Besvarelse af spørgsmål nr. S 1125, som medlem af
Folketinget Charlotte Fischer (RV) har stillet til inden-
rigs- og sundhedsministeren den 24. november 2005
Spørgsmål S 1125:
"Når Sundhedsstyrelsen ifølge Sundhedsstyrelsens egne oplysninger skal
»udarbejde faglige udmeldinger og vejledninger på patientsikkerhedsområ-
det til støtte for amtskommunernes varetagelse af de sundhedsfaglige be-
handlingsopgaver«, hvornår forventer ministeren så, at dette vil ske?"
Svar:
Siden patientsikkerhedslovens ikrafttrædelse den 1. januar 2004 har Sun d-
hedsstyrelsen udgivet 6 OBS-meddelelser om ofte forekommende eller
særligt risikable hændelsestyper, 6 nyhedsbreve, en årsrapport og en stor
temarapport over medicineringshændelser.
Sundhedsstyrelsen har endvidere i samarbejde med Dansk Selskab for
Patientsikkerhed udgivet rapporten Specifikke Patientsikkerhedsstandar-
der, som indeholder 22 konkrete forslag til patientsikkerhedsfremmende
foranstaltninger.
Dette mener jeg, er et tilfredsstillende aktivitetsniveau i betragtning af, at
systemet stadig er forholdsvis nyt og har haft både tekniske og praktiske
startvanskeligheder, som heldigvis nu stort set alle er overkommet.
Med det kommende fælles klassifikationssystem, som indføres i rapport e-
ringssystemet ved årsskiftet, jf. besvarelsen af spørg smål S 1129, er jeg
overbevist om, at Sundhedsstyrelsen i fremtiden vil få lettere ved at trække
systematiserede data ud af patientsikkerhedsdatabasen til brug for endnu
flere faglige udmeldinger om patientsikkerhed.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Dato:
13. december 2005
Kontor:
1.s.kt.
J.nr.
2005-1537-59
Sagsbeh.:
cav
Fil-navn:
S-1125