Besvarelse af spørgsmål nr. 217 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 9. januar 2006

 

Spørgsmål 217:

"Hvordan kan det sikres, at de borgere, der opfylder kriterierne, får et ensartet tilbud om omsorgstandpleje? Kan ministeren bekræfte, at tilbuddet i dag varierer betydeligt afhængigt af bopælskommunen?"

 

Svar:

”Kommunerne har siden 1. juli 1994 været forpligtet til at tilbyde omsorgstandpleje til personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud. Målgruppen for omsorgstandpleje består af personer, der bor på plejehjem, ældrebolig eller i eget hjem med mange hjælpeforanstaltninger, og hvis selvhjulpne kapacitet er begrænset. Derudover omfatter målgruppen udviklingshæmmede og sindslidende, der ikke har særlige odontologiske problemer, men hvor personen ikke i tilstrækkeligt omfang på eget initiativ er i stand til at benytte de eksisterende tandplejetilbud i sygesikringstandplejen.

 

Kommunalbestyrelsen har pligt til at oplyse om, hvorledes kommunen har tilrettelagt omsorgstandplejen. Kommunerne kan tilbyde omsorgstandpleje både ved offentlig klinik og i privat tandlægepraksis eller hos klinisk tandteknikerpraksis. Personer, der opfylder kriterierne for at modtage omsorgstandplejetilbuddet, skal have mulighed for at vælge mellem tandplejetilbud ved en kommunal klinik eller i privat praksis, uanset at kommunen som udgangspunkt tilbyder omsorgstandplejen på offentlig klinik.

 

Visitation til omsorgstandplejen kan ske ad flere kanaler. Børne- og ungdomstandplejen har ansvaret for at henvise børn og unge under 18 år, der på grund af nedsat funktionsevne vurderes at have behov for omsorgstandpleje. For personer med nedsat funktionsevne, der bor i eget hjem, på plejehjem eller ældrebolig, skal kommunen foretage en konkret individuel vurdering af den enkelte persons behov for tandpleje på samme måde, som når kommunen vurderer behovet for personlige hjælp og pleje.

 

Som følge af Sundhedsloven udstedes en ny bekendtgørelse om tandpleje. I den forbindelse opdaterer Sundhedsstyrelsen de faglige retningslinjer for, hvordan kommunerne i praksis skal tilrettelægge omsorgstandplejen. I de opdaterede retningslinjer vil kriterierne for, hvem der skal tilbydes omsorgstandpleje, og hvad tilbuddet skal indeholde, blive indskærpet. Dermed bidrager retningslinjerne til at sikre, at kommunerne tilbyder omsorgstandpleje til de borgere, der opfylder kriterierne herfor.

 

Derudover skal jeg nævne, at en nylig undersøgelse fra Tandlægeskolen i København viser, at store kommuner i højere grad end mindre kommuner leverer omsorgstandpleje i en form, der lever op til intentionerne bag ordningen. Dermed understøtter undersøgelsen, at vi med kommunalreformen har skabt grundlaget for større kommunale enheder, og vi giver dermed kommunerne et bedre grundlag for at varetage blandt andet omsorgstandplejen. Samtidig skabes et større patientgrundlag, som kan bidrage til at sikre kvaliteten af behandlingen af den enkelte patient”.