Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 23. marts 2006 Kontor:Â Â Â Â Â Â Â Â Sundhedspolitisk kt. J.nr.:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 2006-1220-2 Fil-navn:Â Â Â Â Â Â Dokument 2
|
"Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. januar 2006 fra Annie Brostrøm, Fredensborg vedrørende behandling af patienter med reumatologiske lidelser, herunder besvare de i henvendelsen konkret stillede spørgsmål, jf. alm. del – bilag 224."
Jeg har bedt Sundhedsstyrelsen om bidrag til brug for besvarelsen. Sundhedsstyrelsen har oplyst følgende:
â€I den nuværende vejledning Specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet (Specialevejledningen) er Wegeners granulomatose en lands- og landsdelsfunktion, som varetages af H:S (Rigshospitalet), Odense Universitetshospital og Ã…rhus Universitetshospital (Ã…rhus Kommunehospital).
Sundhedslovens bestemmelser om specialeplanlægning trådte i kraft den 1. januar 2006. Ifølge Sundhedslovens § 208 skal Sundhedsstyrelsen efter høring af det rådgivende udvalg for specialeplanlægning fastsætte krav til lands- og landsdelsfunktioner, godkende disse på regionale og private sygehuse, fastsætte nærmere regler for visitation af patienter til behandling på afdelinger med lands- og landsdelsfunktioner og fratage en godkendelse, hvis de fastsatte krav ikke er opfyldt. Ifølge lovens § 209 skal hvert regionsråd indgå aftaler om benyttelse af lands- og landsdelsfunktioner på regionale og private sygehuse.
Sundhedsstyrelsens adgang til at fastsætte regler for visitation og regionernes forpligtelse til at indgå aftaler om benyttelse af lands- og landsdelsfunktioner er med enkelte rettelser en videreførelse af bestemmelserne i § 13 i Lov om sygehusvæsenet.
Sundhedsstyrelsen planlægger at gennemføre konkrete gennemgange af de enkelte lægelige specialer med henblik på at fastsætte krav til lands- og landsdelsfunktioner i det enkelte speciale. Når de konkrete krav foreligger, kan der iværksættes en godkendelsesproces.
Den nuværende Specialevejledning, herunder den konkrete placering af lands- og landsdelsfunktioner, vil være gældende, indtil der udmeldes nye godkendelser i de enkelte specialer.
Sammenfattende er det sÃ¥ledes Sundhedsstyrelsens vurdering, at regionsdannelsen ikke i sig selv medfører ændringer i regionernes forpligtelser til at henvise til lands- og landsdelsfunktioner pÃ¥ et givent omrÃ¥de sammenlignet med de nuværende amters forpligtelser. Hertil kommer, at den nuværende placering af lands- og landsdelsfunktioner vil være gældende, indtil Sundhedsstyrelsen konkret godkender en eventuel anden placering pÃ¥ baggrund af de udmeldte krav.â€
Jeg henholder mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger.