser heraf for barnets udvikling m.v. " Svar: Jeg har til brug for min besvarelse bedt om Sundhedsstyrelsens bemær k- ninger til henvendelsen. Sundhedsstyrelsen har oplyst, at Grethe O. Pedersen også har rettet hen- vendelse til styrelsen med et enslydende brev. Sundhedsstyrelsen har besvaret Grethe O. Pedersens brev den 17. januar 2006 med kopi til Birthe Skaarup, Bertel Harder og mig. I svaret redegør Sundhedsstyrelsen for følgende forhol  d: ”I december 1991 udsendte Sundhedsstyrelsen nye anbefalinger for spæ d- børn med henblik på at forebygge pludselig uventet spædbørnsdød (vu    g- gedød). Anbefalingerne baserede sig på international forskning, der påviste en tydelig sammenhæng mellem barnets s ovestilling og forekomsten af vuggedød. Fra 1991  til 1998 lød anbefalingen, at barnet sku lle sove på ryggen eller på siden. I 1998 blev anbefalingen ændret på baggrund af ny forskning, som påviste en øget risiko for vuggedød, når barnet sover på siden. P å den baggrund har Sundhedsstyrelsen herefter anbefalet udelukkende rygleje, når barnet sover. I forbindelse med ændringen af anbefalingerne blev risikoen for , at barnet kunne blive kvalt i gylp vurderet. Forskning viser, at dette ikke er en risikofaktor. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 27. februar 2006 Kontor: Kommunal sundhed J.nr.: 2006-1472-31 Sagsbeh.: MU Fil-navn: spm231
2 Antallet af vuggedøde børn i Danmark faldt med meget stor tydelighed, da anbefalingerne blev kendt – fra ca. 120 børn om året til ca . 20 børn om året. Nyfødtes kranium er blødt, og hvis barnet ofte ligger med hovedet til sa  m- me side, kan kraniet blive skævt. Lejringsbetinget skævt kranie er karakt  e- riseret ved en fladhed i den ene side af baghovedet og en let frembuling af panden i samme side. Derved stritter øret lidt mere i den side. Det skal b e- mærkes, at disse kosmetiske gener bliver betydelig mindre sy nlige, når barnet får (mere) hår på hovedet. Desuden er erfaringen fra andre medfød- te kranie- og ansigtsasymmetrier, at der i høj grad kompenseres for det under væksten. Der findes ikke landsdækkende tal, men en opgørelse fra Århus Univers    i- tetshospital  har  vist,  at antallet  af  børn  henvist pga  lejringsbetinget  skævt kranie er steget i perioden 1994-2000 fra 2 til maksimalt 43. Af uforklarlige grunde var der flest drengebørn. Nogle børn har en øget risiko for at udvi    k- le lejringsbetinget skæve kranier. Det d rejer sig om børn forløst med tang, børn  født  for  tidligt,  tvillinger  og  trillinger  samt  børn  med  sygdomme  som medfører en tvangsmæssig drejning af hovedet til den ene side (fx lamme  l- ser  eller  misdannelser  i  halshvirvlerne).  Forkortelse  af  halsmusklen  i  den ene side kan både være årsag til og følge af udvikling af skævt kranium. Der findes kun sparsom videnskabelig litteratur om emnet, men der er in- gen evidens for alvorlige følgetilstande ved lejringsbetinget skæve kranier, hvilket svarer til den almindelige kliniske erfaring. Der  er  enighed  om,  at  såfremt  barnet  lige  fra  det  er  nyfødt  vænnes  til  at ligge på maven, når det er vågent og i øvrigt stimuleres motorisk alderssva- rende er der ikke belæg for at sige, at rygleje i forbindelse med søvn påvi  r- ker barnets motoriske udvikling. Det er en almindelig opfattelse, at lejringsbetinget skævt kranie ikke har nogen betydning for den mentale udvikling, men der findes ingen valide data for dette. Der er i den internationale videnskabelige litteratur kun be- skrevet en undersøgelse af sammenhængen mellem lejringsbetinget skævt kranie og den mentale udvikling, hvor forældre til børn med lejringsbetinget skævt kranie blev spurgt om børnenes mentale udvikling. 254 familier blev kontaktet, 191 ø nskede ikke at deltage i interviewet. Ud af de resterende 63 børn behøvede 25 ifølge forældrene hjælp i ”primary school”. Telefoninte r- viewet blev ikke fulgt op af en klinisk undersøgelse af børnene. Dette ko  m- bineret med det store frafald på 75% gør, at undersøgelsen må betegnes som værende af ringe kvalitet, og resultaterne kan ikke betragtes som val i- de. Der er ingen holdepunkter for, at børn med skævt kranie oftere lider af fo  r- stoppelse eller hovedpine.
3 Behandlingsmulighederne er ringe, især efter barnet er 4 -6 måneder gam- melt, hvorfor det er vigtigt at forebygge udvikling af lejringsbetinget skævt kranie. Dette kan gøres med enkle midler. Når barnet sover skal det lejres med hovedet skiftevis vendt mod højre og venstre. Når barnet er vågen skal det fortrinsvis ligge på maven. Sundhedsstyrelsen har i en folder til forældre gjort opmærksom på risikoen for udvikling af skævt kranie og sa  m- tidig givet anvisninger på, hvordan tilstanden forebygges. Sundhedsplejer- sker oplyser forældrene om vigtigheden af disse forholdsregler, når de drø  f- ter sovestillinger og forebyggelse af vuggedød med forældrene. Sundhedsstyrelsen følger til stadighed forskningen på området, og vurderer kontinuerligt de danske anbefalinger på baggrund heraf.” Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens redegørelse.