Dato:            28. juni 2006

Kontor:         Internationalt kt.

J.nr.:             2006-16110-46

Sagsbeh.:   IHO

Fil-navn:       SUU alm. del spm. 216

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 216 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 9. januar 2006

 

Spørgsmål 216:

"Ministeren bedes oplyse, hvilke regler der gælder for klage over sundhedspersoner med dansk autorisation, som i forbindelse med den offentlige rejsesygesikring eller privat rejseforsikring udfører opgaver uden for Danmarks grænser. Er det korrekt, at en dansk læge, der ledsager en dansk patient under hjemtransporten fra udlandet, ikke er underlagt Patientklagenævnets kompetence?"

 

Svar:

Dansk lovgivning har nogle steder taget udtrykkelig stilling til spørgsmål om reglernes eksterritoriale virkning, eksempelvis straffelovens kapitel 2 (især §§ 6-8). De udtrykkelige bestemmelser om patienters klageadgang til Patientklagenævnet i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse (kapitel 3 i lovbekendtgørelse nr. 790 af 10. september 2002 med senere ændringer) regulerer imidlertid ikke spørgsmålet om adgang til klage over sundhedspersoner med dansk autorisation, som udfører opgaver uden for Danmarks grænser i forbindelse med den offentlige sygesikring, privat rejseforsikring eller som ledsager til en dansk patient under hjemtransport fra udlandet.

 

Heller ikke i centralstyrelseslovens forarbejder kan der findes støtte for nogen stillingtagen hertil.

 

Patientklagenævnet har i mangel af stillingtagen hertil i centralstyrelsesloven og dens forarbejder antaget, at bestemmelserne ikke har eksterritorial virkning. Til støtte for denne opfattelse taler også de praktiske vanskeligheder, som ofte vil være forbundet med at oplyse hændelser, der har fundet sted i udlandet.

 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ingen bemærkninger til nævnets opfattelse af dette spørgsmål.