Besvarelse af spørgsmål nr. 230 (Alm. del), som Folke-
tinget - Sundhedsudvalget har stillet til indenrigs- og
sundhedsministeren den 23. januar 2006
Spørgsmål 230:
"Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 11. januar 2006 fra Lands-
foreningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere vedrørende regi onal
støtte til brugerarbejde inden for psykiatrien, jf. alm. del bilag 216."
Svar:
Jeg vedlægger kopi af mit brev af 6. februar 2006 til Landsforeningen Af
nuværende og tidligere Psykiatribrugere.
Som det fremgår af mit svar til foreningen, er der med kommunalreformen
taget stilling til en ny klar ansvarsfordeling af opgaverne i psykiatrien.
Pr. 1. januar 2007 samles indsatsen på det sociale område således hos
kommunerne, og der er hermed gjort op med den snitfladeproblematik, som
vi kender i dag, hvor ansvaret på det sociale område er delt mellem kom-
munerne og amterne.
Sundhedsvæsenets opgaver på psykiatriområdet, som i dag varetages af
amterne, overføres til regionerne, når de overtager dette område pr. 1. ja-
nuar 2007. Det er således den enkelte region, som det er tilfældet i dag for
amternes vedkommende, der kan beslutte at yde tilskud til bruger- og pårø-
rendeforeningerne, herunder at stille lokaler og andre faciliteter på hospita-
lerne til rådighed.
Jeg er således sikker på, at der med kommunalreformen skabes rammer
for, at det gode samarbejde, som eksisterer i dag mellem de decentrale
myndigheder og de frivillige organisationer, kan blive endnu bedre.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Dato:
Kontor:
Regional sundhed
J.nr.:
2005-12140-176
Sagsbeh.:
LCH
Fil-navn:
Dokument 2